Serie: Hvad er en kirke?

Frikirkepræst: Kirke er fællesskab

For frikirkepræst Ruben Andersen-Hoel er kirke andet og mere end søndagens gudstjeneste - blandt andet at mødes i grupper for at læse i Bibelen. "Kirke er ikke kun noget som foregår søndag formiddag," skriver han i dette debatindlæg. Foto: Bibelselskabet

Ruben Andersen-Hoel, der er præst i Vanløse Frikirke, argumenterer i dette debatindlæg for, at kirke er meget andet og mere end blot en gudstjeneste søndag formiddag

Med jævne mellemrum rejses spørgsmålet: Hvad er en kirke? For tiden kobles dette spørgsmål til debatten om gudstjenestens liturgi i folkekirken. Som frikirkepræst, der betragter den debat udefra, undrer jeg mig lidt over, at svaret på dette spørgsmål i så høj grad kommer til at handle om gudstjenesten, hvilke elementer der er til stede, og hvilke formuleringer som bruges i den forbindelse.

Måske er det fordi gudstjenesten, der hvor jeg er præst, ikke på samme måde er bundet op på en bestemt liturgi. Vi har selvfølgelig en række faste elementer som indgår: Bøn, forkyndelse, tilbedelse i salmer og lovsange, nadver og velsignelse for at nævne de vigtigste.

Men det er en klar en værdi for os at gudstjenesterne ikke er helt ens hver gang. Jeg har i mange år hyldet princippet om, at der skal være genkendelighed, men ikke forudsigelighed i vores gudstjenester. Der skal ikke laves så meget om på tingene at dem som deltager bliver usikre, men der må meget gerne være noget som overrasker lidt.

Måske kobles spørgsmålet om, hvad en kirke er, også så tæt til gudstjenesten, fordi det er noget af det første, der svares, hvis man stiller spørgsmålet til den brede befolkning. I hvert fald lige efter at mange vil svare, at en kirke er en bygning. Mit svar er, at en kirke først og fremmest er et nærværende fællesskab af mennesker, der bekender, at Jesus er Herre – og som ønsker at dele den nyhed med alle andre.

Naturligvis mener jeg, at gudstjenesten er noget centralt i en kirke. Det er ugens højdepunkt, hvor hele fællesskabet samles. Men kirke er meget andet og meget mere end gudstjenesten. Kirke er fællesskab.

Læren om kirken kaldes i teologien for ekklesiologi efter det græske ord ekkelsia, som direkte oversat betyder en forsamling af mennesker, der er kaldt sammen. I den danske bibel oversættes ordet til kirke nogle steder, men langt oftere oversættes det til menighed. Kirke er ganske enkelt menighedsbaseret.

Kirke er med tre udtryk fra Bibelen: Guds folk, Jesu Kristi legeme og Helligåndens fællesskab. Et folk, der er kaldet til at tjene Gud på vej mod et nyt hjem. En organisme, som ved lemmernes indbyrdes afhængighed og ved at tjene hinanden kan udøve dets mission i verden. En forsamling af mennesker, der er i tjeneste under Helligåndens vejledning. Dette kristne fællesskab kan have mange forskellige udtryk.

Det er kirke, når små grupper fra vores menighed mødes for at tilbede, læse Bibelen, dele liv og bede sammen på hverdagsaftner. Det er kirke, når vores unge tager ud på et herberg for hjemløse for at lave mad til dem. Det er kirke, når en flok modne mænd spiser frokost sammen, fortæller vittigheder og hjælper til med forefaldende praktisk arbejde i vores bygning. Det er kirke, når jeg eller mine kollegaer sidder sammen med et menneske i dyb samtale om liv og tro. Hver dag i ugen mødes mindre og større fællesskaber fra vores menighed – kirke er ikke kun noget som foregår søndag formiddag.

På samme måde kan kirke se ud på mange forskellige måder rundt omkring i verden, og vi skal passe på med at tro, at vores måde er den eneste rigtige måde at være kirke på - eller den bedste måde for den sags skyld.

Måske kan vi lære noget af den kirke som mødes mere eller mindre spontant og danser under nogle palmetræer på Papua Ny Guinea, hvor min tante boede i 25 år og fik oversat Det Nye Testamente til et stammesprog. Måske kan vi lade os smitte lidt af Shane Claiborne, der inspireret af hans ophold hos Mother Teresa grundlagde organisationen The Simple Way i det fattigste område af Philadelphia, for at det kristne fællesskab kunne bringe hjælp til dem som havde mest brug for det. Måske kan vi opdage noget nyt, hvis vi begynder at studere den hastigt voksende undergrundskirke i Kina, hvor en mand som Broder Shi alene i sin region leder et netværk på mere end 250.000 mennesker, som mødes hemmeligt i baglokaler og kældre.

Jeg holder utroligt meget af gudstjenester, men jeg elsker kirke endnu mere: Den brogede, skønne forsamling af kristne, som samles på alle mulige måder og på alle mulige tidspunkter.