Nybrud i amerikansk kristendom

Netop det sociale engagement, som Scot McKnight kraftigt antyder, er et af de vigtige fornyende elementer, Emerging-bevægelsen i USA repræsenterer.

Kristendom.dk har mødt én af de førende stemmer i den verdensomspændende, kirkelige Emerging-bevægelse, dr. Scot McKnight, der peger på et alternativ til den konservative evangelikale kristendom

- Emerging er en radikal bevægelse, der forsøger at finde ud af, hvad det vil sige at være kirke i en postmoderne kontekst, siger teolog Scot McKnight, som i en årrække har været dybt engageret i Emerging-bevægelsen.

'Emerging' kan oversættes med 'frembrydende', og bevægelsen ser det som sin fornemste opgave at nytænke kirke ind i samtiden, idet man mener, at behovet for en ny måde at tænke og være kirke på er ved at 'bryde frem'.

- Emerging-bevægelsen har genopdaget, at Jesus bekymrer sig om de fattige og om menneskers fysiske behov og ikke blot om søndagsgudstjenester med liturgi, orgel, sakramenter og prædikener. Han er optaget af menneskers liv nu og her og ikke blot af at få folk frelst og i himmelen.

Netop det sociale engagement, som Scot McKnight kraftigt antyder, er et af de vigtige fornyende elementer, Emerging-bevægelsen i USA repræsenterer.

Scot McKnight fortæller, at Amerika er præget af konservative evangelikale kirker, hvor et snævert fokus på frelse og evigt liv bestemmer kirkens væsen og aktivitet, og at denne reducering af evangeliet bekymrer Emerging-bevægelsen, der af eksperter anslås som en af de mest indflydelsesrige nyere kirkestrømninger i evangelikale sammenhænge i USA.

Det er en bevægelse, der ifølge Scot McKnight vægter praksis og mission langt højere, end man oftest vil se det i de traditionelle evangelikale kirker.

- Emerging-bevægelsen er et verdensomspændende fænomen. Det er mennesker, der på forskellig vis forsøger at leve som kristne i en postmoderne verden. De er meget lavkirkelige og svære at adskille fra en 'gruppe venner'. De kan mødes på caféer eller værtshuse, de kan mødes i et hjem eller i en kirke, om lørdagen, onsdagen eller torsdagen. Også er det er vigtigere for folk i Emerging-bevægelsen at stille spørgsmålet: "Hvad gør Gud i mit lokalsamfund og i verden?" I stedet for blot at spørge: "Hvad vil Gud gøre for mig?".

Et andet vigtigt nybrud er, at man i bevægelsen gør en dyd ud af at stille spørgsmål og forholde sig kritisk til blandt andet den kirkelige tradition og liturgi.

- Emerging-bevægelsen vil en mere økumenisk og omfavnende kirke, man ønsker ikke at sætte folk i bås ud fra teologiske ståsteder.

Denne tilgang tiltaler ifølge Scot McKnight mange unge mennesker, der til daglig lever deres liv i en postmoderne verden, hvor, påpeger han, at sandhed mestendels er et flydende begreb.

- Jeg har en postmoderne tilgang til, hvad vi kalder sandhed og mener derfor, at vi i kirken må være ydmyge med vores sandhedskrav. Jeg er ortodoks, men jeg indser, at min ortodoksi må gå hånd i hånd med det faktum, at den på sin vis er en konstruktion af, hvad vi tror på, frem for en endelig definition af sandheden, siger Scot McKnight.

Netop den postmoderne tilgang til sandheden og den til tider stærke kritik af traditionen er faktorer, der har medvirket til en hård kritik af Emerging-bevægelsen fra konservativ evangelikal side i USA. Som en af de ledende skikkelser har Scot McKnight også mødt kritik.

- Min deltagelse i Emerging-samtalen gør mig mistænkt i dele af kirken. Det er jeg ligeglad med. Jeg forsøger at gøre Guds vilje og lader ham, ikke mennesker, være min dommer. Men man leger med ilden når man samtale med de ledende skikkelser i Emerging-bevægelsen; de er nemlig næsvise, radikale, liberale og sågar konservative i ét stort mix. Og så er det sådan, at alle traditionalister kæmper med nye bevægelser, da de ikke kan håndtere nogen former for forandring, provokation, frækhed og innovation. Jeg er den type, der elsker det!

Ud over at Scot McKnight er blevet kritiseret fra konservativ evangelikal side er han faktisk også blevet mødt med intern kritik. Han bliver kaldt konservativ af Emerging-bevægelsens venstrefløj og liberal af de konservative evangelikale.

- Folk er uenige med mig fra begge sider, og egentlig placerer det mig lige dér, hvor jeg gerne vil være: I midten. Jeg tror, at den vigtigste rolle jeg har haft i Emerging-bevægelsen er, at jeg har formået at bygge bro mellem den yderste venstrefløj i Emerging og de mest traditionelle konservative evangelikale. Jeg har kunnet hjælpe Emerging-bevægelsen til at forblive tættere på ortodoksien og hjulpet ortodokse til at forstå vigtigheden af en bevægelse som Emerging.

Scot McKnight er altså ikke bleg for at forholde sig selvkritisk og lister gerne Emerging-bevægelsens svagheder og udfordringer op.

- Nogle gange er man ikke tilstrækkeligt bibelsk funderet i Emerging-bevægelsen, og der kan blive sagt uforsigtige ting i teologisk regi. Nogle sætter for eksempel spørgsmålstegn ved treenighedslæren. Det er helt i orden at gøre det, men hvis du gør det, skal du være ekstremt teologisk velfunderet.

En aktuel udfordring for bevægelsen er derfor, ifølge Scot McKnight, at give resten af kirken tiltro til, at Emerging-bevægelsen vil forblive ortodoks, for hvis ikke man formår det, er der fare for, at bevægelsen sletter sig selv af 'the map of Christianity'. En anden udfordring vil være at få udformet en velfunderet kritik af postmoderniteten, i stedet for blindt at acceptere den.

- Man har været meget gode til at kritisere moderniteten. Kan man på lige så kvalificeret vis kritisere det postmoderne paradigme?

Scot McKnights umiddelbare bud på, hvordan disse udfordringer imødekommes er meget enkel: Man må studere!

- Man skal i Emerging-bevægelsen både studere teologi, filosofi og kultur. Man skal læse og studere Bibelen og samtidigt læse Anthony Giddens og de sociologer, der kom før ham, for eksempel Habermas. Man skal studere disses samfundsanalyser og forholde sig til dem og eventuelt kritisere dem. Der er mange lovende teologer i Emerging-bevægelsen, og nogle, der vil få særligt stor betydning, er F. Leron Shults, Mioslav Wolf og John Franke. Disse folk vil gå til teologien på en måde, der kan vinde stort indpas og få stor indflydelse!

I Emerging-bevægelsen vægter man at teori og praksis går hånd i hånd og man er blandt andet stærkt optaget af kampen for social retfærdighed. I den forbindelse fremhæver Scot McKnight, at evangeliet handler om at hjælpe de fattige, men han advarer omvendt mod at reducere evangeliet til kun at handle om dette.

- En af mine venner i Emerging-bevægelsen, Tony Jones, gæstede Danmark i foråret. Han skrev efterfølgende et brev til mig om Danmark, hvori han siger "Staten gør så meget i Danmark, at der ikke er noget tilbage for kirken at gøre!". Jeg sagde til ham, at det er en seriøs fejlslutning. Hvis man reducerer evangeliet til kun at handle om at hjælpe de fattige, får man et fattigt evangelium. Evangeliet handler om at elske alle mennesker, og de fattige elsker vi så på en måde der hjælper dem ud af deres fattigdom. Men hvis vi reducerer kærlighed til kun at handle om at hjælpe fattige, kan vi altså ikke elske, hvis der ikke er nogle fattige. Din nabo behøver at blive vist kærlighed, hvad enten hun er fattig eller ej. 

Scot McKnight er meget begejstret for det danske velfærdssystem og ser det på ingen måder som en udfordring for kirken, snarere som en Guds velsignelse.

- Danmark er et af de bedste lande i verden til at tage sig af folks fysiske behov - du bliver taget dig af fra vugge til grav. Jeg mener, at det, Danmark har gjort med dets velfærdsstat, er at have nået et vist niveau af Gudsrige-realitet i landet. Det danske velfærdssystem springer jo for øvrigt ud af kristendommen og ikke blot ud af en utopisk drøm. Tanken opstår netop i et kristent land med et ønske om at hjælpe mennesker til bedre liv, dette selvfølgelig hånd i hånd med socialisme, økonomiske teorier og demokrati mm., som har præget Europa i århundreder. Men velfærdsstaten er dybest set et produkt af kristne grundværdier og det er en god ting, at kirken så har andet at gøre!

Som Scot McKnight selv udtrykker det, er han professor og ikke præst, derfor er hans bidrag til denne fornyelsesproces også hovedsageligt teologisk, hvilket fremgår af hans mange overvejelser om hvorledes de gode nyheder, evangeliet, får betydning for det postmoderne menneske. Et af de punkter vi har brug for at gentænke er spørgsmålet om evigheden

- Jo mere man læser bibelen opdager man, at den handler om livet i denne verden, der bliver forvandlet ved Guds nåde. Det er vigtigt at forstå, at vi både er skabt til at leve nu i verden og siden hen i evigheden. Jeg er dybt uenige med dem der vil leve alt i lyset at fremtiden, jeg vil, at de skal indse at nu'et er vigtigt.

I den konservative evangelikale kirke er sådanne udtalelser forstyrrende, her har det i mange år primært handlet om at få folk frelst og i himmelen. Når en ny bevægelse med en velfunderet teolog i spidsen sætter spørgsmålstegn ved dette og meget andet, vækker det postyr.

- Evangeliet er mange steder blevet reduceret til at handle om at få folk frelst så de kan nyde evigheden i himmelen. Men hvis man læser evangeliet er det ikke det der står!

 

Læs mere om Emerging-bevægelsen:
o Scot McKnight: Embracing Grace - A Gospel for All of Us. Paraclete Press.
o Brian McLaren: Kristen på en ny måde. Boedal
o F. Leron Shults: Reforming the Doctrine of God. W.B. Eerdmans Publishing Company.
o Eddie Gibbs & Ryan K. Bolger: Emerging Churches: Creating Christian Community in Postmodern Cultures.
o D.A. Carson: Becoming Conversant with the Emerging Church: understanding a Movement and Its Implications.

Scot McKnight 2. Foto: Sidsel Hegnsvad.