"Folkekirken bør ikke glemme de problematiske sider af Luther"

Luther forsvarede med teologiske grunde hekseforfølgelser og anbefalede, at hekse blev slået ihjel. Det skal vi i folkekirken selvfølgelig tage afstand fra, skriver interreligiøs konsulent

Om fem år er det 500 år siden, at Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og dermed indledte den lutherske reformation, som en snes år senere også førte til, at den danske kirke blev reformeret.

Vi har meget at takke Luther forDet er der virkelig al mulig god grund til at fejre. Vi kan i høj grad takke Luther for den forståelse af retfærdiggørelse af tro, som er helt central i vor teologi og kirkelige praksis.

LÆS OGSÅ: Hvad ville Luther have sagt om Muhammed-krisen?

Vi må være Luther taknemlige for at have lært os at forstå kristendommen ud fra principperne om Kristus alene, skriften alene, troen alene, og nåden alene.

Det er også Luther, som har understreget det almindelige præstedømme, at vi alle som præster har direkte adgang til Gud. Og sådan kunne vi blive ved.

I den forstand giver det god mening at kalde vor danske folkekirke luthersk, og der er også grund til, at vi tager anledning af reformationsjubilæet til at besinde os på, hvad det vil sige at være en luthersk kirke i dag, i en helt anden kontekst end den, som var gældende på reformationens tidspunkt.

Men når vi har opkaldt vor kirke efter vor reformator og kirkefader Martin Luther, så ville det også være på sin plads, at vi i anledning af 500 års jubilæet for den reformation, Luther satte i gang, forholdt os kritisk til Luther, så vi ikke i ærefrygt for vor kirkefader ukritisk betragter Luthers kristendom og alt hvad han har sagt og skrevet om kirke og teologi som lutter kristendom.

Luther havde grove holdningerDet er en gammel kendt sag, at Luther kunne være endog særdeles grov i sin mund, når det gjaldt muslimer og jøder. Her er der al mulig grund til, at vi i dag distancerer os fra de tidstypiske holdninger, som han satte på tryk i sine skrifter.

I Politiken i dag bliver vi mindet om et andet problemfelt i Luthers virke. Peter Wivel fortæller i artiklen Luthers kirke må sige klart undskyld for hekseprocesserne om, hvordan Luther med teologiske grunde forsvarede hekseforfølgelser og anbefalede, at hekse blev slået ihjel.

Siden år 2000 har en Arbejdskreds Hekseprocesser i Westfalen forberedt sig på Lutheråret 2017 for at få også de lutherske kirker til at rehabilitere de mange tusinde mænd, kvinder og børn, som blev dræbt som hekse og troldmænd.
Hekse fik hårde straffe i Danmark
Den danske historiker Louise Nyholm Kallestrup påviste allerede i sin bog fra 2009, "I pagt med djævelen: Trolddomsforfølgelser og Trolddomsforestillinger i Danmark og Italien i den post-reformatoriske periode," hvordan reformationen ikke indebar nogen positiv udvikling for hekse.

De verdslige domstole i det lutherske Danmark dømte i praksis hekse hårdere end de kirkelige inkvisitionsdomstole gjorde i det katolske Italien. Luthers opgør med bodssystemet betød, at kun Gud kunne tilgive synder i efterlivet, og hvis kongen ikke straffede heksene, ville Gud straffe samfundet med krig, pest eller lignende.

Der er sikkert også andre elementer af den lutherske tradition, som vi står i, hvor der er brug for en selvkritisk besindelse, så det kan stå tindrende klart for alle, når vi om fem år fejrer Luther og den lutherske reformation, er det vi har lært af Luther, at følge Kristus og ham alene. Så enkelt er det. Keine Hexerei, nur Behändigkeit.

Mogens Mogensen
Ph.d og interreligiøs konsulent