Serie: Fire slotskirker

Frederiksborg Slotskirke: Kinesiske turister og verdens ældste orgel

I 1859 ødelagde en brand store dele af Frederiksborg Slot, men kirken gik dog næsten fri. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Frederiksborg Slotskirke skal, udover at betjene menigheden, også lægge hus til 200.000 turister årligt, og det kan være en udfordring. I en serie i juli måned kigger kristendom.dk nærmere på fire historiske slotskirker i fortid og nutid

I Hillerød i det nordsjællandske ligger kongens egen kirke, som nu er blevet folkets kirke, nemlig Frederiksborg Slotskirke. Den er samtidig en del af Frederiksborg Slot, der i dag huser Danmarks Nationalhistoriske Museum. Vi har mødt Jørgen Christensen, som er kirkebogsførende sognepræst i Frederiksborg Slotskirke og provst i Hillerød Provsti.

Hvordan er det at være præst i Frederiksborg Slotskirke, som udover at være helt almindelig sognekirke samtidig er et stort turistmål, der huser Danmarks Nationalhistoriske Museum?

"På mange måder er det et privilegium at være præst i en af landets smukkeste og rigest udsmykkede kirker med en helt særlig historie. Samtidig giver det også udfordringer, at kirken kun er til låns, og at vi deler den med Det Nationalhistoriske Museum og de godt 200.000 turister, der årligt besøger museet. Men det betyder også, at der ved gudstjenesterne ofte er deltagelse af kirkegængere fra hele landet, ja verden, som har planlagt kirkegangen som en del af søndagsudflugten.

Kirketjenerens store udfordring ved både gudstjenester og de mange bryllupper er at sortere dem, der ønsker at deltage i gudstjenesten, fra de mange, som blot vil ind i fem minutter for at fotografere. For gudstjenesten skal afvikles, så man ikke føler, man sidder på en banegård."

Fylder turismen meget – eller er slotskirken primært en del af sognets liv og virke?

"Selvfølgelig fylder turisterne meget i Slotsgården, og det kan kræve sin kirketjener at forklare en busfuld højttalende kinesere, at de ikke lige kan komme ind og se kirken, mens der er bryllup. Men primært er Slotskirken en ganske almindelig sognekirke i et fuldstændig gennemsnitligt bysogn, hvor mennesker kommer i den største glæde og i den dybeste sorg for at synge salmer, bede, høre Guds ord forkyndt til trøst og inspiration i det liv, vi nu engang lever med hinanden på godt og ondt."

Føler man som præst en særlig forpligtelse for at varetage den historiske arv og i prædikenen inddrage forhold som, at kirken oprindeligt var tænkt som fyrstens private kirke, derpå blev salvingskirke og nu i mange generationer har været almindelig sognekirke?

"Ved særlige lejligheder, som da vi fejrede Slotskirkens 400-års jubilæum i 2017, er det naturligt at tage temaer fra Slotskirkens historie eller elementer fra Slotskirkens rige og symbolfyldte udsmykning med i prædikenen. Men i almindelighed kommer menigheden ikke for at høre prædikener om Christian IV, men for at høre evangeliet forkyndt, så det angår vores liv og eksistens."

Og hvad med musikken? Frederiksborg Slotskirke er jo kendt for sine koncerter, der tiltrækker kunstnere og tilhørere fra både ind- og udland, hvad betyder det for sognets og kirkens liv?

"I løbet af året er der et rigt og varieret kirkemusiklask tilbud, der spænder fra store korværker over rene orgelkoncerter til kantategudstjenester og meditative musikandagter. Privilegiet er, at vi har nogle fantastiske orgler - Compeniusorglet fra 1610, Marcussenorglet fra 1863 og Andersenorglet fra 1972 - og to af dem står fuldstændig, som da de blev bygget.

Det betyder, at en orgelkoncert kan blive en helt unik musikhistorisk tidsrejse, hvor 1600-tals musik spilles på 1600-tals orgel og så videre. Vi hører så at sige de samme orgelstemmer, som Christian IV gjorde i 1600-tallet. Hele dette rige musikliv tiltrækker ikke kun musikere fra hele verden, men det betyder også, at et trofast koncertpublikum kommer fra hele Nordsjælland og København."

Har I en stor søgning for at blive gift i slotskirken og få foretaget andre kirkelige handlinger? Og hvilke kriterier er der eventuelt for at kunne blive det?

"Rigtig mange ønsker at blive viet og få deres børn døbt i Frederiksborg Slotskirke. Hvis vi blot sagde ja til alle, ville sognets beboere ikke have en chance for selv at komme til i deres egen sognekirke. Hvis man ikke bor i sognet, skal man have en tilknytning - for eksempel være døbt og konfirmeret i kirken.

Vi døber cirka 150 børn i kirken om året, hvilket er mere end dobbelt så mange, som der bliver født i sognet. Og en dåbsprocent på 200 procent ser selvfølgelig mærkeligt ud, men det illustrerer, at rigtig mange, der er konfirmeret i kirken, vender ”hjem” for at få deres børn døbt, når de når dertil i livet. At vi siger nej til mange betyder selvfølgelig, at nogle bliver meget skuffede, men de fleste forstår godt, at det er nødvendigt at sætte et tilknytningskrav."

Kan du nævne tre ting, som er særligt interessante ved Frederiksborg Slotskirke?

"Hvis man kigger op mod galleriet, kan man se vores imponerende Compeniusorgel fra 1610. Det er verdens ældste uforandrede orgel med 1001 træpiber, der lyder præcis, som da Christian IV hørte det første gang.

Selve kirkerummet med stjernehvælvingerne. Det er næsten et mirakel, at kirken blev reddet fra branden i 1859, så man stadig kan se det gamle kirkerum.

Og så er der sølvaltertavlen, der stod i kirken ved indvielsen i 1617, har mange fine detaljer og er dramatisk i udtrykket med Jerusalems byporte og soldater på heste bag de tre langfredagskors."

Loftet over alteret. Foto: Jens Kinkel
Døbefonten er fra Frederik den II's kirke (han erhvervede sig kirken i 1560). Foto: Jens Kinkel
Det flytbare Compeniusorgel fra 1610 er bygget af orgelbyggeren Esaias Compenius. Foto: Niels Elgaard Larsen
Det store Andersenorgel fra 1974 bruges ved søndagens højmesser. Foto: Jens Kinkel
Sølvaltertavlen af guld, sølv og ibenholt blev lavet på bestilling til kirken af Christian IV. Den er således en del af kirkens oprindelige inventar. Foto: Jens Kinkel