Spansk forsker: Retssagen mod Jesus var retfærdig

Jesu retssag var retfærdig for samtiden, konkluderer spansk professor i en ny afhandling. Men det er problematisk at udtale sig om Jesu historiske liv, når kilderne hovedsageligt består af bibelske skrifter, lyder kritik fra dansk teologiprofessor

Da Jesus i det første århundrede døde på korset, var det resultatet af en helt igennem normal og retfærdig retssag. Sådan lyder konklusionen fra professor i romersk lov på det spanske Sevilla Universitet José Maria Ribas Alba, skriver den spansk-engelske avis The Local.

Professoren har brugt de sidste 25 år på at forske i detaljerne omkring den retssag, der gik forud for Jesu lidelse og død, og hans arbejde er nu resulteret i en 300-sider lang udgivelse af det, han selv kalder for en af de vigtigste begivenheder i historien.

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer var skyld i ødelæggelser af civilisationer fra Bibelens tid

Han konklusion er, at Jesu retssag var helt retfærdig efter datidens standarder. Ifølge Alba er der dog ikke tale om en, men hele to retssager imod den historiske figur, som af kristne opfattes som Guds inkarnation på jorden og en del af den hellige treenighed. Den første retssag var for det jødiske synedri eller domstol, hvor han blev dømt skyldig i blasfemi. Den anden retssag var for den romerske domstol, hvor Jesus gjorde sig skyldig i majestætsfornærmelse. Ifølge Alba omkranser de efter antikkens normer begge det samme emne: politisk-religiøse forbrydelser.

Hans undersøgelser fokuserer på de centrale figurer, der var involveret i retssagerne, blandt andet Pontius Pilatus, den romerske præfekt, der var ansvarlig for retssagen imod Jesus, og den jødiske ypperstepræst Kajfas, som eftersigende skulle stå bag plottet om at få Jesus dræbt.
Anden del af studiet ser nærmere på hvilken del af Jesu forkyndelse, der gjorde de jødiske autoriteter så rasende. I den sidste del af Albas afhandling ser han nærmere på Pontius Pilatus reelle magt og forbindelsen mellem blasfemi og majestætsfornærmelse.

Den spanske professors resultater er dog ikke nyskabende, hvis man spørger dr.phil og dr.theol Troels Engberg-Pedersen, der er professor ved Det Teologiske Fakultet i København. Han mener, at emnet er blevet godt og grundigt gennemtygget i de sidste 150 års forskning, og at den nye bog sikkert ikke tilføjer noget væsentligt til, hvad forskerne i forvejen ved og mener:

Der er altid et problem, når man vil beskæftiger sig med dette emne: Vores eneste kilde til Jesu død er evangelierne, og evangelierne er i høj grad udtryk for en teologisk fortolkning af de historiske facts. Derfor må vi sondre mellem de historiske begivenheder, som vi har dårlig adgang til, og den teologiske opfattelse, som fremgår af evangelierne.

Her mener Troels Engberg-Pedersen, at spanske José María Ribas Alba tager evangelierne for lidt for gode varer, når det drejer sig om de faktiske historiske forhold. Han nævner hvordan Tacitus, som var en romersk historiker, skriver om hvordan Jesus blev henrettet under Pontius Pilatus i Palæstina. Men derudover har man kun de kristne kilder.

Undersøgelsen illustrerer det grundlæggende problem i den del af teologien, man kalder for Jesu liv-forskningen eller den historiske Jesus:

De teologiske grunde og forfatternes fortolkningsinteresser svarer ikke nødvendigvis til den historiske virkelighed. Det er spændende at få spørgsmålet belyst af eksperter uden for teologiske sammenhænge, som kan opstille rammerne for, hvad der kunne have foregået historisk set, hvis retssagen har fulgt de samme mønstre, som man finder i andre tilfælde. Men om det så konkret også gælder i Jesu tilfælde, kan man ikke afgøre.

Troels Engberg-Pedersen vurderer, at José María Ribas Alba følger evangelierne, når han arbejder med en retssag om blasfemi og en om majestætsfornærmelse. Han påpeger, at Jesus blev anklaget for at være en konge, hvilket faldt ind under et romersk anklagepunkt. Der var kun en hersker, og det var kejseren, så andre kunne ikke gøre krav på at være konge samtidig:

Majestætsfornærmelsen er formodentlig baggrunden for Jesu korsfæstelse, og korsfæstelse er en normal romersk domsafgørelse. Blasfemi-anklagen har vi blandt andet i Markusevangeliet, hvor Jesus stilles for den jødiske domsstol og her ses forholdet mellem den historiske og den teologiske fortolkning. Når man kalder sig selv for Messias eller Guds søn, berettiger det ikke i sig selv til en blasfemi-anklage i en jødisk optik. Når Markus så lader jøderne anklage Jesus for blasfemi, er det fordi de kristne tekster vil udtrykke, at Jesus var noget helt særligt og exceptionelt: Guds søn, Kristus, siger han og fastslår:

Blasfemi-dommen er en teologisk tydning, som formentlig ikke er historisk. Den tjener det formål at fremstille jøderne i et dårligt lys og er højest sandsynligt en teologisk tilføjelse.

LÆS OGSÅ: Verdens ældste jødiske bønnebog fundet

Det tyder på, at evangeliernes forfattere har haft en teologisk interesse i at vise en jødisk modstand imod Jesus, fordi de ville udtrykke den holdning, at der var en sandhed i hans budskab, som stred imod alt, hvad de tidligere havde lært.

I den protestantiske del af verden, især i tyske, engelske og amerikanske lande, har teologerne efterhånden lært, at man er nødt til at sondre mellem det historiske spørgsmål om Jesus og de teologiske fortolkninger, som man finder i kilderne, mener Troels Engberg-Pedersen, og peger dermed på en svaghed i José María Ribas Albas forskning:

Det er en stadig fristelse i offentligheden at glemme den sondring, for folk er mest interesserede i den historiske Jesus. Spanske bibelfortolkere kan sagtens indgå i den globale dialog, men ofte er de katolikker og dermed mere konservative. Jo mere konservativ man er, desto mere parat er man til at tro på evangeliernes direkte historiske værdi. Selvom denne forfatter er uden for teologien, tager han formodentligt alligevel teksterne lidt for bogstaveligt, siger Troels Engberg-Pedersen, og tilføjer:

Spørgsmålet om den historiske Jesus er altid interessant, men man må sige, at det er svært at nå frem til noget righoldigt svar i den sammenhæng, fordi vi ikke har kilder nok til det. Det interessante er, hvordan man i antikken fortolkede Jesus. Jesu-forskningens værdi for os i dag er at minde os om forskellen.