Sankthans
Den 23. juni samles hobevis af danskere omkring sankthansbålet under den lyse aftenhimmel. Men hvorfor fejrer vi sankthans? Og hvad laver heksen på toppen af bålet? Læs med i denne artikel, hvor Religion.dk dykker ned i den danske sankthanstradition
Sankthans er en elsket højtid, hvor man fejrer sommersolhverv, de lyse nætter og Johannes Døberens fødselsdag. Den 24. juni er det sankthansdag, og aftenen inden samles danskere til bål og fællessang af Holger Drachmanns “Midsommervisen”.
Bliv klogere på sankthans i denne artikel, hvor Religion.dk går i dybden med den danske sankthansfejring.
Indhold
- Hvad er sankthans?
- Hvem var Sankt Hans?
- Hvorfor brænder vi bål ved sankthans?
- Sankthans og overtro
- Hekseafbrænding
- Midsommervisen
- Sankthans i udlandet
- Test din viden
Hvad er sankthans?
Den årlige midsommerfest sankthans er en folkekær højtid, som forbindes med bål, hekseafbrænding og Midsommervisen. Men sankthans er ikke blot en folkelig fejring af sommeren og de lyse nætter, men også en kirkelig tradition hvor man fejrer Johannes Døberens fødsel.
Sankthans er en blanding af hedenske og kristne traditioner og historier. Der har i flere årtusinder i mange kulturer rundt omkring i verden været tradition for at fejre sommersolhverv - den dag på året, hvor solen står på sit højeste, hvorefter dagene igen begynder at blive kortere.
Solhverv falder nogle dage inden sankthans, men i mødet med kristendommen blev traditionen fusioneret med fejringen af Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni.
Hvem var Sankt Hans?
Sankt Hans er et andet navn for Johannes Døberen.
Johannes Døberen er en vigtig skikkelse i Det Nye Testamente. Han var søn af Zakarias og Elizabeth, der eftersigende var kusine til Jesus mor, Jomfru Maria. Johannes Døberen blev født et halvt år inden Jesus den 24. juni, og det er hans fødselsdag, man fejrer ved sankthans.
Johannes Døberen var profet og prædikant, og han anses som forløberen for Jesus. Han har fået sit navn, fordi han døbte de, der kom til ham ved Jordanfloden, hvor han også døbte Jesus.
Johannes Døberen var en kontroversiel figur i sin samtid og var i konflikt med statsmagten. Hans dage endte på tragisk vis ved, at hans hoved blev serveret på et fad for tetrarken Herodes Antipas.
Læs her, hvad der står i Bibelen om Johannes Døberen.
Hvorfor brænder vi bål ved sankthans?
Når mørket falder på aftenen inden sankthans, tændes bålet. Mange steder rundt omkring i landet kan man finde store sankthansbål, der samler byens borgere.
Ild og bål er i flere århundreder blevet brugt til at skræmme onde kræfter væk, og det er samme overtro, der gjorde bålet til en fast bestanddel ved sankthans. Hvor de fleste i dag nok tænder bålet for traditionens skyld, så var det i gamle dage i høj grad, fordi man frygtede den særlige aktivitet de onde kræfter angiveligt havde ved sankthans.
Sankthans og overtro
I mange år mente man, at overnaturlige kræfter var særligt aktive omkring sankthans og andre højtider, og det benyttede mange sig af.
Man mente for eksempel at lægeurter var mere kraftfulde ved sankthans, og derfor var det et særligt godt tidspunkt at benytte sig af urternes helbredende kræfter.
Flere plukkede skud af sukkulenten sankthansurt og placerede dem i sprækker rundt omkring i huset. Hvis skuddet voksede varslede det lykke for husets beboere, og hvis skuddet ikke voksede, var det lige omvendt.
De hellige kilder skulle også virke mere helbredende denne aften, og mange samledes derfor omkring kilderne og drak deres vand. Kilderne var et så populært tilflugtssted ved sankthans, at købmænd og gøglere så muligheden for at tjene en skilling. Der blev afholdt såkaldte kildemarkeder med telte og boder, hvad sidenhen udviklede sig til den nordsjællandske forlystelsespark Bakken.
Man mente også, at onde kræfter var særligt aktive omkring sankthans, herunder hekse. Heldigvis kunne man afværge de onde kræfter ved at bruge ild og bål. Gammel folketro fortæller, at heksene mødtes i Bloksbjerg i Harzen, og for at de ikke skulle gøre stop på vejen, tændte man bålet for at skræmme dem væk.
Hekseafbrænding
På mange sankthansbål vil man finde en en heks på toppen. Hekseafbrændingen har i lang tid været en fast del af sankthansfejringen, men traditionen er også kontroversiel.
Traditionen har længe været under kritik, fordi den giver aner til 1600-tallets hekseforfølgelser, hvor flere tusinde kvinder i Europa blev anklaget for at være hekse, hvorefter de blev forfulgt, tortureret og brændt til døden. Begivenhederne var bestialske og kvindeundertrykkende, og derfor mener mange, at man ikke bør gentage det - heller ikke symbolsk.
Flere peger desuden på, at man viderefører et fjendsk kvindesyn, når man samles om bålet, for at se en figur af en kvinde blive brændt.
Traditionen er sandsynligvis ikke mere end 100 år gammel og menes at have kommet til under indflydelse af tyske håndværkere.
Midsommervisen
Sankthansaften synges oftest ind med “Midsommervisen”, der er skrevet af Holger Drachmann. Sangen stammer fra teaterstykker Der var engang, der havde premiere på Det Kongelige Teater i 1887.
Visen indledes med “Vi elsker vort land”, og denne linje er toneangivende for resten af sangen, der handler om fædrelandskærlighed, nationalfølelse og kærlighed til den danske natur.
Læs den fulde tekst til Midsommervisen her.
Sankthans i udlandet
Johannes Døberens fødselsdag fejres ikke kun i Danmark, men af kristne hele verden over. Hvor vi i Danmark fejrer sankthans aftenen inden, holder man andre steder fast i fejringen den 24. juni, som er hans faktiske fødselsdag.
I Sverige fejres højtiden som en midsommerfejring, hvor man danser om midsommerstangen, griller og spiser jordbær.
I denne billedserie kan du blive klogere på, hvordan Johannes Døberen fejres rundt omkring i verden.
Test din viden
Hvor klog er du blevet på sankthans?