Den hellige liturgi i den ortodokse kirke

Centralt i kirken er den hellige liturgi - gudstjenesten. Og i centrum for liturgien er den hellige eucharisti - nadveren

Det fortælles, at Vladimir I af Kiev i 987 lod udsendinge studere forskellige religioner. Udsendingene besøgte muslimske bulgarer, jødiske kazarer og tyske kristne uden at det gjorde noget positivt indtryk på dem. Først da de kom til Konstantinopel og oplevede den ortodokse gudstjeneste, fandt de hvad de søgte: "Vi vidste ikke længere, om vi var i himlen eller på jorden".

Mange danskere har oplevet det samme i Grækenland eller i Rusland, og opfatter den ortodokse gudstjeneste som eksotisk, farverig - og meget anderledes. Men man behøver såmænd ikke rejse langt for at opleve den. Den danske ortodokse menighed i Kgs. Lyngby fejrer hver søndag gudstjeneste med pomp og pragt.

I sin grundstruktur svarer den ortodokse og den lutherske gudstjeneste, som kendes fra folkekirken, til hinanden. Der er indgangsbønner, tekstlæsning, prædiken, trosbekendelse, kirkebøn, fadervor, nadver og udgangsbønner.

Forskellene er dog til at få øje på. Den lutherske gudstjeneste lægger stor vægt på prædiken, hvorimod den ortodokse gudstjeneste har nadveren som sit centrum. En anden forskel er, at hvor man i folkekirken synger salmer, der både taler til Gud og til mennesker, synger ortodokse bønner gennem hele gudstjenesten herunder også fra Salmernes Bog i det Gamle Testamente.

Eucharisti betyder taksigelse. I nadveren takkes for, at Jesus Kristus giver sig selv konkret i legeme og blod, for at han kan være i mennesker, og mennesker i ham. Under gudstjenesten ledes man frem mod dette som en gradvis bevægelse mod det hellige.

Gudstjenesten følger normalt det, man kalder for Den Hellige Johannes Chrysostomos liturgi. I den danske ortodokse menighed i Kgs. Lyngby forløber gudstjenesten således i store træk (mange detaljer er udeladt) på en almindelig søndag:

Præsten forbereder gudstjenesten ved at iføre sig præstedragten og ved at udvælge og udskære offerbrødet. Imens fremsiger han bønner, og medlemmer af menigheden læser tidebønnerne. Kirkegængerne ankommer, tilbeder Jesu og Jomfru Marias ikoner og sætter lys, mens de beder.

Herefter følger første del af gudstjenesten: Katekumenernes liturgi, hvorunder i gamle dage ikke-døbte alene måtte deltage. Præsten tilryger ikonerne og menigheden med røgelse, og menigheden synger tre faste salmer, hvoraf den tredje er saligprisningerne (Matth. 5,3-12)

Præsten bærer Bibelen ind foran alteret, mens menigheden synger nogle særlige bønner, der hører til dagen. Et medlem af menigheden læser fra epistlerne, og præsten læser dagens evangelietekst og prædiker over den.

En bøn for katekumenerne, der er under oplæring til optagelse i kirken, afslutter denne del af gudstjenesten. Herefter følger de troendes liturgi.

Menigheden synger "ligesom keruber tjener vi mysteriet" (keruber er blandt de højeste engle) og præsten bærer offerkalken ind. Trosbekendelsen synges og derefter synges "Fredens nåde, lovprisningsoffer".

Præsten læser nadverens indstiftelsesord og nedbeder tre gange Helligånden over de hellige gaver og menigheden svarer amen. Den tredje gang falder alle i menigheden ned for Herrens legeme og blod.

Efter en lovprisning til Den Hellige Gudføderske Jomfru Maria, kirkenbønnen og Fadervor modtager menigheden nadveren, mens der synges nadververs. Deltagelse i nadveren forudsætter, at man har modtaget syndsforladelse og er på tom mave.

Menigheden synger derefter "vi har set det sande lys" som taksigelse. Til sidst velsigner præsten, hvorefter menighedens medlemmer kysser korset og modtager et stykke af offerbrødet.