USA: Tag afsked med dine kære afdøde, mens du sidder i bilen

Et amerikansk bedemandsfirma tilbyder "drive by-viewings", hvor de efterladte kan få et sidste glimt af den afdøde, før kisten lukkes, men uden at forlade bilen.

Et bedemandsfirma fra Virginia i USA tilbyder deres kunder at tage den sidste afsked med deres kære, mens de efterladte bliver i bilen. Drive-by-viewing kaldes denne service

Bliv i bilen, mens du tager afsked med en afdød slægtning eller bekendt. Det er, hvad bedemandsfirmaet Farmville's Oliver & Eggleston Funeral Establishment i Virginia, USA, tilbyder. Seancen kaldes også "drive-by-viewing", skriver The Huffington Post.

Service til gangbesværede og i dårligt vejr
De efterladte kører forbi et vindue med den afdødes kiste og kan således tage afsked uden at skulle forlade bilen.

Chefen for bedemandsfirmaet Carl Eggleton forklarer:

"Det er en service, der er tænkt til folk med gangbesvær eller kan benyttes, hvis det er dårligt vejr."

Alternativer måder at tage afsked på
Fænomenet drive-by-viewing kendes også fra bedemænd fra Californien, Chicago og Louisiana, men Oliver & Eggleston er de første, der introducerer det i Virginia. Firmaet tilbyder desuden hestetrukne rustvogne og andre særlige services.

"Vi tilbyder blot familier noget anderledes, så de har noget at vælge imellem", forklarer Eggleton.

Ingen har endnu benyttet den nye service, men folk er nysgerrige:

"Jeg får mange opringninger, og mange mennesker kommer forbi for at tage billeder," udtaler Eggleton.

Se et tv-indslag om Oliver & Egglestons drive-by-service her.