Præst uden kirke
Præst og kirke hører sammen, eller gør de? I Danmark findes der rigtig mange præster, som ikke er tilknyttet en almindelig sognekirke
Næsten alle hospitaler i Danmark har en eller flere præster tilknyttet. De er der til rådighed for de syge og deres pårørende. På de større hospitaler er der et lille kirkerum, hvor der holdes gudstjeneste. Hospitalspræsten har god erfaring med at tale om spørgsmål, som melder sig i forbindelse med sygdom: død, angst, vrede, følelsen af at være uretfærdigt ramt, skyld, tvivl osv.
Også fængslet har sin egen præst. Fangerne er ofte glade for præsten, fordi man hos præsten kan tale frit og åbent. Præsten er der ikke for at dømme fangerne, men for at tale med dem, f.eks. om de tanker, der melder sig efter en forbrydelse. Også i landets fængsler er der et lille kirkerum, hvor der holdes gudstjeneste.
Når de danske soldater drager ud i verden for at arbejde i tilspidsede situationer, så er der også en præst med i truppen. Feltpræsten holder gudstjenester i soldaternes lejr. Men det meste af tiden går med samtaler med soldaterne. Ofte drejer samtalerne sig om de tanker, der melder sig, når ens eget og andres liv er truet. Feltpræsten arbejder også i Danmark, hvor han eller hun er tilknyttet en kaserne.
Danmark har seks døvepræster fordelt over hele landet. Præsternes opgave går ud på, at varetage kirkelige handlinger, konfirmandundervisning, gudstjenester osv. for døve. De rejser rundt til landets byer og bruger de lokale kirker til at afholde gudstjenester og kirkelige handlinger. I København findes desuden en kirke, som er kirke for alle landets døve, den kan man læse mere om på www.doeveskirke.dk
Mange studerende skifter ofte bopæl og føler sig derfor ikke knyttet til deres lokalområde. Studenterpræsten fungerer derfor som en erstatning for den lokale sognepræst. Meget af studenterpræstens arbejde går ud på at have samtaler med de studerende, som måske føler sig pressede, ensomme eller usikre på deres liv eller fremtid. Studenterpræsten har sit kontor på uddannelsesinstitutionerne, man kan finde dem på www.studenterpraesten.dk
I København, Århus og Esbjerg er der ansat en ungdomsgadepræst. Idéen med en ungdomsgadepræst er, at kirken kommer ud, hvor de unge er. Det er de unge mellem 15 og 20 som er målgruppen, for ungdomsgadepræsten vil være en brobygger mellem konfirmationsalderen og voksenlivet. Fredag og lørdag aften kan man møde ungdomsgadepræsten på gaden, men de kommer også ud på skoler og i ungdomsklubber. De fortæller de unge, at der findes en kirke og en præst, som er der, når de har brug for den.
Som det eneste sted i landet har København en AIDS-præst. AIDS-præsten begyndte sit virke i 1980'erne, hvor mange døde af sygdommen, og hvor man derfor i København ville gøre en særlig indsats. I dag er AIDS-præstens funktion blevet en anden. Nu, hvor medicin kan holde den syge i live, handler det mere om, at være præst for nogle mennesker, som må leve med en livslang sygdom og nogle gange også med samfundets dom. Første søndag i hver måned holder AIDS-præsten gudstjeneste i Helligåndskirken i København for alle som på en eller anden måde er berørt af sygdommen.
Den Danske Sømands- og Udlandskirke har præster over hele verden. Deres opgave er at være en lille bid af den Danske Folkekirke i udlandet. De er præster for de danskere, som bor i udlandet og for danske turister. Ofte fungerer kirken som et socialt mødested, hvor danskere kan møde andre danskere. En særlig indsats gør præsterne for de danske sømænd. De besøger dem på skibene, hvor de afholder gudstjeneste. Find udlandspræsterne på www.dsuk.dk