Vi, der overlevede dommedag

I stedet for at bruge en masse krudt på at lægge afstand til Camping-kirken, så lad os holde fast i det, som de faktisk havde ret i, nemlig at Jesu kommer igen, skriver sognepræst og blogger Kim Legarth

Dagen i dag skulle slet ikke have eksisteret altså ifølge radioprædikanten Harold Camping. Den 22. maj skulle Jesus være kommet tilbage det hele skulle være begyndt kl. 18.00 i New Zealand med et kæmpe jordskælv, der så ville brede sig til resten af verden. Eneste overlevende: De troende kristne. Men der var intet jordskælv eneste registrerede naturfænomen var vel en vulkan på Island men intet verdensomspændende jordskælv og ingen synlig Jesus på himmelens skyer.

Det har fyldt en del for mig og har givet grobund for nogle forskellige tanker, som jeg gerne vil dele med jer her på min blog:

God PR - forkert budskab
Man må indrømme, radiostationen (eller kirken bag den) har gjort deres PR godt! Jeg tror, at alle nyhedsstationer har bragt budskabet fra den lille kirke/sekt (kender intet til om det er en sekt, kirke eller kirkelig organisation, men hvad jeg har hørt, tyder på en sekt) og egentlig forbløffende nok, så har jeg ikke hørt det videregivet på en hånende måde. De sidste mange måneder har en forbløffende lille gruppe mennesker altså formået at slå igennem i alverdens (i hvert fald vestlige) medier. Et fantastisk stykke pr-arbejde.

Om budskabet så var forkert, upræcist og skørt er en helt anden sag. De har rent faktisk fået deres budskab solgt langt bedre end den katolske kirke, de amerikanske mega-kirker og medie-søgende kirker. Ja, faktisk endda bedre end vores egen folkekirke (surprise, surprise). Helt i Nyhavn gik der unge missionærer rundt, der havde solgt alle deres ejendele for at advare folk om den kommende katastrofe.

Og i USA skulle de virkelig være gået voldsommere til værks med enormt dyre spots og reklamer i nogle af de største aviser. De gik omkring og fortalte budskabet fra en radioprædikant, som vel ingen har hørt noget om før for et halvt års tid siden. De eneste, der sådan er kommet i medierne og overgår dem, er vel den katolske kirke med deres mange sager om sexødelagte og sexødelæggende præster. Og her gælder sloganet dårlig omtale er bedre end ingen omtale altså bare ikke!

Den eneste måde at skabe overskrifter på er åbenbart ved at være kriminel, ved at lave en eller anden skandale eller ved at lade en konflikt optrappe til det vanvittige, så kærlighedens repræsentanter smækker med dørene i Guds hus. Det er der PR i men altså på mediernes præmisser.

Harold Campings PR
Og så kommer der sådan en radioprædikant og rydder overskrifterne worldwide. Hvorfor? Fordi det altid er sjovt at udstille skøre og fanatiske mennesker? Tjo det er nok også en del af det men det ville slet ikke være kommet så langt, havde de ikke haft en mediestrategi og en plan for deres PR.

Jeg tror dybest set, at den opmærksomhed kun lykkes fordi, disse mennesker troede på deres budskab. Nu ved jeg ikke med Harold Camping selv onde tunger vil vide, at han virkelig har scoret kassen på det her og har gjort det på grund af penge. Jeg aner intet om Campings egne bevæggrunde, men dem, der fulgte ham, de troede fuldt og fast på det. Også selv om deres budskab var forkert!

Og at deres budskab var forkert blev bevist den 21. maj og derfor vil deres budskab og deres leder synke ned som en komisk fodnote, når næste sekt pudser dommedagstrompeterne ude i fremtiden.

Spørgsmålet lyder lidt: Hvorfor får de forkerte altid mest PR?

Aalborg Stift det må kunne gøres bedre
Folkekirken i Nordjylland har faktisk satset en del på tv-mediet sat penge af til det og endda ansat i hvert fald to personer (ved ikke, om de er fuldtidsansatte begge to). Men selv om det helt sikkert er folk, der gør deres bedste, så er alene det, at ikke alle kan se det, et problem. De er henvist til en kanal, jeg kun kan tage ned i sommerhuset, og til at lave genudsendelser lørdag sent aften (hvem andet end interesserede præster, der keder sig, sidder sent en lørdag aften og hører om sidste søndags bibeltekst?).

Er det fordi man ikke har råd til andet? Det er faktisk en forkølet omgang, det jeg har set, men man kan jo heller ikke få mere, end man betaler for. Intet ondt eller sarkastisk ord om de ansatte, for de gør, hvad de kan inden for de rammer, der er blevet givet til dem. Men det må vi kunne gøre bedre og det kan vi også, men det koster mere. Men ros til, at Aalborg Stift dog har taget fat!

De troede på det
Hvorfor slog sekten igennem med deres budskab? Som omtalt: Sekten troede på deres budskab, og når det sker, så er man ikke bange for at bruge sine penge, sin kreativitet, sin lidenskab og sin energi for at sikre, at budskabet påvirker andre menneskers liv. Det er bare en skam, at det var det forkerte budskab , der kom frem men det er endnu mere en skam, at vi gør det så dårligt med at få det rigtige budskab ud.

Men sekten troede på det de havde en indre motivation til at trodse blufærdighed og løftede øjenbryn, fordi de trådte uden for normalen og mainstream kristendom. Jeg må desværre sige, at meget af det kristne (folkekirkeligt) fjernsyn, jeg har set, drejer sig mere om at vise, at vi som kristne jo er lige som alle andre, at vi er inden for normalen.

Eller også handler det om kultur eller om alt det i vores budskab, der er ud over det guddommelige. Opstandelsen, sidste tider etc. er skubbet i baggrunden, så det kristne budskab bliver reduceret til etik og næstekærlighed. Jeg husker med gru gudstjenesten nytårsaften her ind til 2011 en omgang gamle eventyr!

Vi har verdens største og bedste nyhed, men vi tør ikke rigtig fortælle det. Eller også har vi ikke blik for hvad det vigtige er.

Vigtigt budskab
Har vi mistet blikke for hvor vigtigt vores budskab egentlig er? Man kan klandre sekten her for meget, men ikke for at have tabt blikket for, hvor presserende det kristne budskab egentlig er. Nu kender jeg intet til deres arbejdsmetoder eller om der var et pres på for at gå ud og evangelisere men skete det frivilligt, så viser det, at dens medlemmer også brød sig om deres medmennesker. Ellers kunne de jo bare have været ligeglad med alle de andre. Men det var de åbenbart ikke derfor tog de af sted endda helt til Nyhavn!

Hvad der er kernen i lørdagens begivenhed er jo, at Jesus faktisk kunne være kommet tilbage i går kl. 18.00 det kunne også være i aften eller i overmorgen eller om 20 år.

Men Jesu komme eller ej, så er det et faktum, at også i går var der mennesker, der døde uden nogensinde at have hørt om Jesus eller i hvert fald uden at have taget imod ham som frelseren. Og det betyder at der også i går og i dag døde mennesker, der aldrig nåede at blive forligt med Gud gennem Jesus Kristus, før det pludselig var deres egen private dommedag. Og der er én måde at klare sig igennem denne dommedag på uden at få sig en evig dødsdom på nakken!

DET er et da et vanvittigt vigtigt budskab, som vi virkelig burde sætte ALLE sejl til for at få ud ikke bare en halvforkølet omgang eventyrfortælling nytårsaften!

Vi har brug for at finde følelsen frem om, at det faktisk haster at få vores budskab ud. Det er naturligvis noget nemmere at holde dampen oppe, når man har en konkret dato foran sig (her den 21. maj 2011) end hvis man bare har et eller andet jeg kommer snart eller døden, som i de fleste (vestliges) hoveder ligger et godt stykke ude i fremtiden.

Men ikke desto mindre er det ufatteligt vigtigt, at vi holder dampen oppe alligevel. Budskabet bliver ikke mindre vigtigt af, at vi ikke har en dato og et klokkeslæt enten for dommedag eller vores død på en eller anden måde er det jo nærmest tværtimod. Det bliver meget vigtigere, for så kan en afgørelse ikke udskydes til dagen før

Dommedag en frygtens dag?
En anden ting, der ramte mig i går var, at ja egentlig var jeg lidt glad for at det ikke skete i går. Ikke bare fordi den fjer i hatten skulle radioprædikanten ikke have det er jo barnligt men ja, for ville jeg dybest set være klar, hvis det var sket i går? Det gav mig endnu en grund til selvransagelse, for det skulle jo gerne være en glædelig dag, når Jesus kommer igen.

Ja, dommedag skulle jo gerne være en glædelig dag for den kristne, en dag, hvor vi skal løfte vores hoveder, for vor forløsning nærmer sig (som Jesus siger). Men for nogle er dommedag og tanken om den en kilde til skræk (en mor har været ved at dræbe sig selv og sine børn klik her).

Kaj Munk fortæller, at han en sommerdag pludselig hørte et ordentligt brag ude fra havet, da han gik i sin have. Og straks troede Munk, at det måtte da være Jesus, der kom igen. Det viste sig så at det var redningsbåden, der afprøvede noget dynamit eller et eller andet men i stedet for at grine af sig selv og være flov over det, så var han glad. For han lærte noget om sig selv for der gik et sus af glæde igennem ham: Tænk det kunne være ham!! Hvilken skøn måde at krone en sommerdag på Jesu genkomst.

Var Jesus kommet igen i går, så havde det været slut med alt ondt. Slut med ondskab. Slut med sult. Slut med undertrykkelse. Slut med forfølgelse. Slut med mord. Slut med mobning. Slut med tyveri slut med det hele. Det gamle er forbi, se noget nyt er blevet til.
I stedet for vågnede vi op til søndag den 22. maj 2011 en dag som alle andre, hvor der stadigvæk er ondskab, sult, undertrykkelse, forfølgelse, mobning og tyveri. Det gamle er her stadigvæk se det nye udeblev.

men det nye kommer
I stedet for at bruge en masse krudt på at lægge afstand til Camping-kirken, så lad os holde fast i det, som de faktisk havde ret i, nemlig at Jesu kommer igen. Ikke på en dato, som vi regner ud, fordi vi som de eneste har forstået Bibelens skjulte budskab, for der er ikke noget skjult budskab det er åbent frit og tilgængeligt for alle.

1) Jesus kommer igen en dag og stopper alt ondt.

2) Du kan blive frelst også på den private dommedag, som kommer efter vores død. Og hvorfor kan vi det jo, For således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv (Johannesevangeliet 3,16).