Miljøkrisen udfordrer kristne grupper

Erfaringerne fra evangelikales engagement i miljø-mission rundt om i verden tyder på, at miljø-mission gør deres vidnesbyrd om evangeliet mere troværdigt og også fører til, at flere slutter sig til deres menigheder, skriver Mogens S. Mogensen i sin blog. - Foto: Jamie Woods/Stockxchng.

Den alvorlige miljøkrise, som verden står midt i i dag, kan måske føre kristne grupperinger sammen i en fælles kamp for Guds skaberværk, skriver Mogens S. Mogensen i sin blog

I 2007 bad den engelske regerings miljøagentur 25 miljøeksperter om at give deres bedste råd om, hvordan man skulle tackle klima-krisen. På andenpladsen kom deres råd om at få religiøse ledere til at prioritere planeten. Det er på tide at verdens religiøse grupper minder os om at vi har en pligt til at genoprette og vedligeholde planetens økologiske balance. Tilsyneladende er videnskab, politik og uddannelse ikke nok til at løse verdens miljøkrise.

For tre dage siden kom jeg hjem fra Det Lutherske Verdensforbunds rådsmøde i Arusha, Tanzania, hvor verdens lutherske kirker netop havde sat miljøkristen øverst på dagsordenen. På vej til lufthavnen fik jeg et glimt af Mt. Kilimanjaros endnu snedækkede top. Den globale opvarmning vil efter al sandsynlighed ikke blot føre til, at sneen om nogle år definitivt forsvinder fra Afrikas højeste bjergtop, men også at levevilkårene for de fattigste i Afrika bliver endnu mere kritiske, end de i forvejen er.

Da jeg kom hjem, faldt jeg over det sidste nummer af tidsskriftet, Mission Studies, der netop var kommet med posten. Heri skriver den engelske præst David Bookless, der er leder af A Rocha, en tankevækkende artikel om Christian Mission and Environmental Issues: An Evangelical Reflection. For halvtreds år siden blev evangelikal mission forbundet med en snæver missionsforståelse, der handlede om at føre mennesker til himlen. I sidste fjerdedel af forrige århundrede udvidedes de fleste evangelikale missionsselskabers missionsforståelse i en mere holistisk retning, med fokus ikke blot på menneskers åndelige men også deres økonomiske og sociale behov. Det, der er ved at ske nu, er at miljø-krisen udfordrer evangelikale missionsselskaber til at fokusere på hele Guds skaberværk.

Ifølge Bookless handler evangeliet ikke kun om den enkeltes frelse, men om Guds frelsende kærlighed til hele skaberværket. Derfor forstår han mission som det at være sendt i Jesu Kristi navn for at bringe (gennem forkyndelse liv og undervisning) de gode nyheder om Guds Rige (tilgivelse, helbredelse og genoprette relationer mellem Gud, mennesker og skaberværk) til en verden i nød (ikke blot enkeltindivider men samfund, kulturer og i sidste ende hele den skabte verden). Denne central økologiske dimension i evangelikal missionsforståelse hænger sammen med en nyfortolkning af de mest centrale overbevisninger i evangelikal teologi.

1. Respekt for bibelen som kilden til al åndelig sandhed: Mens der stadig er nogle evangelikale, som læser deres bibel således, at de økologiske katastrofer er et tegn på Jesu snarlige genkomst og derfor betyder at man må evangelisere verden endnu hurtigere, gør Bookless opmærksom på, at Guds formål ifølge de bibelske beretninger er langt bredere end blot menneskets frelse og velfærd. Som mennesker er vi først og fremmest skabninger og medskabninger, og vor gudbilledlighed må vise sig i, at vi har samme omsorg for hele skaberværket, som Gud har.

2. Fokus på Jesu forsoningsværk på korset: Forståelsen af forsoningen må udvides fra det individuelle til det kosmiske plan (jf. Kol 1,20 og Rom 8,18-22). Dette perspektiv giver også mulighed håb midt i den truende miljøkrise. I stedet for, som nogle evangelikale gør det, at sige turn before you burn, må kristnes budskab være, at vi ikke må miste håbet, fordi Gud kan forvandle den kritiske situation og kan forvandle dig. Opgaven må derfor være både at forkynde dette og at demonstrere det i en praktisk mission, som genopretter og tjener heler skaberværket, ikke blot mennesker.

3. Det enkelte menneskes behov for omvendelse til Kristus: Evangelikale fastholder nødvendigheden af en personlig transformation (omvendelse), men udvider sen til også at gælde forholdet til skaberværket, og relaterer dermed omvendelsen til miljøspørgsmålet. Miljøkrisen kan ikke blot løses med mere teknologi, bedre politiske vilje eller mere uddannelse. Omvendelsen indebærer i Bookless forståelse en helt ny livsstil, der må føre til et opgør med en ugudelig forbrugerisme og reflektere en ansvarlig omgang med skaberværket.

4. En kristen aktivisme, hvor evangeliet må udtrykkes i helt konkret handling. Igennem de seneste årtier er evangelikale i højere grad begyndt at forstå mission i lyset a Guds Rige, hvor målet ikke bare er en forvandling af individer men også af samfundet ved at søge at bekæmpe fattigdom og uretfærdighed og søge forsoning og heling i samfund og fællesskaber. Det næste skridt er en miljø-mission, hvor man følger Jesu opfordring til sine disciple om at bede for, at Guds Rige må komme her på jorden, sådan som det er i himlen. I stedet for at nøjes med at holde konferencer og skrive rapporter om udfordringen vil evangelikale gerne se, hvordan det ser ud i praksis. Denne iver efter straks at gå i gang for at takle miljøproblemerne kan være en stor fordel, så længe den ikke fører til teologisk overfladiskhed. I Indien havde en pentekostal mission etableret et kystbeskyttelsesprogram med genetablering af mangroveskov: Helligånden har ledt os til ind i dette arbejde. Nu har vi brug for en teologi til at forklare os hvorfor.

Erfaringerne fra evangelikales engagement i miljø-mission rundt om i verden tyder på, at miljø-mission gør deres vidnesbyrd om evangeliet mere troværdigt og også fører til, at flere slutter sig til deres menigheder. Bookless tager imidlertid afstand fra at reducere miljø-mission til et middel for evangelisering, men glæder sig samtidig over, at mennesker som en sideeffekt drages til Kristus derigennem. Så vidt Bookless.

Den alvorlige miljøkrise, som verden står midt i i dag, kan måske føre evangelikale kristne og alle andre kristne grupperinger sammen i en fælles kamp for Guds skaberværk. Trods vore forskellige udgangspunkter kan krisen måske også på dette område føre til et samarbejde mellem religionerne.

Mogens S. Mogensen