Kirke forærer 20.000 kilo kartofler væk

Society of the St. Andrew arrangerer mere end 200 fødevare-uddelinger om året. For det meste deler organisationen kun kartofler ud (som på billedet), men til tider supplerer de med grønne bønner, kål eller agurker. Samarbejdet med Grace United Methodist Chruch er dog det første i den centrale del af staten Indiana. Foto: Society of the St. Andrew.

En amerikansk metodistkirke arrangerer i anledning af Thanksgiving en kartoffel-velgørenhed, hvor de giver 20.000 kilo kartofler væk til fattige familier. Initiativet er inspireret af en organisation, der kæmper for at komme verdens hungersnød til livs

Kartoffelmos, kartoffelgratin, brasede eller bagte. Kartofler kan tilberedes i et utal af variationer. Men ud over et velsmagende tilbehør, kan kartoflerne lige så vel være en afgørende hjælp til fattige familier. Det mener Grace United Methodist Church i den lille amerikansk by Franklin i hvert fald.

Lørdag den 17. november afholder kirken nemlig sin første kartoffel-velgørenhed, hvor de forærer knap 20.000 kilo kartofler væk, så alle familier i byen har noget at stille på bordet til Thanksgiving i næste uge.

Nu hvor folk går en højtid i møde, er det en vigtig påmindelse for os om, at vi bor i et smukt samfund, hvor borgerne ønsker at hjælpe hinanden, fortæller pastor Andy Kinsley til det amerikanske nyhedsbureau Daily Journal.

Andy Kinsey er administrerende pastor i Grace United Methodist Church og kirkens kloster for mænd. Klostret har planlagt at uddele de 4,5 kilo tunge kartoffelsække fra en stor anhængstrailer på parkeringspladsen bag kirken til så mange folk som muligt.
Fra klokken otte om morgenen og to timer frem vil sækkene blive delt ud til alle, der dukker op i kirken, fortæller Kinsey.

Kæmper mod hungersnød
Andy Kinsley fik ideen til kartoffel-velgørenheden fra samarbejdspartnere i den kristne velgørenhedsorganisation Society of the St. Andrew. Denne organisation arbejder både på nationalt og internationalt plan for at bekæmpe hungersnød i hele verden. Ofte ved hjælp af mere utraditionelle metoder.

Blandt andet samarbejder organisationen med madproducenter for at overtage det frugt og grønt, som er spiseligt, men ikke lever op til supermarkedernes og producenternes høje kvalitetskrav. Derudover gennemsøger Sankt Andrews ansatte selv landbrugsjordområder for at indsamle de grøntsager og råvarer, landmanden efter høsten efterlader på markerne.

Kartoffel-velgørenhed er således ét blandt mange initiativer, Sankt Andrew-fællesskabet tager for at hjælpe udsatte folk. Men det er netop det initiativ, Andy Kinsey og hans kirke finder mest oplagt til at hjælpe fattige familier i Franklin.

Hvis arrangementet på lørdag bliver en succes, kan det meget vel blive en årlig velgørenhed i Franklin, der arrangeres af kirken, siger Andy Kinsey.

Timingen er også rigtig god. Uddelingen ligger lige op til Thanksgiving, så det er muligt for os at forære mange mennesker bidrag til et måltid. Vi ville selvfølgelig rigtig gerne kunne give et komplet måltid, men dette initiativ er i det mindste et forsøg på at nå ud til hele samfundet, fortæller Harry Miller, der arbejder for mændenes kloster og er ansvarlig for logistikken omkring uddelingen.

Det kostede kirken knap 25.000 kroner at få transporteret de 20.000 kilo kartofler til byen og få dem pakket, kostede. Penge er blevet indsamlet blandt byens borgere og ved et nyligt afholdt velgørenhedsarrangement.

Society of the St. Andrew arrangerer mere end 200 af den form for velgørenhed om året. For det meste deler organisationen kun kartofler ud, men til tider supplerer de med grønne bønner, kål eller agurker. Samarbejdet med Grace United Methodist Chruch er dog det første i den centrale del af staten Indiana.

Her ses frivillige til en United Methodist Church velgørenhed i byen Tampa. De sorterer og pakker agurker i tusindvis for at videredestripuere dem til lokale madprogammer. Foto: Kathleen Barry
Det er ikke altid at det er kartofler, der bliver uddelt. Her ses store kålhoveder som klargøres til uddeling. Foto: Society of the St. Andrew.
Fattige familier benytter dig af uddelingen af gratis appelsiner. Foto: Society of the St. Andrew