Serie: Fire slotskirker

Fredensborg Slotskirke: En kongelig konfirmationskirke, som også er sognekirke

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Kristendom, kirker og konger har hørt sammen gennem hele Danmarkshistorien. Kristendom.dk vil i denne sommerserie skrive om nogle af de kirker, som har spillet eller stadig spiller en rolle i monarkiet, men som samtidig også for de flestes vedkommende fungerer som almindelig sognekirke – og som et yndet turistmål.

Ikke mange ved, at Fredensborg Slotskirke også er en folkekirke. Det er stedet, hvor flere prinser og prinsesser er blevet konfirmeret – ja for enkeltes vedkommende også døbt. Den er også en del af Fredensborg Slot, hvor regenten bor en stor del af året. Jon Skjold Henriksen er kirkebogsførende sognepræst i Asminderød sogn, som består af Asminderød Kirke, Grønholt Kirke og Fredensborg Slotskirke.

Hvordan er det at være præst i Fredensborg Slotskirke, som udover at være helt almindelig sognekirke samtidig er kirke på et af regentens slotte?

"Historien og monarkiet er særdeles nærværende i Fredensborg Slotskirke. Den er jo ikke en almindelig sognekirke, men er som en del af Fredensborg Slot stillet til rådighed for Dronningen. Men vi bruger også, og derved følger Hendes Majestæt den tradition som Christian 9. skabte – efter sigende af venlighed, og som betyder, at Asminderød-Grønholt sogne benytter kirken, og at sognenes præster leder højmesser og kirkelige handlinger."

Føler man som præst en særlig forpligtelse til at inddrage monarkiet og den historiske arv, når man prædiker?

"Jeg tror, at alle præster påvirkes af det kirkerums udformning, akustik, historie og lignende, som de holder gudstjeneste i – det gælder også mig. Fredensborg Slotskirke har stort set bevaret sin oprindelige rigt dekorerede barokindretning fra arkitekt Johan Cornelius Kriegers hånd i 1724-26. Men også Hendes Majestæt Dronningen og prins Henrik har præget rummet, ikke mindst da de i 2005 valgte den nu afdøde Per Kirkeby som kunstner til opgaven med at dekorere loftspartiet. Det blev en pragtfuld udsmykning med masser af referencer til genopstandelsen og kirkerummet i øvrigt. Når Hendes Majestæt Dronningen desuden ofte deltager ved gudstjenesterne, virker det helt naturligt at inkludere hende i gudstjenesten. Hun er en naturlig del af modtagerne for sakramenterne og min prædiken. Vi beder også forbøn for både Dronningen og Kronprinsen."

Der er mange turister, som besøger Fredensborg og parken, men kommer der også mange turister i kirken – eller er det mest sognebørn og måske den kongelige familie, som deltager i gudstjenesterne?

"Det er primært sognebørn og deltagere ved de kirkelige handlinger, som er med i gudstjenesterne. Og det er vi glade for, for det giver gudstjenesten ro og fokus. Men det hænger nok sammen med kirkens placering i forhold til Slottet. Man skal vide, hvor den er, og man skal passere slotsvagterne - og dér viger turister normalt tilbage."

Og hvor tit er der gudstjeneste i Fredensborg Slotskirke – umiddelbart når man kigger i kalenderen virker det som en gang om måneden cirka?

"Som udgangspunkt holder vi lige så ofte gudstjeneste i Slotskirken som i vore to andre kirker. Dog er rummet lukket i januar og i juli af hensyn til kulde og til rundvisninger."

Kan man blive gift i kirken? Og har I en stor søgning for at blive gift i slotskirken og få foretaget andre kirkelige handlinger? Og hvilke kriterier er der eventuelt for at kunne blive det?

"Der er begrænsninger for antallet af vielser i Fredensborg Slotskirke. Det betyder som udgangspunkt, at man (via kirkekontoret) skal ansøge Slotsforvalteren om lov til at benytte kirken til andre kirkelige handlinger end højmesser. I den forbindelse stilles der eksempelvis krav om, at man bor i sognet, og har en særlig tilknytning til Slotskirken, men vi tager også hensyn til Hoffets kalender i øvrigt."

Baggrund
Fredensborg Slot blev oprindeligt bygget som jagtslot til Frederik d. 4. Hovedslottet stod færdig i 1722 og slotskirken i 1726. Slottet blev dog flere gange i løbet af 1700-tallet ombygget og udvidet, indtil det i 1796 stort set gik ud af brug i den kongelige familie, indtil Christian d. 9 – Europas svigerfar – i sidste halvdel af 1800-tallet begyndte at anvende slottet, når han samlede hele sin store familie om sommeren.

I dag benytter Hendes Majestæt Dronningen Fredensborg både forår og efterår, foruden at det ofte danner rammen om store familiebegivenheder som bryllupper og runde fødselsdage. Statsoverhoveder modtages også på slottet, og det er tradition, at de skriver deres navne i slottets glasruder. En skik, der også går tilbage til Christian d. 9.´s tid.

To af Dronningens børnebørn er døbt i Fredensborg Slotskirke, nemlig prins Nikolai i 1999 og prinsesse Isabella i 2007. Prins Nikolai og hans lillebror prins Felix er også konfirmerede i Fredensborg Slotskirke, i henholdsvis 2013 og 2017. Ingen af Dronningens andre børnebørn er endnu så gamle, at de er blevet konfirmeret.

Både Dronningen selv og hendes to sønner er også konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Dronning Margrethe i 1955, kronprins Frederik i 1981 og prins Joachim i 1982.

Kirkesalen i Fredensborg Slotskirke med en afdeling for de kongelige. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix