Kirkeruiner afslører tidlige kristne i Grønland

Ruinen af Hvalsø Fjords Kirke hører til de bedst bevarede nordbokirker. Den er opført i sten og dermed yngre end dem af træ og tørv. Den sidste skriftlige kilde fra nordbobygderne omtaler et bryllup i Hvalsø Fjord kirke i 1408. ? Foto: Jette Arneborg/Nationalmuseet.

Skriftlige kilder fastsætter kristningen af Grønland til omkring år 1000 og udnævner Erik den Rødes hustru Tjodhildes kirke til den første på de kanter. Men arkæologiske undersøgelser fortæller en anden historie om de tidlige kristne i Grønland

Den norske konge Olav Tryggvason får i gamle beretninger æren for at have kristnet Grønland omkring år 1000. Men det udsagn rokker arkæologiske undersøgelser ved, da der er fundet flere kirker fra slutningen af 900-tallet.

Skriftlige kilder udnævner også Erik den Rødes hustru Tjodhildes kirke til at være Grønlands første. Men det udsagn rammer arkæologer også en pæl igennem, da andre storbønder i nabolaget opførte kirker på samme tid som Tjodhilde.

Seniorforsker Jette Arneborg har i forbindelse med Nationalmuseets nordboprojekt kigget på de tidlige kirker.

- De grønlandske kirker har længe været i forskernes søgelys. De er meget velbevarede og tiltrak sig derfor opmærksomhed allerede ved de tidligste undersøgelser. De er også ganske enestående, da de er blandt de ældste kirker i Norden, fortæller Jette Arneborg.

De første nordboforskere tog udgangspunkt i de skriftlige kilders stednavne på fjorde og kirker. Med dem i baghovedet ledte man målrettet efter de nævnte kirker. Det resulterede i en omfattende kortlægning af nordbokirker i 1920'erne og 1930'erne.

I 1926 lokaliserede arkæologer bispesædet ved Garder og fandt en grav med bispestav og ring fra omkring år 1272.

I 1950'erne fandt den flittige arkæolog Vebæk imidlertid en kirke "for meget". Nu fik man øjnene op for en anden type kirke end stenkirkerne, nemlig dem af træ og tørv. Disse kirker havde ikke efterladt så tydelige spor, men var mindst lige så vigtige som dem af sten. Trækirkerne var nemlig de ældste, og arkæologerne fandt blandt andet Tjodhildes famøse kirke.

Men der dukkede flere trækirker op ved andre storgårde i Østerbygden. De blev dateret til slutningen af 900-tallet og viste, at en del nordboere var kristne allerede på det tidspunkt. Derfor er kong Olav Tryggvasons kristning omkring år 1000 lidt af en tilsnigelse. Samtidig måtte Tjodhildes kirke dele førstepladsen som landets tidligste med andre gårdkirker.

Kirkerne bliver undersøgt yderligere ved sommerens udgravninger. Det er planen at kortlægge udviklingen i deres arkitektur og funktion.

- De små trækirker blev opført ved en gård og fungerede som husholdets gudshus med tilhørende gravplads. Et indviet familiegravsted var vigtigt og er måske den primære årsag til opførelsen af de mange gårdkirker, påpeger Jette Arneborg.

Men en del af de privatejede gårdkirker blev med tiden nedlagt til fordel for centrale kirker. Den udvikling skal nok ses ud fra sociale og økonomiske aspekter:

- Storbønder tvang andre bønder i nabolaget til at opgive småkirkerne og bruge deres i stedet. På den måde fik storbonden mere magt og samtidig en økonomisk gevinst i form af tiende.

Undersøgelserne skal altså ikke skrive ren kirkehistorie, men placere de tidlige kirker i den overordnede nordbohistorie. Kristendommen og kirkebyggeriet spillede nemlig en vis rolle i den samfundsudvikling, som arkæologerne ønsker at klarlægge.

- I de kommende år vil vi fortsætte med forskellige undersøgelser, der forhåbentlig går op i en højere enhed ved projektets afslutning. De arkæologiske og naturvidenskabelige resultater skulle gerne give os et samlet billede af nordboernes tid i Grønland og ikke mindst den triste slutning, forudser Jette Arneborg.

Ved nordbokirkerne er der fundet talrige velbevarede skeletter. Knogler og tænder fra grave ved Tjodhildes kirke er brugt til antropologiske studier, og det afslørede en særlig gravskik. Alle 155 personer var begravet på kristen vis over flere generationer. Men på nordsiden af kirken var de gravlagte svagelige med nedslidte tænder, mens dem på sydsiden havde stærke knogler og gode tænder. Så familien på gården blev øjensynligt begravet på den solrige sydside, mens tjenestefolk og trælle måtte nøjes med en skyggeplads på nordsiden.

Nationalmuseets projekt omfatter også studier af skeletter fra andre små kirker. Genetiske analyser skal påvise familieskabet mellem de gravlagte, og om de er tilflyttere fra Island eller født i Grønland som efterkommere af de første bosættere.