Man kan faktisk godt kirke

Ordet kirke burde have en verbalform, mener Mogens Mogensen. "Kirke" som verbum understreger nemlig, at "kirke", er noget der sker. Ikke kun i kirken som bygning, ikke kun søndag formiddag kl. 10 til højmessen, men uanset hvor og hvornår det sker. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Når vi taler om kirke og det kommer vi i høj grad til, når kirkekommissionen om kort tid fremlægger sin foreløbige rapport er det vigtigt at besinde sig på kirke-grammatikken, mener interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

Hvis man slår ordet kirke op i en ordbog, bliver man belært om, at kirke er et substantiv. Og det er naturligvis også helt rigtigt. Men i en tid, hvor i den offentlige debat ofte reduceres til at handle om kirker, der måske skal lukkes, eller kirkestrukturer, der måske skal justeres, eller kirkekat, der måske er for høj, skulle vi måske begynde at tale om kirke også som verbum og adjektiv.

LÆS OGSÅ:Udvalgsmedlem: Lad os få mere demokrati i folkekirken

Adjektiv: Kirken er det, der hører Herren til
Ordet kirke har egentlig sin rod i et græsk adjektiv, kyriakos, der betyder det, der hører Herren til. Ordet adjektiv betyder, at noget kastes, lægges eller føjes til, og det, der lægges til (jf. det danske ord tillægsord) i ordet kirke er altså Herren (kyrios), Jesus Kristus.

Det flugter fint med Jesu ord om kirken i Matt 18: For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem. Kirke handler altså om Jesu nærvær. Det ord, der i Ny Testamente oversættes med kirke, ekklesia, har egentlig også en adjektivisk klang. Det kommer af ordet kaleo, der betyder kalde sammen, og at være kirke er altså at være kaldet sammen af Kristus. At være kirke er at være åndet på og sendt ud i verden af Kristus (Joh 20,21-13).

Når vi altså bruger ordet kirke som adjektiv, understreger vi, at kirkens tyngdepunkt ligger uden for os selv, i Kristus, at vi er hans, at han har lagt noget til os, at han har gjort noget ved os, at han har velsignet os, for at vi skal være til velsignelse for andre.

LÆS OGSÅ: Dyremose: Kirkeråd vil give mindre plads til den lille mands tro

Verbum: At kirke er at feste, handle og tjene
Det gamle danske ord sogn har selvom de fleste af os nok har glemt det også en verbalform, nemlig at sogne, der betyder at søge, det vil sige at søge til samme kirke. På samme måde burde ordet kirke have en verbalform. For ligesom et sogn ophører med at fungere som et sogn, hvis folk ikke længere sogner sammen, på samme måde ophører kirken med at være kirke, hvis vi ikke længere kirker sammen.

At kirke er at gå i kirke, det vil sige at deltage i gudstjeneste, lytte til ordet, respondere i lovsang, samles om dåb og nadver, bede. Men at kirke er også at vidne om evangeliet, at undervise om troen, at tjene sin næste i nød, det er at tage sig af de fattige og de fremmede og tale deres sag. At kirke er at feste, at handle, at tjene. Kirke som verbum understreger, at kirke, er noget der sker. Ikke kun i kirken som bygning, ikke kun søndag formiddag kl. 10 til højmessen, men uanset hvor og hvornår det sker.

Substantiv: Kirken er også en bygning
Mens kirke primært er et adjektiv, der fokuserer på, hvad mødet med Kristus har gjort ved os, og sekundært er et verbum, der understreger, at kirke er noget, der sker som en frugt af mødet med Kristus, så er kirke tertiært også et substantiv.

Når noget sker, og når noget skal ske, så må der former og rammer til. Og i den forstand er kirke både kirkebygninger, kirkeinstitutioner og så videre, men deres eksistensberettigelse er at tjene kirkelivet.

Kirke som organisation skal facilitere, at vi kan kirke på en ordentlig måde, det vil sige med en orden, der bringer ære til Gud og er til gavn for mennesker.

Når vi taler om kirke og det kommer vi i høj grad til, når kirkekommissionen om kort tid fremlægger sin foreløbige rapport er det vigtigt at besinde sig på kirke-grammatikken. Fordi rapporten helt i overensstemmelse med udvalgets kommissorium vil komme til at fokusere på kirke som substantiv, og ikke på kirke som verbum og adjektiv.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent og blogger.