De 10 mest indflydelsesrige tænkere på højskolerne i dag
Er Grundtvig virkelig 10 gange vigtigere end Jesus? Eller er højskolen mere traditionsbundet end nogensinde? Se top 10-listen over de mest indflydelsesrige tænkere på højskolerne
Grundtvig er fortsat den ubetinget mest indflydelsesrige tænker på højskolerne i dag. Det viste en rundspørge hos landets højskoleforstandere, som Højskolebladet foretog i september 2009. Med mere end dobbelt så mange stemmer som listens nr. 2, teologen og filosoffen Søren Kierkegaard, sidder Grundtvig tungt på værdimagten som den store, samlende figur.
Dermed står højskolen i et uundgåeligt værdimæssigt paradoks: Hvis Grundtvig ikke havde stået øverst, havde man begrædt traditionstabet. Men nu hvor han står øverst, vil man beklage sig over, at højskolen ikke flytter sig. Sådan konkluderede lektor i historie på Københavns Universitet, Jes Fabricius Møller, i Højskolebladet dengang. Men hvad kan man ellers udlede af listen?
Jesus på 10. pladsen
Først og fremmest bemærker man, at Jesus tilsyneladende er blevet overhalet af tibetanernes buddhistiske overhoved, Dalai Lama. Man kan dog ikke på den baggrund konkludere, at højskolerne har mistet sin kristne arv. Tværtimod er det bemærkelsesværdigt, hvor traditionsbunden listen er. Top 5 består således udelukkende af teologer, der alle med meget forskellige udlægninger står som Jesu efterfølgere.
Som professor i semiotik, Frederik Stjernfelt, har bemærket, kan man sige, at med Jesus på 10. pladsen ligger religion meget lavt på højskolens værdibarometer, mens den teologiske og filosofiske refleksion om religion er på højskolens øverste dagsorden.
Hvor blev det politiske af?
Til gengæld er de politiske figurer næsten helt ude af listen. Selvom både Grundtvig, Hal Koch og Dalai Lama også er politiske, så er Nelson Mandela den eneste, man udelukkende forbinder med politik. Men Mandelas kamp mod apartheid i Sydafrika er i dag en politisk sag, der ifølge Frederik Stjernfelt definitivt synes at have sejret. Den er overstået. Og i den forstand kan man anklage højskolen for at have mistet sit fodfæste som en afgørende stemme i den politiske debat.
Den kompetente CV-højskole
I stedet har højskolen vendt sig mod erhvervslivet i forsøget på at nærme sig erhvervskulturen, kommenterer Frederik Stjernfelt i Højskolebladet. Det ser man med listens nr. 9, amerikaneren Stephen R. Covey, der er blevet særdeles populær med sin bog 7 gode vaner. Dermed har et markant anderledes menneskesyn end det kristne fundet sin vej til højskolernes top 10.
Modsat Grundtvig og Kierkegaard mener Covey bestemt ikke, at mennesket grundlæggende er et syndigt væsen. Nej, menneskets kerne god, og der er ingen grund til at vente på Guds nåde. I stedet skal du selv tage kontrol over dit liv og fokuseret på syv enkle principper i forsøget på at opnå lykke og succes.
Grundtvigsk uden Grundtvig?
Det evige spørgsmål i højskoleverdenen er derfor, om den grundtvigske højskole har noget med Grundtvig at gøre? Dertil mener Jes Fabricius Møller, at der jo ikke er nogen, der er blevet grundtvigianer af at læse Grundtvig. Man bliver grundtvigianer af at være inde i miljøet. Desuden har man haft nok at se til med at gøre op med Grundtvigs nationalisme, bibelfundamentalisme og kvindesyn. I stedet vidner top 10-listen om, at Højskolen i dag står i en bredt funderet humanistisk arv, der ligesom folkekirken har plads til både Grundtvig, Kierkegaard og Dalai Lama.
LÆS OGSÅ: De 5 sværeste ting at sluge ved Grundtvig
Højskolebladets liste over de 10 mest indflydelsesrige tænkere på højskolerne
1. Grundtvig (1783 1872)
Præst, teolog, forfatter og digter. Betragtes som højskolernes grundlægger og folkeoplysningens åndelige fader. Forbandt luthersk teologi med nordisk mytologi gennem digte og bøger. Har skrevet mere end 1500 salmer, hvoraf en stor del findes i salmebogen og højskolesangbogen.
2. Søren Kierkegaard (1813 1955)
Teolog og filosof. Ofte betragtet som Grundtvigs arvefjende. Kierkegaard havde ikke meget til overs for det kirkelige og det folkelige. Som den betydeligste inspirationskilde til eksistentialismen blev Kierkegaard i 1950erne meget populær på højskolerne gennem Sartre og Johannes Sløk.
3. K.E. Løgstrup (1905 1981)
Teolog mest kendt for sin bog Den etiske fordring. Løgstrups etik bygger på forestillingen om at mennesket rammes af universelle spontane livsytringer. Således grundfæster Løgstrup etikken i skabelsen og adskiller den fra menneskets regel-etik eller moral, som er sekundær. Løgstrup stod i modsætning til Kierkegaard og hans efterfølger, eksistensteologen Johannes Sløk.
4. Johannes Møllehave (1937 )
Teolog, præst og forfatter. Har udgivet et væld af bøger ud fra sine primære interesser: Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, Storm P og Shakespeare. Møllehave kan siges at formidle et kierkegaardske indhold i et grundtvigsk ideal om det levende ord krydret med et væld af sproglige finurligheder.
5. Hal Koch (1904 1963)
Teolog og højskoleforstander. Var med til at definere den danske forståelse af demokrati især i tiden omkring 2. verdenskrig. Særligt kendt for sine forelæsninger om Grundtvig.
6. Henrik Pontoppidan (1857 1943)
Betragtes som en af de fremmeligste forfatter i det moderne gennembrud. Modtog i 1917 nobelprisen i litteratur for sine socialrealistiske beskrivelser af livet i Danmark. Især storværket Lykke-Per har haft stor indflydelse.
7. Dalai Lama (1935 )
Tibetanske buddhisters religiøse og politiske overhoved. Rejser verden rundt og prædiker fredelig sameksistens.
8. Nelson Mandela (1918 )
Sydafrikas første sorte præsident. En af de mest prominente figurer i kampen mod apartheid. Har opnåede international respekt for sin opfordring til national og international forsoning.
9. Stephen R. Covey (1932 )
Amerikansk forfatter og coatch. Har udgivet bogen 7 gode vaner og Den 8. vane. Covey er desuden en af grundlæggerne af virksomheden FranklinCovey Company, der er en af verdens førende virksomheder inden for ledelses- og organisationsudvikling
10. Jesus
Palæstinensisk tømrersøn, der prædikede gudsrigets snarlige komme. Etisk forbillede for mange mennesker, idet han ifølge Det Nye Testamente har formuleret næstekærlighedsbudet. Er ifølge evangelierne og den paulinske tradition tilmed Guds søn.
Højskolebladet fra september 2009 kan hentes her, ligesom arkivet også er fyldt men andre tidligere udgaver.