Guide

10 høstgudstjenester i september

Når kaldenderen viser det tidlige efterår, er det tid til høstgudstjenester i det ganske land, hvor vi glædes over høsten. Her ses en halmballegudstjeneste i Naur Kirke ved Holstebro i forbindelse med høsten i 2007.

Blomster, æbler og korn i brændte farver pryder mange danske kirker i september, hvor der takkes for den frugtbare høst. Vi har samlet 10 høstgudstjenester fra hele landet her

Ham takker alle vi med sang
for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet.

Disse ord fra Grundtvigs salme "Nu falmer skoven trindt om land" vil blive sunget ved høstgudstjenester i hele landet i september måned.

Her samles menighederne for at takke for høsten og dele ud af overskuddet.

Vi har samlet et udvalg af høstgudstjenester fra hele landet her.

Klik på de blå overskrifter for at læse mere om arrangementerne.

København: Høstgudstjeneste ved Nyhavn

Kom til høstgudstjeneste i den over 300 år gamle kirke i det indre København, som oprindeligt var tilegnet byens militære tropper..
 
Gudstjenesten foregår i Garnisonskirken den 13. september kl 10. 

Holstebro: Gudstjeneste og kirkefrokost

Holstebro Valgmenighed er en grundvigsk menighed inden for folkekirken, som har eksisteret siden 1883. Valgmenighedspræst Peter Hedegaard inviterer til høstgudstjeneste med efterfølgende kirkefrokost.

Gudstjenesten foregår i Holstebro Valgmenighedskirke den 13. september kl 10. 

Guldborg: Gudstjeneste med DR transmission

Guldborg er en lille havneby, som ligger både på Falster og Lolland. Majbølle Kirke ligger på Lolland-siden og danner ramme om årets høstgudstjeneste med DR transmission.
 
Gudstjenesten foregår i Majbølle Kirke den 13. september kl 10. 

Vestervig: Friluftsgudstjeneste

Sankt Thøgers Kirketomt ligger ved Vestervig Kirke og danner ramme for friluftsgudstjeneste, hvis vejret tillader det.
 
Gudstjenesten foregår på Sankt Thøgers Kirketomt ved Vestervig Kirke den 13. september kl 10.30. 

Hvalsø: Spillemandsmesse

"I år får høstgudstjenesten et ekstra løft med fejende spillemandstoner leveret af lokale folkemusikere. Spillemandsmessen” er en gudstjeneste iklædt dansk folkemusik, og den første af sin art på dansk" lyder det i programmet for høstgudstjenesten i Særløse Kirke.

Gudstjenesten foregår i Sengeløse Kirke den 13. september kl 10.30.

Agger: Fangst- og høstgudstjeneste

I den sydlige del af Nationalpark Thy ligger den lille kystby Agger. Som ved flere andre kystbyer holdes der fangstgudstjeneste i Agger Kirke med efterfølgende pizza i Missionshuset.

Gudstjenesten foregår i Agger Kirke den 20. september kl 10.30. 

Bylderup-Bov: Høstgudstjeneste og genindvielse af kirken

Efter 4 måneders renovering åbnes Bylderup Kirke igen for menigheden. Det fejres ved en høstgudstjeneste. Bagefter er der foredrag om renoveringen i Kirkekroen, som indtil i dag har dannet ramme om menighedens gudstjenester.

Gudstjenesten finder sted i Bylderup Kirke den 20. september kl 14. 

Holme-Olstrup: Friluftsgudstjeneste

Holme-Olstrup Kirke ligger i Næstved Provsti. Her byder man efteråret velkommen med en gudstjeneste i det fri med efterfølgende kaffe og æblekage.

Gudstjenesten foregår ved Holme-Olstrup Kirke den 20. september kl 14.

Østbirk: Høstgudstjeneste og svampetur

Yding Kirke inviterer til svampetur i Yding Skovhøj, der er et af Danmarks højeste punkter på 173 meter. Biolog Hanne Borre og svampekender Jan Hougaard vil guide gennem skoven på svampetur. Efter skovturen er der høstgudstjeneste i Yding Kirke. Aftenen sluttes af med kirkekaffe, hjemmelavet æblekage og fællessang fra Højskolesangbogen.

Svampeturen starter fra Yding Skovhøj den 27. september kl 17.30. Høstgudstjenesten foregår i Yding Kirke kl 19. 

Vrå: Fælles gudstjeneste i Børglum Klosterkirke

I Børglum Klosterkirke holder pastoratets sogne en fælles høstgudstjeneste i historiske omgivelser. Det nordjyske kloster stammer fra det 12. århundrede, og bygningerne i den nuværende form er fra omkring 1220.

Gudstjenesten foregår i Børglum Klosterkirke den 27. september kl 10.

Se flere høstgudstjenester og andre arrangementer på kirku.dk