Kristne assyrere i Irak under pres fra USA's allierede

Kristendommen har en lang historie i Irak, en historie som går over 2000 år tilbage. Sjældent har den dog oplevet en så udsat og presset tilværelse som i dag. Efter Baath-regimets fald og den amerikansk ledede invasion i 2003 har situationen for de kristne udviklet sig negativt

De kristne udgør med et antal på cirka 700.000 et mindretal i Irak, hvis befolkning på 24 millioner overvejende er muslimer. Hovedparten af de kristne i Irak er kaldæere. De udgør cirka 600.000, mens assyrerne udgør 50.000. Den resterende del udgøres af katolske og ortodokse syrere, armenere og protestanter og romerske katolikker.

Antallet af kristne er faldet fra over en million før Golfkrigen i 1991 til i dag at være omkring 700.000. Antallet af kristne i Irak er stadigt faldende, og der udtrykkes fra forskellig side bekymring over kristendommens fortsatte fremtid i Irak. 

Årsagerne til det faldende antal kristne i Irak er flere, men en af de væsentligste skal findes i Saddam-styrets fald. Saddams Baath-regime holdt i udstrakt grad hånden over det kristne mindretal, og minimerede derved volden mod det kristne mindretal. Den beskyttelse forsvandt med den amerikansk-ledede invasion i 2003.

Invasionen bevirkede også, at mange kristne valgte at forlade Irak for at slutte sig til deres slægtninge i Vesten på grund den ustabile situation i landet.

Det er især assyrerne som mærker den stigende vold mod kristne i Irak. Dette kan til dels skyldes, at hovedparten af assyrerne bor i det nordlige Irak, hvor det er USA's allierede, kurderne, som er de reelle magthavere. Og de har været alt andet end venligt stemt overfor assyrerne.

Fra officiel side har kurderne ført en politik med systematisk at marginalisere og undertrykke det assyriske mindretal.

For de assyrere, som lever andre steder i Irak, er situationen dog ikke væsentlig bedre. Ligesom de nordlige assyrere oplever de også forskellige former for forfølgelse. Kidnapning af familiemedlemmer, pengeafpresning, og lignende er en del af overgrebene.

Selvom assyrerne er blevet forfulgt, er de primært blevet overladt til sig selv. I modsætning til for eksempel kurderne, som modtog støtte efter Saddam-regimets fald, har assyrerne indtil videre ikke modtaget nogen hjælp. Det sker, selvom assyrerne har forsøgt at gøre opmærksom på det uholdbare i deres situation. 

En rapport fra det i 2005 oprettede "Råd for assyrisk forskning og udvikling" har dokumenteret overgrebene mod assyrerne. De konkluderer i afslutningen af deres rapport, at hvis tendensen fortsætter, vil det betyde det assyriske folks udryddelse.

Ifølge rådet er der brug for en administrativ enhed for assyrerne, som kontrolleres af dem selv. En enhed som kan råbe ikke blot EU men også USA op. USA er de reelle magthavere i Irak, og derfor nøglen til beskyttelse for det assyrisk-kristne mindretal. Problemet er, at amerikanere på nuværende tidspunkt mere eller mindre synes at have afskrevet assyrerne, og overladt deres videre skæbne til kurdernes nåde.

Selvom situationen er værst for de assyrisk-kristne, er der ifølge flere medier grund til bekymring over kristendommens situation i Irak. At overgrebene mod assyrerne blot skulle være en enlig svale, synes utænkeligt. I Bagdad er overgreb mod kristne ikke nogen sjældenhed, og selvom det amerikanske militær for nylig optrappede indsatsen imod volden i byen, synes det ifølge dem selv ikke at have haft nogen nævneværdig effekt. Hvis udviklingen fortsætter, kan Iraks kristne gå en barsk skæbne i møde.