Russisk-ortodokse fylder Moskvas gader i blasfemi-protest

Over 40.000 russisk-ortodokse katolikker var mødt op til messe foran 'Frelseren Kristus-Katedralen' i Moskava søndag den 22. april. De fremmødte var på gaden efter opfordring fra kirkelederen, Patriark Kirill I, som med en anti-blasfemikampagne ønsker at problematisere 'aggressiv liberalisme og hån mod hellidsteder', som han finder et voksende problem i landet. Foto: SERGEI ILNITSKY Denmark

SE BILLEDER Tusindvis af russisk-ortodokse kristne gik søndag på gaden på foranledning af patriarken Kirill I

Patriark Kirill I har fået nok af blasfemiske russere. Søndag samledes tusindvis til kirkemesse og kirkelederens 'kampagne mod blasfemi'.

Det skriver avisen The New York Times.

Over 40.000 russere var mødt op den 22. april til messe foran Frelseren Kristus-Katedralen i Moskva.

Det er det største fremmøde i den russiske hovedstad, siden Vladimir V. Putin den 4. marts blev valgt til sin anden præsidentperiode.

Anledningen var en kirkelig opfordring fra lederen af den russisk-ortodokse kirke, Patriark Kirill I.

Patriarken indledte sin prædiken med at fastslå, at der ikke var tale om demonstration, men en afstandtagen fra, hvad han ser som et stigende antal angreb mod kirken som fundament i samfundet.

Han henviste blandt andet til en happening i hovedstadens katedral i februar måned, hvor en gruppe hætteklædte feminister indtog alteret og akkompagneret af musik fremførte en alternativ 'punk-prædiken', mens forvirrede kirkegængere, nonner og sikkerhedsfolk forsøgte at bevare kontrollen.

SE VIDEO: Punk-gruppe indtager Moskvas Katedral

Siden december har repræsentanter fra kirken i stigende grad deltaget i den offentlige debat, efter rygter om valgfusk florerede i medierne.

Samtidig har Kirill og kirketoppen i de seneste måneder været i fokus, da flere mener, at kirken viser tegn på problematisk iøjnefaldende velstand.

Tidligere på måneden var Kirill blandt andet i ilden, efter det kom rygtedes, at en fotomanipulation på kirkes hjemmeside havde fjernet et dyrt armbåndsur fra et pressefoto af kirkelederen.

SE FOTO: Armbåndsur forsvinder fra foto af Kirill (eksternt link)

Kirken har - efter eget udsagn - over 100 millioner medlemmer, og Kirill understreger, at kirken bør være en samlende faktor i samfundet.

I sin prædiken fremhævede han, at angrebene på kirken ikke måtte sammenlignes med de angreb, kirken udsattes for under det kommunistiske Sovjetunionen, hvor den daværende katedral blandt andet i 1931 blev ødelagt på Stalins ordre.

Samtidig fremvistes dog en række ikoner, som var blevet ødelagte under Sovjettiden.

Den liberale ideologi er farlig, beskrev Kirill under sin prædiken, fordi den underbygger: det faktum, at blasfemi og helligbrøde, at hån af helligdomme ses som lovlig manifestation af menneskelig frihed og noget, som skal forsvares i et moderne samfund.

Til arrangementet var kristne grupper fra hele landet blevet bragt til hovedstaden i busser og tog, og politibetjente beskyttede katedralen.

Arrangementet blev afholdt som et led i en række ceremonier i forbindelse med den ortodokse påske i sidste uge.

Blandt de fremmødte var 'Natteulvene', en nationalistisk motorcykelgruppe og repræsentanter fra 'Svyataya Rus' (Hellige Russere, red.), en politisk gruppe, som i år planlægger at grundlægge et parti, der skal kæmpe for religiøse idealer.

Kirill benyttede i øvrigt lejligheden til at kritisere Putins manglende deltagelse i debatten om punk-gruppens 'prædiken' i katedralen.

Tidligere er Kirill ellers citeret for at kalde Putin et guddommeligt mirakel.

Kirill (Th) og kirkeledelsen har i de seneste måneder deltaget aktivt i den politiske debat i Rusland. Samtidig er kirken flere steder fra blevet kritiseret for en lidt for iøjnefaldende velstand. Foto: DENIS SINYAKOV Denmark
Kristne fra hele landet var dagen lang ankommet til hovedstaden i busser og tog for at støtte Kirill i blasfemikampagnen. Foto: Novoderezhkin Anton Denmark
Ikoner, som havde lidt skade under Sovjetstyret blev også fremvist under ceremonien. Kirill understregede dog samtidig, at handlingerne mod kirken i dag ikke måtte sammenlignes med Sovjetstyrets. Foto: Fadeichev Sergei Denmark
Blandt de fremmødte var den nationalistiske motorcykelgruppe 'Nochnye Volki' (Natteulvene, red.) som bakkede op om Kirill og kirken med et motorcykelløb. Foto: Novoderezhkin Anton Denmark