Serie: Kristen musik

Gospelmusik skaber fællesskab

Gospelmusikken opstod i Amerika i 1800-tallet og har siden da bredt sig til hele verden. Her ses The Soweto Gospel Choir optræde i Hyde Park i London i 2008. Foto: Andrew Winning/Reuters/Ritzau Scanpix

Gospelmusik er fuld af følelser, fortæller Mette Risager, der er gospeldirigent i Metodistkirken i Odense. Når folk synger sammen, opnår de via gospelmusikken håb og fællesskabsfølelser

Gospelmusikken opstod i Amerika i slutningen af 1800-tallet, indenfor den protestantiske, kristne kirkebevægelse. Mange slaver brugte sangen til at udtrykke håb om et liv i frihed, og i kristne menigheder sang musikken om et liv i himlen efter døden. I 1990’erne opstod mange gospelkor i Skandinavien, og i 1992 var der for første gang gospelfestival i København – noget, der siden er blevet en årlig begivenhed.

Mette Risager, der er dirigent og korleder for gospelkorene Emmaus og Nardus i Metodistkirken i Odense, var som teenager med til gospelfestivallen i 1992, hvor hun blev grebet af musikkens stil.

”Jeg blev fuldstændig blæst væk af den måde at synge på, med sjæl og liv. Den pæne kirkemusik havde fået et sidestykke der var langt mere kropsligt og jordnært. Det var helt fantastisk,” fortæller hun om sit første møde med den udtryksfulde musikgenre.

Sangen udtrykker dybe følelser
Selvom det ikke er alle, der synger gospel, der er kristne, har sangen en særlig betydning for Mette Risager. Hun fortæller:

”For mig er det at synge gospel en bøn. Det er en måde at udtrykke de følelser, der kan være svære at udtrykke igennem tale og andre former for samvær. Særligt i de dele af gospelmusikken, som taler om håb og troen på en gud, der er interesseret i og elsker hvert enkelt menneske, kan de følelser komme til udtryk.”

Men det er når gospel synges i fællesskab, at de store følelser vækkes:

”Når vi synger sammen, kan vi nå ind til nogle følelser, der er endnu dybere og mere fundamentale. Så bliver musikken autentisk og ægte, og man oplever at finde håb gennem musikken.”

Fællesskab gennem musikken
De to kor i Metodistkirken, Emmaus og Nardus, består af henholdsvis 40 og 110 sangere. Emmaus-koret kræver optagelsesprøve, men Nardus er et allemandskor, som er åbent for alle der vil synge gospel. Der er intet krav om, at man skal have en bestemt tro, det handler bare om at synge sammen.

”Det at synge sammen, det skaber nogle helt særlige bånd mellem mennesker. Dem der er med i korene, får en familiefølelse i forhold til hinanden,” fortæller Mette Risager og fortsætter:

”Mange i korene er ikke nødvendigvis troende, men når de synger i koret, får de noget andet med hjem. Særlig i en tid som den her, med corona, er der enormt stor brug for at mærke fællesskabet og være sammen. Så har vi onlinestreaminger, hvor folk kan synge sammen hjemme fra stuerne. Selvom vi er hver for sig, kan vi godt synge sammen alligevel. Når man ved, at vi gør det sammen lige nu, på samme tid, giver det en følelse af fællesskab. Og så opdager vi faktisk, at endnu flere følger med online, end der er medlemmer i koret.”

Lyt til "Oh Happy Day", der er en af de store gospelklassikere: