Blog fra nordisk kirkeliv: Bliv medlem af den svenske kirke uden dåb

I Sverige kan man være medlem af kirken uden at være døbt, opdager de tre danske kirkefolk på deres nordiske kirke-tur

Det er svært at komme ind i Svenska Kyrkan. En stort, rødt hus fra 1970erne, midt i Uppsala. Man kan ganske vist frit gå ind i huset i gadeplan.

Her finder man det lille Maria-kapel, hvor arkitekturen er som et ørkentelt, hvor Herren kan tage bolig og manden fra gaden sætte sig ind. Men hvis man vil højere op i systemet og tale med en af medarbejdere i Svenska Kyrkan her i hovedkvarteret, - ja, så er det ikke helt så let. Gitterdøren på trappen kræver en særlig kode.

LÆS OGSÅ: Den hvide elgs byrde

Men er man først inde, så har man til gengæld adgang til ærkebiskop og andre centralt placerede mennesker i Svenska Kyrkan.

Sådan fra gaden ind i huset - er det de færreste svenskere, der kommer ind i Svenska Kyrkan. De kommer ind via dåben som det er tilfældet i den danske folkekirke. Men sådan har det ikke altid været. Frem til 1995 blev man født ind i Svenska Kyrkan.

Det krævede en ændring, men da den kom, så dåben blev den officielle adgangsbillet til Svenska Kyrkan, så blev vejen også banet for en kirkelig afklaringsproces af, hvilke ønsker kirken havde til staten i en nyordning af forholdet mellem stat og kirke, som blev realiteten fra 2000.

Faldt medlemstallet så dramatisk fra 1996, hvor børn ikke længere blev født ind i kirken? Nej, ikke umiddelbart. Måske fordi man samtidig indførte forskellige grader af tilknytning til kirken: Man kan lade sit barn døbe, selvfølgelig.

En anden mulighed er at få sit barn anmeldt med en hensigt om, at det bliver døbt. Så er barnet medlem af Svenska Kyrkan, selv om det ikke er døbt voksne kan også bruge denne mulighed, hvis de ikke er døbt som børn.

Man kan udskyde sin dåb til det sidste, siger Thomas Söderberg, biskop i Vesterås og henviser med et smil til kejser Konstantin, der blev døbt på dødslejet. En ikke helt usædvanlig praksis for magtfulde personer i oldkirken, hvor de synder man havde begået før dåben så ikke blev tilregnet én.

I Svenska Kyrkan kan man altså være medlem af kirken, selv om man ikke er døbt, man kan stemme til valgene, men kan ikke vælges til tillidsposter i kirken, fx menighedsråd.

Der har i Sverige ikke været én enkelt sag, som har forårsaget mange udmeldelser som fx den tv-udsendelse, der fik 40.000 til at melde sig ud af den evangelisk-lutherske kirke i Finland.

Men man kan registrere nogle overraskende udsving i udmeldelserne, påpeger Britt-Louise Agrell, advokat og medlem af Kyrkostyrelsen:

Når man beder folk om at tage del dér, hvor de er medlemmer, så melder de sig ud!, siger hun og fortæller, at der er en pukkel på kurven over udmeldelser, når information om kirkevalget sendes ud. Vi kan også se, at antallet af udmeldelser stiger på det tidspunkt af året, hvor skatteopgørelsen udsendes. Så melder folk sig ud for at spare kirkeafgiften.
Ville det samme ske i Danmark, at folk meldte sig ud af kirken, når de fik valgkort til valg til fx landsmenighedsråd eller stiftsråd? Det kan man jo overveje.

Mere interessant er dog spørgsmålet om muligheden af flere slags medlemskab af kirken. Hvis man ikke er døbt som barn hvad flere og flere jo ikke er er det så hensigtsmæssigt, at det er en betingelse for at være medlem af folkekirken, at man er døbt?

Kunne man overveje en slags dansk mens-vi-venter-på-dåben-kategori for mennesker, der gerne vil kirken men ikke lige kan overskue at gå hele vejen?

Dagen er ved at være forbi i Svenska Kyrkans hus. Receptionisten er gået hjem, restauranten er lukket. Med udsigten til den lukkede gitterdør beroliger vores guide til den svenske kirke beroliger os dog: Ud kan man altid komme!

Tre danske kirkelige aktører er på rundtur i Norden. Følg bloggen på Kristeligt Dagblads hjemmeside.De tre bloggere er:Ulla Morre Bidstrup, lektor, medlem af styrelsen for Grundtvigsk Forum
Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd
Birgitte Stoklund Larsen, akademileder, Grundtvig-Akademiet.