Millionbeløb til helgenkåringer diskuteres i Vatikanet

Når en person skal kåres til helgen, koster det op mod halvanden million kroner. Vatikanet fastholder en grundig undersøgelse før en helgenkåring, men nu vil pave Frans begrænse udgifterne

Lige uden for Buffalo i New York, USA er kirken Our Lady of Victory i gang med at forberede materiale til en eventuel kanonisering af præsten Nelson Baker. Kanoniseringen er den katolske kirkes officielle anerkendelse af en person som helgen. Menigheden i Buffalo har været i gang med processen siden 1988, men der er stadig lang vej igen. Den katolske kirke søsætter nemlig omfattende, dyre og langvarige undersøgelser, der kan koste mellem 300.000 og 1,5 million kroner. Det beretter radiostationen NPR.

Kirken ønsker ikke at kåre nogen som helgen og så næste dag være nødt til at sige ups!, der var faktisk skeletter i denne persons skab, siger Paul Burkhardt, der er præst ved Our Lady of Victory-kirken til NPR. De samlede udgifter til Nelson Bakers kanonisering beløber sig til 1,3 millioner kroner.

Paven vil skære ned
Når hellige mænd og kvinder efter deres død udpeges til potentielle helgener, går den katolske kirke i gang med en omfattende proces med at verificere den potentielle helgens liv. Sådan en proces er dyr. Der skal nemlig forskes i kandidatens liv ved hjælp af både juridiske og teologiske undersøgelser. Pris: Op til 1,5 millioner. Vatikanet vil nu begrænse omkostningerne gennem en ny nøjsomhedspolitik for helgenkåringer. Det skriver den italienske avis La Stampa.

Pave Frans holdning til forbrug indebærer, at der nu indføres et loft over budgettet i udgifter til helgenkåringer. Pave Frans 'forbrugsparagraf opfordrer til lavere omkostninger for kanonisering af salig- og helgenkårede. Beslutningen ligger i forlængelse af pave Frans opfordring til mådehold og retfærdighed i udgifterne om helgenkåringer for at undgå, at indberetningerne behandles forskelligt, skriver avisen den 14. januar 2014.

De summer, som kirken spenderer på en helgenkåring, forskrækker dog ikke katolik og postdoc i systematisk teologi Jakob Egeris Thorsen.

Hvis man som biskop ønsker at helgenkåre en afdød, der lokalt opfattes som hellig, må man samle nogle mennesker til for at skaffe beviser for personens særlige status. Pengene går til lønninger til uafhængige læger, rejser, hotel og kommission for alle de involverede eksperter. Det forbløffer mig, hvor lavt et beløb det er, når man betænker, at arbejdet tit strækker sig over årtier. Pointen med processen er, at man vil sikre sig, at alle ikke kommer rendende med en helgen. En helgenkåring skal have en relevans, der rækker ud over det lokale, siger Jakob Egeris Thorsen.

Fra Helge til helgen
De helgenkårede er en sammensat skare af mennesker, der har det til fælles, at de har levet et liv i trofasthed mod Gud og kirken og har gjort gerninger, der er forbilledlige for andre troende. Der findes altså ikke en bestemt helgen-skabelon, tværtimod er helgener personer af begge køn med vidt forskellig baggrund og fra forskellige samfundslag og alderstrin.

De allerførste helgener blev ikke officielt udnævnt af kirken. Senere trådte en uformel helgenkåringsproces i kraft, hvor lokale biskopper udnævnte folk til salige og helgener, og først i det 12. århundrede besluttede pave Alexander III, at helgenkåringer skulle foretages af autoriterne i Rom. Dermed etablerede han den formelle helgenkåringsproces, som også bruges i dag.

LÆS OGSÅ: 10 berømte helgener

Processen starter med, at den pågældende helgenkandidat erklæres ærværdig efter en grundlæggende undersøgelse af vedkommendes liv. Herefter begynder et grundigt researcharbejde af personens kristne liv og virke, hvor man undersøger, om vedkommende har udført mirakler. Hvis det er tilfældet, underkastes miraklet tilbundsgående undersøgelser af læger, jurister og teologer.

Vurderes det, at miraklet er autentisk, kan personen saligkåres af paven. Hvis endnu et mirakel bliver påvist hinsides enhver tvivl, kan paven indlede en kanoniseringsproces, der ender med, at personen bliver helgenkåret. Processen med at kåre en person til helgen kan tidligst gå i gang fem år efter personens død, men ofte går der meget længere tid. Processen kan tage både årtier og århundreder.

LÆS OGSÅ: 7 overraskende mirakler

Prisen for en helgenkåring afhænger af personens popularitet og karakteren af de beviser, der skal tilvejebringes. Nogle af de mindre kendte personer kan kanoniseres uden de store omkostninger, mens kåringen af en superstjerne-helgen som for eksempel kapucinermunken Pater Pio, der bar stigmatiseringer, kostede over fem millioner kroner. Det siger John Allen, der er redaktør på avisen The Boston Globe til NPR.

Helgen-inflation
Pave Johannes Paul II kårede flere helgener i løbet af sin tid som pave, end der var blevet kåret de foregående 600 år. Ifølge Jakob Egeris Thorsen er der gået inflation i den katolske kirkes helgenkåringer.

Under Johannes Paul II eksploderede antallet af helgenkåringer. Han ville gerne have konkrete eksempler på levet kristendom og vise, at hellighed ikke er noget helt usædvanligt. Men så fik folk blod på tanden, og antallet af ansøgninger begyndte at eskalere. Biskopper ville gerne promovere deres lokale helgener. Den tendens vil pave Frans muligvis bremse nu, siger Jakob Egeris Thorsen.

LÆS OGSÅ: Pave Johannes Paul II ville have sine noter brændt - nu bliver de udgivet

På baggrund af det stigende antal indstillinger vil paven nu nedbringe udgifterne til helgenkåringer.

For at en person kan blive salig- og helgenkåret skal der gennemføres en proces, som kan være omkostningsfuld. Det betyder, at rige bispedømmer eller ordener har bedre mulighed for at indstille personer til helgener end mindre bemidlede. For at udviske denne ulighed vil pave Frans sætte begrænsninger på, hvad sådan en proces må koste, siger Jakob Egeris Thorsen og forklarer, at det er Vatikanet, der betaler selve behandlingen af ansøgningen, men at de forberedende undersøgelser skal betales af dem, som indberetter en potentiel helgen.

Den lokale katolik er med til at finansiere disse helgenkåringer. Det er det enkelte bispedømme eller orden, der kan indstille en kandidat og derfor også må levere argumenterne og beviserne til helgenkåringen, og de kan være dyre. Men på den anden side: Tænk at man kan få en universel helgen til samme pris som en kvart dansk sognegård.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver man en helgen