Debat

Giv ansvaret tilbage til dåbsforældrene

Børn er af natur filosoffer. Og så er det ligegyldigt, om troen spiller en rolle i hjemmet eller slet ikke gør det. Børn stiller deres spørgsmål alligevel: Om Gud, om døden, om himlen, skriver sognepræst Thea Laukamp. Foto: Thea Laukamp

Dåbsoplæringen er som del af børneopdragelsen primært forældrenes ansvar. Det er et kæmpeansvar, og ignoreres det, så er der tale om grov forsømmelse af barnets naturlige behov, mener sognepræst Thea Laukamp

Advarsel til læseren: Dette er ikke en manual for, hvad jeg anser for korrekt kristelig dåbsoplæring. For mest af alt ligger det mig på sinde at slå fast, at dåbsoplæringen kun delvis er kirkens anliggende. Det er først og fremmest forældrenes ansvar.

For tiden udvises der rundt om i sognene stor kreativitet, når det handler om kirkens tilbud rettet mod børnefamilierne om hjælp til dåbsoplæringen. Naturligvis er der konfirmandforberedelsen, og for nogle år siden blev det pålagt menighedsrådet at tilbyde minikonfirmandforløb, selv om enhver sognepræst vel gør sit bedste for at pleje skole-kirkesamarbejdet, helt uden at blive bedt om det. Men derudover er der babysalmesang, spaghettigudstjenester og diverse andre børnegudstjenester, hvortil enhver mere eller mindre kristelig anledning kan bruges som tema for gudstjenesten.

Jeg mener, at denne velmente ”nursing” efterhånden ligger faretruende tæt op af en umyndiggørelse af dåbsforældrene. Den er udtryk for mistillid til sognebørnene og en formynderisk underkendelse af den lutherske tanke om det almindelige præstedømme.

Jeg siger: Giv ansvaret tilbage til dåbsforældrene!

Kære dåbsforældre. Dåbsoplæringen er som del af børneopdragelsen primært jeres ansvar. Som medlemmer af den evangelisk-lutherske folkekirke er I også præster – for jeres næste, men særligt for jeres børn, som I ved dåben forpligter jer på at oplære i kristentroen. Det er ikke tomme ord eller en del af ritualet, som bare hører med; det er et kæmpeansvar, og ignoreres det, så er der tale om grov forsømmelse af barnets naturlige behov.

Man kan tænke, at dét da er en hysterisk præst, der taler. Men som forælder ved man, at børn har det med at stille store spørgsmål, som er vanskelige at besvare. Børn er af natur filosoffer. Og så er det ligegyldigt, om troen spiller en rolle i hjemmet eller slet ikke gør det.

Børn stiller deres spørgsmål alligevel: Om Gud, om døden, om himlen, og enhver forælder har nok prøvet at lægge øre til et sådant spørgsmål og tænke ”hvor kom dét lige fra?”

Sådan vil det forhåbentlig altid være.

Personligt kunne jeg aldrig drømme om at overlade svarene på disse store spørgsmål til sognepræsten alene. Vedkommende kan jo have en helt anden opfattelse, end jeg selv har af, hvordan disse spørgsmål besvares. Og det er jo svar, der hænger fast!

Når man alligevel vælger at overlade dette til præsten alene, så er det vel et udtryk for tillid. Men når man på barnets vegne har valgt at få det døbt, så skylder man sit barn at være medspiller i forhold til dets udvikling i troen og ikke overlade det til en infantil gudsforestilling om en skægget nissefar på en sky i himlen.

Sig ikke noget til dit barn, som du ikke selv tror på - børn er ikke dumme. Tag med din konfirmand i kirke. Vov også at tale om det, du ikke selv forstår – og selvfølgelig kan man altid rådføre sig med sin sognepræst, hvis man kommer helt på glatis!

En mere konkret praksis for dåbsoplæring fremgår ganske tydeligt af min hjemmestrikkede faddertiltale. I faddertiltalen henvender jeg mig mest til forældrene. Det skyldes, at man dog må håbe, at det er dem, der vil være der til at varetage børneopdragelsen, herunder dåbsoplæringen.

Her lyder det blandt andet: ”I forældre er forpligtede til at opdrage jeres barn og herunder oplære det i den kristne tro, ved for eksempel at læse bibelhistorier for det, bede fadervor og synge salmer med det, lade det deltage i skolens kristendomsundervisning og fortælle det om dåbens betydning.Og sker det, at forældrene dør, før barnet bliver voksent, da skal I faddere, så vidt det står til jer, drage omsorg for, at barnet oplæres i den kristne tro, for at han/hun må blive i Kristus.”

Thea Laukamp er sognepræst