Ødelæggelse af naturen er en synd

For patriarken, der er den ortodokse kirkes centrale biskop, har kampen for miljøet høj prioritet. Kristne har ikke kun ret til at forvalte naturressourcerne, men også pligt til at beskytte Guds hellige skaberværk, mener Patriark Bartholomæus

Den ortodokse patriark er en ivrig miljøforkæmper, og har blandt andet gennem årene gennemført en række miljøsejladser på forskellige have. Hans mål er at gøre landene bevidste om, hvad der er ved at ske med havmiljøet, og hvordan man bedre kan tage vare på havets ressourcer. Han inviterer myndigheder, erhvervsfolk, forskere, journalister og kirkefolk til vidensudveksling og dialog. Efter hver sejlads offentliggør patriarkatet en rapport, som kan blive et hjælpemiddel for de berørte lande.

Patriark Bartholomæus er førstemand blandt verdens mange millioner ortodokse kristne. Han besteg tronen i Konstantinopel (Istanbul) den 2. november 1991, som den 270. efterfølger til apostlen Andreas. Hans titel er Hans Hellighed Økumenisk Patriark Bartholomæus I.

Det er ikke uden grund, at Patriark Bartholomæus er blevet kendt som "den grønne patriark". Sejladserne er kun ét eksempel blandt mange på konferencer og seminarer afholdt forskellige steder i verden om harmoni mellem mennesker og natur.

Miljøudfordringen blev allerede taget op af forgængeren Patriark Demetrios, som i 1989 udsendte den første officielle meddelelse om bevaring af miljøet, hvori den første dag i det ortodokse kirkeår den 1. september blev gjort til en særlig bededag for miljøet.

Patriark Bartholomæus har fået flere internationale priser for sit arbejde med beskyttelse af naturen. I 2002 fik han for eksempel den norske Sofieprisen. At valget faldt på patriarken blev begrundet med hans pionerarbejde for at sammenkæde tro med miljø, hans åndelige og praktiske miljømæssige lederskab, og hans utrættelige bestræbelser på skabe opmærksomhed om både rettigheder og forpligtelser.

I juni 2003 gennemførte den norske kirke en miljøsejlads i Nordsøen inspireret af Bartholomæus og med patriarken selv som hædersgæst. Turen gik fra Egersund til Trondheim og havde to særlige fokusområder: energi og fiskeri. Missionen var at fortælle, at vi ikke har ret til at ødelægge Guds skaberværk. På spørgsmålet om det er en synd at forurene og udrydde arter, svarede han bestemt ja - "en alvorlig synd".

Efter miljøsejladsen funderer avisen Aftenposten i sin udgave den 2. juli 2003: "Tenk tanken: Sognepresten hever pekefingeren fra talerstolen og forkynner: Synd ikke mer, kutt CO2-utslippene! Kanskje ville kirkegjengerne lytte?" Svaret er ifølge avisen, at hvis der overhovedet er nogen tilbage i vores samfund, der har en vis moralsk autoritet, så må det være præsterne.

Et mere konkret resultat af indsatsen er, eksempelvis patriarkens symposium i 1997 om Sortehavet, der havde højtplacerede embedsmænd fra EU og Verdensbanken blandt sine deltagere, og efterfølgende ledte til en fornyet finansiering af det internationale "Black Sea Environment Program".

I en evaluering opregner patriarken frugterne af miljøarbejdet således: "Vi har lært, hvordan miljøbevarelse hænger tæt sammen med ophør af krig, genopretning af social retfærdighed og håndtering af verdens fattigdom. Vi har lært, at den måde vi behandler mennesker på, afspejler sig direkte i den måde, vi forholder os til det naturlige miljø på, og den måde vi tilbeder Gud på. Det er ikke overraskende at vi misbruger naturen, når vi kan misbruge vores medmennesker."

Patriark Bartholomæus spørger videre: "Hvor mange af os undersøger den mad vi forbruger, de varer vi køber, den energi vi spilder, eller andre konsekvenser af vores priviligerede liv? Hvor ofte tager vi os tid, til at grunde over de valg vi tager i det daglige som individer, institutioner, sogne, samfund eller som nationer?"

Metropolit (ærkebiskop i den ortodokse kirke) Johannes af Pergamon, som er tilknyttet patriarkatet, sætter synspunktet på spidsen ved at sige, at vi som mennesker ikke bare skal forholde os til naturen som forvaltere af den, men at vi skal omfavne naturen som "præster af skabningen". Den ortodokse kirke ser hele den skabte verden som noget helligt. På den måde gøres menneskets eget arbejde indenfor naturen helligt, hvis det, vel at mærke, respekterer naturens grænser. Som mennesker bør vi ikke misbruge jordens ressourcer af hensyn til vor egne kortsigtede behov.

Indsatsen møder ikke kun velvillighed. Især mange ældre præster føler ikke at miljøproblematikker falder indenfor deres opgaver. Derfor fokuserer patriarkatet på at bringe miljøtænkningen ind i den teologiske uddannelse, for derved at kunne præge nye og yngre præster.