Spørg

Læser: Hvad siger kristendommen om dødsstraf?

Min holdning er, at det ikke er særligt kristent at begrunde moderne retsprincipper i gammeltestamentlig hævntænkning, og at dødsstraf i lyset af et kristent grundsyn er en umulighed, skriver sognepræst Kaj Bollmann. Foto: Eric Risberg/AP

Hvilken holdning har kristendommen til dødsstraf, spørger en læser. Sognepræst Kaj Bollmann svarer på spørgsmålet

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Hvilken holdning har kristendommen til dødsstraf?

Hilsen anonym

Svar:

Kære spørger

Det spørgsmål er faktisk ikke så nemt at besvare, for formuleringen forudsætter, at der skulle være en entydig holdning i kristendommen til dødsstraf. Det er der imidlertid ikke.

Indtil slutningen af 1800-tallet har man i formentlig alle kristne lande praktiseret dødsstraf for alvorlige forbrydelser, primært drab, højforræderi og lignende. Tidligere endnu har man også brugt tortur som et legitimt middel i retsplejen i kristne lande.

Det kan være svært at forstå i dag, men dengang hvilede straffelovene i temmelig høj grad på gammeltestamentlige etiske forestillinger, og heri lå den holdning, at liv skal betales med liv. Det vil sige, i udgangspunktet gælder de ti bud – også ”du må ikke slå ihjel”. Men det indebærer så, at drab er så alvorlig en forbrydelse, at det skal straffes med død.

Reformationen ændrede i og for sig ikke noget på den tanke. Det lå i Luthers tanker om loven, at øvrigheden (statsmagten, red.) skal holde det onde nede med magt. Mennesket er synder og skal afholdes fra at gøre det onde. Det skal øvrigheden bruge de nødvendige midler til: ”Øvrigheden bærer ikke sværdet forgæves”! Og straffelovsmæssigt var Luthers tankegang stadig gammeltestamentlig. Det vil sige, den var til en vis grad præget af hævn og i meget høj grad af straf som afskrækkelse for andre.

Der har op gennem hele historien været kristne mindretal, der afviste tanken om dødsstraf og generelt ønskede at tage buddet om ikke at slå ihjel alvorligt, også som krav til øvrigheden. Men det er først efter oplysningstiden, at disse tanker om en mere human retspleje vinder fodfæste, både i retssystemet og i opfattelsen i kirkerne og blandt teologer.

Stadig er der jo en hel del lande, der opfatter sig som kristne, som har dødsstraf; men antallet af faktiske henrettelser i disse lande er faldet meget, hvilket givetvis hænger sammen med, at holdningen til dødsstraf har ændret sig, både i befolkningerne og i kirkerne.

Teologisk er det svært at uddrage noget retsprincip af Det Nye Testamente – altså af kristendommen. For det kristne budskab handler jo ikke om rets- og samfundsprincipper, men om troen på Jesus Kristus som frelser. De etiske grundprincipper i Det Nye Testamente: den gyldne regel om at gøre mod andre, som du vil, at de skal gøre mod dig, næstekærlighedsbuddet, fjendekærlighedsbuddet, buddet om at vende den anden kind til er jo tydeligvis ikke tænkt som samfunds- og retsprincipper; men som ledetråde for menneskers konkrete handlinger. Alligevel vil de allerfleste i Danmark i dag vel tolke det etiske grundlag i kristendommen sådan, at dødsstraf ikke er tænkelig – måske bortset fra i helt ekstreme situationer, som det skete efter besættelsen.

Min holdning er, at det ikke er særligt kristent at begrunde moderne retsprincipper i gammeltestamentlig hævntænkning, og at dødsstraf i lyset af et kristent grundsyn er en umulighed. Derfor er eksempelvis det norske samfunds behandling af Breivik-sagen et mønstereksempel på et retssamfund, der er baseret på et kristent grundlag.

Venlig hilsen
Kaj Bollmann
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.