Vi mangler et nyt ord for mission

Problemet er altså, at ordet mission i dag i de flestes bevidsthed har fået en betydning, der ligger meget langt fra den teologiske forståelse af mission, og hvad gør vi i kirken ved det, spørger interreligiøs konsulent Mogens Mogensen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Det er vores ansvar som kristne og kirke, at give danskerne et begreb om mission, så de får mulighed for at gribe, hvad mission er, mener interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

Hvis vi ikke har noget begreb om det fænomen, som vi traditionelt har kaldt mission, så bliver det svært at begribe, hvad vi taler om. Det, vi ikke har ord for, er det næsten umuligt at få øje på. Det var netop temaet for den konference, som Stiftsudvalget for Mission i Roskilde stift afholdt forrige weekend (6.-7. oktober, red.): Missionsbegrebet.

Teologi er læren om Gud, og i dag er der en konsensus om, at mission må forankres i vor forståelse af hvem Gud er. Den treenige Gud er en sendende Gud. Af kærlighed til verden, for verdens frelses skyld, sender Faderen Sønnen til verden, og Fader og Søn sender Helligånden til verden, og kirken inddrages i denne sendelse.

LÆS OGSÅ:Jeg forstår ikke treenigheden

At Gud er en treenig Gud indebærer et fællesskab mellem Fader, Søn og Helligånd. Et fællesskab, som den treenige Gud ønsker have med hele skaberværket. Det fællesskab mellem Gud og mennesker, mellem mennesker indbyrders, og mellem mennesker og det øvrige skaberværk, som brydes af synden, ønsker Gud at hele og Gud inddrager kirken til at være med i denne genopretningstjeneste. Altså er det dybest set den treenige Gud, som er missionæren.

At være kirke er at være sendt
Ekklesiologi er læren om kirken. I forlængelse af ovenstående bliver det klart, at det ikke er kirken, der har eller måske ikke har en mission, men det er Guds mission, der har en kirke. Mission hører til kirkens bestemmelse og eksistensberettigelse. At være kirke er at være sendt, sendt for at deltage i Guds mission.

At være kirke er som Dietrich Bonhoeffer har udtrykt det altid at være kirke for andre. Mission er kirkens udadvendthed, og et udtryk for at kirkens arbejde er et offentlighedsarbejde. I forlængelse af ovenstående bliver det også klart, at der i kristen mission aldrig kan blive tale om et os versus dem forhold i mission, fordi Gud er i gang med at inddrage os alle i sit fællesskab. Mission er derfor et udtryk for kirkens relationalitet.

Som det udtrykkes i en ny bog, The Missional Church in Perspective af Craig Van Gelder og Dwight J. Zscheile, så gælder det, at Mission is not the transmission of a particular set of properties,, ideas, goods, or concepts to people, but rather the entering into relational webs that transform us even as we engage in shaping others (s.121f). Altså er kirken efter sin bestemmelse en missional kirke.

Hvad betyder ordet mission for danskerne?
Semantik er læren om ordenes betydning. Spørgsmålet er, hvad ordet mission betyder, når danskere hører det i dag? Meget tyder på, at ordet mission traditionelt forbindes med den moderne missionsbevægelses udsendelse af missionærer fra vor kristne verden til den hedenske verden i Afrika og Asien, altså at mission ikke er noget, der har en plads herhjemme.

LÆS OGSÅ:Hvordan kan man forsvare mission?

Dernæst forbindes mission med kolonitidens overgreb på urbefolkningerne i Afrika og Asien, og med kulturimperialisme, og altså en grundlæggende manglende respekt for den anden. Endelig er der mange, der ikke kan høre ordet mission uden at komme til at tænke på Indre Mission, eller måske mere præcist på Hans Kirks fremstilling af Indre Mission i bogen Fiskerne, og hvis man ikke synes om Indre Mission og specielt ikke det billede, Hans Kirk tegner ja, så bliver mission et meget negativt ladet ord.

I nyere tid er man begyndt at bruge ordet på en for mange mere positiv måde, nemlig i forbindelse med management-tænkningen, hvor enhver virksomhed med respekt for sig selv skal ledes ud fra en vision og en mission.

Og efter at Danmark igen er blevet en krigsførende nation, ja, så har vi sendt vore soldater ud på mange skarpe militære missioner. Problemet er altså, at ordet mission i dag i de flestes bevidsthed har fået en betydning, der ligger meget langt fra den teologiske forståelse af mission, og hvad gør vi i kirken ved det?

Vi mangler et intransitivt verbum
Grammatik handler blandt andet om ordenes forskellige former, og hvordan vi konstruerer sætninger. Hvordan skal vi i ganske almindelige sætninger udtrykke, hvad vi mener, når vi tænker på mission? På grund af dets tunge last af historiske og aktuelle betydninger, så skulle vi måske overveje at nøjes med at bruge ordet mission som et vigtigt teologisk fagudtryk, og så begynde at bruge andre ord i hverdagssproget for det, som vi mener med mission.

Og her kommer grammatikken ind i billedet. Måske skulle vi lede efter et verbum som er intransitivt, det vil sige et ord, som ikke kan følges af et objekt, for at undgå den misforståelse, at vi i mission ønsker at gøre kirken til subjekt og andre mennesker til objekter eller at kirken ligefrem vil manipulere med mennesker.

Måske skulle vi også lede efter et verbum, der er refleksivt, så vi får udtrykt den forståelse, at mission ikke er en envejskommunikation, men at det er udtryk for en grundlæggende gensidighed. Men først og sidst må vi som kristne enkeltpersoner og som kirkelig institution bestræbe os på, at bruge ord og begreber, som i dag hos dem vi kommunikerer med, fremkalder billeder og en forståelse, som vi kan genkende.

Det er vores ansvar som kristne og kirke, at give danskerne et begreb om mission, så de får mulighed for at gribe, hvad mission er og derfor ved, hvad det er, de eventuelt siger ja eller nej til.

Mogens S. Mogensen er interreligiøs konsulent og skriver religionsanalysen ved religion.dk. Du kan læse hans blog her.