Hvad er en salme?

Gennem salmesangen deltager menigheden i forkyndelsen af evangeliet, mener Jørgen Kjærgaard. Foto: Thomas Heie Nielsen

Der findes salmer til alle højtider, årstider og livssituationer, men hvad er egentlig en salme og hvilken rolle spiller den i de kirkelige handlinger?

- En salme er en sang, der rummer både det, Gud vil os, og det vi vil Gud. En salme er således et ekko af evangeliet, hvor det, der troværdigt kan siges om forholdet mellem Gud og mennesker kommer til udtryk i en poetisk og musikalsk form, der gør, at det "går til hjertet" - både vores og Guds.

Sådan lyder sognepræst Jørgen Kjærgaards definition af, hvad en salme er. Jørgen Kjærgaard har et indgående kendskab til den danske salmetradition. Han var medlem af Salmebogskommissionen for den nye salmebog fra 2002. Han er desuden forfatter til det store opslagsværk Salmehåndbog, som udkom i 2003. Jørgen Kjærgaard forklarer videre, at en salme kan have mange forskellige udtryk.

- En salme kan være både en tak og en klage, formidling af bibelord og kristentro, bøn og lovprisning, og således en gudstjeneste i sig selv. I salmen kan der være trøst, opmuntring, en sund opsang eller formaning. En salme kan også forklare, undervise, tænke efter og give svar.

Det forskelsløse fællesskab

Ifølge Jørgen Kjærgaard er salmesangens vigtigste funktion i gudstjenesten, at menigheden bliver medforkyndere af evangeliet.

- Salmesangen er det berømte lutherske "almindelige præstedømme" sat i musik. I salmesangen skabes også det forskelsløse fællesskab, som menigheden er, hvad enten det er kongelig begravelse i Roskilde Domkirke eller en hjemløs, der begraves fra det anonyme kirkegårdskapel i Randers. Salmerne er de samme, dem er vi fælles om, og de siger det samme, uanset hvem, der synger med, siger han.

Salmesangen i Den Danske Folkekirke indgår i en lang tradition. Allerede de første kristne sang salmer - deres salmebog var Davidssalmerne i Det Gamle Testamente, forklarer Jørgen Kjærgaard.

- Den danske gudstjeneste, som vi kender i dag, er et trin i udviklingen fra de første gudstjenester på dansk under reformationen i 1520erne og 30erne, påpeger Jørgen Kjærgaard. Han mener, at den danske kirkes gudstjenestehistorie ikke kun skal læses af ritualbøgerne, men også af salmebøgerne.