Tag til online-gudstjeneste

Online-gudstjenesten starter. I billedet ses LifeChurch.tv' s motto: "Who ever finds God finds life"("Den der finder Gud, finder livet"). Foto: /Screendump live.lifechurch.tv

Den amerikanske kirke LifeChurch.tv sender 40 gange om ugen en gudstjeneste online, der kan interagere med deltageren

Gudstjenester foregår i dag ikke kun i et fysisk rum, men også på internettet.

Læs mere om internet og religion her.

Et eksempel på en online-gudstjeneste er den amerikanske, evangelikale kirke LifeChurch.tv, som har valgt at bruge internettets enorme potentiale til at formidle det kristne budskab.

Kirken består af 12 fysiske campus' (kirker), som sammen driver hjemmesiden www.lifechurch.tv, hvor online-gudstjenesten i Church Online foregår.

Søndagens gudstjeneste sendes 40 gange om ugen, døgnet rundt, og indeholder blandt andet lovsang, prædiken, live-chat og "Live-Prayer" (forbøn i en-til-en-chat). I gudstjenesten deltager folk fra hele verden.

Se og læs i billedserien, hvordan en online-gudstjeneste foregår.

På hjemmesidens blog finder man en gudstjenesteplan og nedtællingen til næste online gudstjeneste, som kaldes "experience". Der er en online-gudstjeneste 40 gange om ugen døgnet rundt. Foto: /Screendump live.lifechurch.tv
Gudstjenesten starter med, at et band synger moderne lovsange. Ved siden af udspiller sig en live-chat, hvor to-tre frivillige kirkeværter chatter med de besøgende. Foto: /Screendump af live.lifechurch.tv
Under hele gudstjenesten kan man på et verdenskort se, hvorfra folk er online. Foto: /Screendump live.lifechurch.tv
Online-gudstjenesten er optaget i et studie og sendes 40 gange om ugen, mens chatten er live. Under præstens prædiken kan man læse hans noter og bibelreferencer ved siden af. Man kan også selv tilføje sine egne notater. Foto: /Screendump lifechurch.tv
Seniorpræst Graig Groschel prædiker over ugens tema. I chatten ved siden af diskuteres emnet. Foto: /Screendump livechurch.tv
Under en prædiken sendes et spørgsmål fra Filippinerne via webkamera. Foto: /Screendump lifechurch.tv
Under prædiken opfordres deltageren til at tage aktivt del i gudstjenesten ved at trykke på de interaktive knapper. Her laver præsten en afstemning om, hvorvidt han skal drikke øl eller ej. Han drak den. Foto: /Screendump live.lifechurch.tv
Når prædiken er slut opfordres deltagerne til at tro på Jesus Kristus. Man kan tilkendegive dette ved at trykke på knappen og "række hånden op". Trykker man på "Live Prayer" kommer man i personlig kontakt med en frivillig, der vil bede for en i et en-til-en-chatrum. Foto: /Screendump live.lifechurch.tv
Når online-gudstjenesten er forbi, opfordres deltagerne til at tale ugens tema igennem med andre brugere efterfølgende. Det kan enten foregå fysisk eller gennem online-chatgrupper. Foto: /Screendump live.lifechurch.tv
I ugens løb kan man mødes til online-bibelstudier i kirkens LifeGroups. Grupperne er opdelt efter for eksempel interesser, civilstatus eller køn, så der er noget for enhver. Foto: /Screendump lifechurch.tv
LifeChurch.tv bruger internettets fulde potentialle ved at være repræsenteret på samtlige netværkstjenester. Her ses deres Facebook-side, der pt. har 26.385 fans. Foto: /Screendump facebook.com/lifechurchtv
På LifeChurch.tv's forside bliver man tilbudt at klikke sig videre afhængig af, hvem man er og hvilket formål man har. Foto: /Screendump lifechurch.tv
Er man ny bruger, findes der en velkomstside, hvor kirkens seniorpræst Graig Groschel byder velkommen i et videoklip. Foto: /Screendump lifechurch.tv