To vidt forskellige katolikker i kamp om vicepræsidentpost

Demokraten Joe Biden blev den første katolske vicepræsident i USA ved præsidentvalget i 2008. Det kommende valg vil vise, om han forbliver på posten, eller det i stedet bliver den republikanske katolik Paul Ryan (billedet), der tager over. Foto: Storms Media Group Denmark

Begge kandidater til den amerikanske vicepræsidentpost er katolikker, men man skal lede længe efter to katolikker med mere forskellige udlægninger af deres tro end nuværende vicepræsident Joe Biden og hans udfordrer Paul Ryan

Når det amerikanske præsidentvalg om ikke længe går ind i sin afgørende fase, vil de amerikanske vælgere have hele to katolske vicepræsidentkandidater at vælge imellem, nemlig den siddende, Joe Biden, fra demokraterne, og Paul Ryan fra republikanerne.

Hvis den officielle katolske kirkes kirke og dens holdninger regnes for midten, så ligger 69-årige Joe Biden et pænt stykke til venstre for midten, og 42-årige Paul Ryan ligger et pænt stykke til højre for midten. Det, der skiller dem, er primært synet på homoseksuelle ægteskaber, aborter og social retfærdighed. Det skriver Religion News Service.

Nogen vil måske spørge, om det har nogen væsentlig indflydelse på valgkampen, hvis kandidaterne har forskellige udlægninger af katolicismen? Men faktisk kan det måske gå hen og blive en afgørende faktor. På landsplan er en fjerdedel af det amerikanske vælgerkorps katolikker, og i de såkaldte svingstater i Midtvesten udgør de helt op mod en tredjedel. Og hvis deres valg træffes ud fra en katolsk kandidat, hvem vælger de da?

Liberalt syn på abort og homoseksuelle
Joe Biden, den første katolske vicepræsident i Amerikas historie, hvor John F. Kennedy var den første katolske præsident, har i modsætning til den officielle katolske kirke et liberalt syn på kvinders ret til abort og homoseksuelle vielser. Allerede før det blev officiel demokratisk politik et par måneder senere, var Joe Biden i maj måned ude med støtte til homoseksuelle ægteskaber:

Jeg har det fint med, at mænd, der gifter sig med mænd, og kvinder, der gifter sig med kvinder, skal nyde helt de samme rettigheder og friheder som heteroseksuelle, udtalte han dengang.

Joe Bidens syn på abort har været i vælten i længere. Han har fremhævet den italienske teolog og filosof Sankt Thomas Aquinas syn på abort. Aquinas sagde, at godt nok var abort en synd mod ægteskabet, men det var ikke mord, så længe fosteret endnu ikke havde en sjæl. Biden har fået hug for sit syn på abort fra biskopper i Amerika, men han har også fået støtte fra katolske intellektuelle.

Til gengæld går Joe Biden fuldt ind for den katolske kirkes syn på social retfærdighed, blandt andet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse. Hans syn på social retfærdighed kan beskrives ud fra, at han er en del af generationen fra Det andet Vatikankoncil. Koncilet, der fandt sted fra 1962 til 1965, betød ikke alene en mere folkelig liturgi, men også et større fokus på social aktivisme i den katolske kirke.

Paul Ryan: Et andet syn på fattige end den katolske kirkes
Kirkens syn på social retfærdighed ligger til gengæld et stykke fra modkandidaten Paul Ryans holdninger. Han er manden bag Repræsentanternes Hus budgetplaner for både 2012 og 2013. Siden midtvejsvalget i 2010 har der været republikansk flertal i Repræsentanternes Hus, og budgetplanerne bærer præg af stærke konservative holdninger udmøntet i kraftige besparelser på programmer, der skal hjælpe USAs fattigste, og til gengæld indeholder skattelettelser for de rigeste.

Disse budgetforslag har blandt andet fremkaldt panderynken og protestskrivelser fra USAs katolske biskopper. Biskopperne siger, at den centrale moralske målestok for ethvert budget må være, hvordan det forholder sig til landets fattigste borgere. Budgetforslagene, som Ryan altså er hovedmanden bag, lever slet ikke op til de moralske kriterier, som biskopperne mener, bør være gældende.

Ryans modargument er, at den dybeste moral ligger i at nedbringe statsgælden. Han siger:

Den altoverskyggende trussel mod vores samfund i dag er den eksploderende statsgæld. Pave Benedick har jo direkte sagt, at regeringer, samfund og enkeltpersoner, som bare bliver ved med at gældsætte sig, lever på fremtidige generationers bekostning, ja, de lever ligefrem på en løgn.

Den argumentation, er det dog langt fra alle, som køber. Deal W. Hudson, der blandt andet er præsident for Pennsylvania Catholics Network, siger, at Romney og Ryan er nødt til at tage de katolske bekymringer alvorligt. Han siger, at den republikanske kampagnelejr må tage proaktivt fat på problemet, inden det eskalerer og bringer kampagnen alvorligt i knibe.

Når det kommer til abortspørgsmålet og homoseksuelle vielser, falder Paul Ryans holdninger til gengæld godt i tråd med kirkens. Med hensyn til abort er han kendt for et mere konservativt syn end Mitt Romney. Han har for eksempel været medforfatter til et lovforslag, som ville godkende, at hospitaler kunne nægte aborter, selvom det kunne redde en kvindes liv. Men i forbindelse med den aktuelle valgkamp udtaler han:

Mitt Romney skal være præsident, og jeg er tryg ved, at han lægger den politiske linje. I hans politik er der undtagelser, når det kommer til voldtægt, incest og livstruende situationer for moderen. Det er jeg tilfreds med, for det er et skridt i den rigtige retning.

Når det kommer til homoseksuelle ægteskaber, så stemte han i 2006 for en forfatningsændring, der skulle forbyde ægteskaber mellem personer af samme køn på føderalt niveau. Desuden har han udtalt, at han i 2006 stemte for en forfatningsændring i sin hjemstat Wisconsin, der blev vedtaget, og som nægter officiel anerkendelse af ægteskaber mellem personer af samme køn.

Hvilken katolik, der ender med at indtage vicepræsidentposten vil vise sig efter valget. Bliver det et tæt løb mellem demokrater og republikanere, kan netop dette aspekt af valgkampen blive afgørende hvilken katolsk vicepræsidentkandidat foretrækker de katolske vælgere?

Demokraten Joe Biden blev den første katolske vicepræsident i USA ved præsidentvalget i 2008. Det kommende valg vil vise, om han forbliver på posten, eller der i stedet kommer en republikansk katolsk vicepræsident. Foto: Wikimedia