Egyptens ti plager skyldtes klimaforandringer
Forskere mener, at de ti plager i Det Gamle Testamente virkeligt fandt sted, og at de var forårsaget af alger og vulkanudbrud
Det var ikke Guds vrede, der udløste de ti plager i Egypten. Forskere peger på, at det er en stribe naturfænomener forårsaget af klimaforandringer og miljøkatastrofer, der forekom flere hundrede kilometer væk. Det skriver den engelske avis The Telegraph.
Beviserne er blevet offentliggjort og transmitteret på National Geographic Channel.
Arkæologer mener, at plagerne fandt sted i byen Pi-Rameses ved Nil-deltaet. Det var den daværende hovedstad i Egypten under farao Ramses den 2.s styre fra 1279 til 1213 før Kristi fødsel.
Byen blev tilsyneladende tømt for mennesker for 3000 år siden, hvilket ifølge forskere kan forklares med plagerne. Klimatologer har opdaget dramatiske klimaforandringer i området under Ramses den 2.s styre.
Ved hjælp af radioaktiv sporing har de kunnet studere stalagmitter i egyptiske grotter og dermed skabe et billede af, hvordan vejrmønsteret var dengang: Et vådt og varmt klima, der ændrede sig til en tør periode.
- Farao Ramses II regerede i en meget fordelagtig klimatisk periode, mener professor i palæoklimatologi ved Heidelberg Universitet, Augusto Magini.
- Der var meget regn og hans land blomstrede. Men den våde periode varede kun et par årtier. Efter Ramses styre går klimakurven skarpt nedad. Der kommer en tør periode, som helt sikkert må have haft konsekvenser, hævder Magini.
Forskerne mener, at denne forandring må have udløst den første af plagerne: At Nilen blev forvandlet til blod.
De stigende temperaturer kunne have fået Nilen til at tørre ud, så den hurtigt strømmende og livgivende flod blev til et langsomt flydende og mudret vandløb.
Ifølge Stephan Pflugmacher, en biolog ved Leibniz Institut for vandøkologi og indlandsfiskeri i Berlin, kan den bibelske beskrivelse af Nilen i virkeligheden have været et resultat af giftige ferskvandsalger.
Pflugmacher nævner bakterien Oscillatoria rubescens, kendt som rød blågrønalge. Den eksisterede for 3000 år siden og har stadig samme "blodige" påvirkning i dag.
- Den formerer sig massivt i langsomt flydende varme vandløb med et højt næringsindhold. Og når den dør, farver den vandet rødt, udtaler Pflugmacher.
Forskere mener, at algerne satte gang i øvrige plager nemlig frøer, myg og fluer.
Den ekstremt høje forekomst af frøer har forskerne også et bud på. For processen fra haletudse til frø styres af hormoner, som kan øge tempoet i frøernes udvikling, hvis der er truende omstændigheder. Algernes tilstedeværelse har altså presset frøerne til at multiplicere sig, forlade vandet og gå i land.
Frøernes udvikling kan desuden forklare den tredje og fjerde plage. Efterhånden som frøerne døde, kunne fluer, myg og andre insekter leve frit uden at være et bytte for frøerne og dermed formere sig i et massivt omgang.
Ifølge biologen Werner Kloas fra Leibniz Instituttet i Berlin førte de mange insekter til den femte og den sjette plage: bylder og kvægpest.
- Vi ved, at insekter ofte bærer på sygdomme som malaria, så det næste trin i kædereaktionen er et udbrud af epidemier, siger Kloas.
En anden naturkatastrofe, der fandt sted mere end 400 kilometer væk, menes at have forårsaget den syvende, ottende og niende plage: hagl, græshopper og mørke.
Et af de største vulkanudbrud i menneskets historie forekom da Thera-vulkanen på den græske ø Santorini eksploderede 3500 år siden og spyede milliarder af tons af vulkansk aske ud i atmosfæren.
Nadine von Blohm fra Institut for atmosfærefysik i Tyskland har foretaget eksperimenter på, hvordan haglbyger formeres og hun tror, at den vulkanske aske kan have blandet sig med en tordenbyge over Egypten, hvilket producerede de dramatiske haglbyger.
Den canadiske biolog Siro Trevisanato, der har skrevet en bog om de bibelske plager, siger, at det vulkanske askenedfald kan forklare græshoppernes forekomster.
- Askenedfaldet forårsagede vejrmæssige afvigelser, hvilket betyder en højere grad af nedbør og højere luftfugtighed. Og det er lige de rette betingelser for græshopper, siger Trevisanato.
Den vulkanske aske kan også have blokeret for sollyset, hvilket forklarer fortællingen om Gud, der skabte mørke i hele Egypten.
I udgravninger i egyptiske ruiner har forskere fundet pimpsten, der består af kølnet vulkansk lava. Men der findes ikke nogen vulkaner i Egypten, og en undersøgelse af stenene viser da også, at de kom fra Santorini-vukanen. Hermed findes der et fysisk bevis på asken fra vulkanudbruddet i Santorini nåede helt til Egypten.
For at det ikke skal være løgn, har forskerne også et bud på den tiende plage. Alle de førstefødte, der døde, kan muligvis have været ofre for madforgiftning. En farlig svamp kan have sat sig i kornene, så de stakkels førstefødte blev ufrivillige mundskænke på det giftige korn.