"Politikere begår overgreb på kirken"

"Om overraskende kort tid kan det, der engang var en folkekirke, stå tilbage som en tom skal med kalkede vægge og rungende malm, men uden levende menighed og uden noget Guds ord til det danske folk," skriver stud.theol Nikolaj Christensen om kirkeminister Manu Sareens erklæring om, at homoseksuelle nu kan blive viet i folkekirken.

Kirkeminister Manu Sareen fører an i en flok kåde folketingspolitikere, der ser kirken som et redskab for deres og den såkaldte folkestemnings tilfredsstillelse, skriver stud.theol og blogger Nikolaj Christensen

Nu var det jo ikke ligefrem nogen overraskelse, da jeg her til morgen åbnede laptoppen og fandt frem til denne overskrift i dagens Kristeligt Dagblad: Homoseksuelle får lov at sige ja i kirken.

Er der nogen fremtid for folkekirken?
Men det gjorde mig alligevel lidt vemodig og fik mig til at tænke på, om der mon overhovedet er nogen folkekirke at vende hjem til, når jeg flytter tilbage til Danmark til sommer.

LÆS OGSÅ: Homoseksuelle får lov til at sige ja i kirken

Hvor stærkt kan tingene gå, når det virkelig rykker? Når den nye kirkeminister fører an i en flok kåde folketingspolitikere, der ser kirken som et redskab for deres og den såkaldte folkestemnings tilfredsstillelse, så er der ikke meget, en stakkels, forsvarsløs kirke kan gøre ud over at vente på, at det holder op og håbe, at hun overlever.

Kirkeministeren forgriber sig på kirken
Som jeg tidligere har skrevet, har den nye kirkeminister haft et valg: Han kunne enten give folkekirken selvbestemmelse, eller han kunne fortsætte statens tradition for at begå overgreb på kirken. Der er to måder at komme i seng med en kvinde på: Man kan lade hende vælge selv, eller man kan tvinge hende. Ministeren har valgt det sidste.

Men nu består folkekirken jo også af individer, som rent faktisk ikke absolut er tvunget til at finde sig i hvad som helst. Jeg har bestemt ikke selv nogen intention om at danne fortrop i nogen masseudmeldelse, men det bliver alligevel interessant at se, hvad der kommer til at ske.

Hvis der først kommer til at ske noget, kan det begynde at gå stærkt. Hvem ved? Om overraskende kort tid kan det, der engang var en folkekirke, stå tilbage som en tom skal med kalkede vægge og rungende malm, men uden levende menighed og uden noget Guds ord til det danske folk.

Nikolaj Christensen
Blogger og teologistuderende på University of Oxford
Læs hans blog her.