En nation af åndelige allergikere

Teolog Liselotte Horneman Kragh blogger på kristendom.dk. Foto: - Jacob Kragh.

Vi er blevet en nation, der tåler uendeligt lidt, før vi falder dånende om og bryder ud i nysende allergi-anfald, skriver teolog Liselotte Horneman Kragh i sit første blogindlæg 

En af de mange teorier om, hvorfor der findes flere allergikere end nogensinde før, er ikke kun, at vi er udsat for mange flere mystiske og kunstige stoffer end tidligere. Men også at immunforsvaret har alt for lidt at lave. Og så går det grassat, ligesom unge mennesker på gadehjørner, der heller ikke har noget at lave, gør det.

I stedet for at lave noget fornuftigt, begynder både de og vores immunforsvar at destruere og reagere uforbeholdent på den mindste lille ting.

For det siges, at vi er udstyret med et immunforsvar, der kan klare hvad som helst. Sabeltigere, mammutter, skidt og kanel i kilovis, helt sådan som det var meget nødvendigt, dengang vi var stenaldermennesker. Og nu lever vi, fra spædbarn til olding, i uhørt rene og bakteriefrie omgivelser. Set fra et stenaldermenneskes synspunkt, altså.

Der er altså noget, der tyder på, at jo mere vi udsættes for, jo stærkere og dygtigere bliver vores immunforsvar. Jo mere fremmedartet, det møder, desto klogere bliver det på det, indretter sig derefter og navigerer kroppen igennem mødet med det fremmedartede.

Men når vi så ikke udsættes for mødet med det andet, det forstyrrende, fordi det for længst er forsvundet i tåger af Ajax og Biotex og Klorin, så sidder immunforsvaret og glor ubeskæftiget ud i rummet og har kun sig selv at forholde sig til. Og det begynder derfor at reagere overfor trampet af en støvmide hen over hovedpuden. For nu er det nemlig blevet sart, hvilket ikke står i jobbeskrivelsen af det, et immunforsvar er sat i verden for. Det har glemt, hvor robust det egentligt er og forveksler mødet med en støvmide med såret fra en sabeltigertand.

Dette kropslige hukommelsestab synes at finde sit åndelige spejlbillede i dagens Danmark. Vi er blevet en nation, der tåler uendeligt lidt, før vi falder dånende om og bryder ud i nysende allergi-anfald, med røde prikker, åndenød og krav om øjeblikkelig fjernelse af det utålelige.

Frem med den mentale Klorin og fjern tilstedeværelsen af det anderledes, der ikke tåles. Giv os det sterile offentlige rum, hvor der ingenting er vi kan støde vores sarte sjæle på. Lav hele samfundet om til en gummicelle, hvor vi ikke kan komme til skade på det utålelige.

DF tåler ikke at se religiøse symboler, hverken kors, bånd, stjerner eller slør. Derfor må det offentligte rum renses for den slags. Ateister tåler ikke, at deres børn udsættes for at høre fadervor bedt ved morgensamlinger, derfor må den slags ophøre. Visse muslimer tåler ikke se vittighedstegninger omkring deres religion, derfor skal ambassader brændes af og varer boykottes. Og så fremdeles.

Tilbage til immunforsvaret: det er i mødet med det anderledes, at det øver sig på at være det, det er: opretholder af livet. Det er i mødet med det, der ikke er ligesom mig, at jeg øver mig på at være den, jeg er. Det er i mødet med det underlige og uforståelige, at jeg kan få øje på, at jeg selv er mindst lige så underlig.

Det handler om tillid og mod. Tillid og mod til at fortælle os selv, hinanden og vore børn, at vi har en indbygget robusthed, der holder til at møde en verden af både støv, skidt og kanel, kors og slør, bønner og vittighedstegninger. Og til at kunne tåle at finde sin egen vej gennem denne mangfoldighed og anderledeshed.

Teolog Liselotte Horneman Kragh blogger på kristendom.dk. Foto: - Jacob Kragh.