Guide: Her finder du trøst i salmebogen

Salmesang er et udtryk for fællesskab, men selvom man er alene, kan man stadig finde trøst i salmernes smukke ord. Her er fem bud på salmer, der kan trøste i en svær tid. Foto: Paw Gissel

Coronavirussen har lukket kirkerne og muligheden for at forsamles. Mennesker isoleres og udelukkes fra det fællesskab, der ellers kan være bærende, trøstende og håbskabende i en krisetid. Denne artikel guider dig til fem salmer, der kan trøste i en svær tid

Salmesangen er et udtryk for fællesskab. Den er et kommunikationsmiddel. Men salmebogen er også til individuel brug, og den rummer en digtning af stor dybde til trøst for den enkelte.

Den Danske Salmebog er delt op i seks hovedafsnit: Lovsange, Troen på Gud Fader, Troen på Guds Søn, Troen på Gud Helligånd, Kristenlivet, Menneskelivet. Men blandt salmebogens i alt 791 numre er der her udvalgt nogle enkelte salmer, der især taler stærkt om trøst.

Den Danske Salmebog nr. 11: Nu takker alle Gud.
Salmens første linje er ord på trods. For den er digtet midt i trediveårskrigens rædsler (1618-48). Digtet er brugt til bordbøn og ved festlige lejligheder - men ikke mindst i krisetider som trøst og opmuntring. Og så er det vistnok den salme, der er oversat til flest sprog, det vil sige over 110 sprog!

Digteren Martin Rinckart har ladet sig inspirere af nogle vers i det apokryfe skrift Siraks Bog fra cirka år 180 f. kr., hvor den syriske besættelsesmagt holdt det jødiske folk i et jerngreb.

Sirak skriver: ”…måtte hans (Guds) barmhjertighed altid blive hos os, og måtte han udfri os i vor tid”. Den vise Sirak er helt overbevist om, at Guds barmhjertighed slår igennem, og det livsødelæggende overvindes.

Det er netop den overbevisning, der bærer salmen og især slår igennem i vers 2:

"Den evig rige Gud,/han os fremdeles give/fred og frimodighed,/mens vi er her i live,/så vi i nåde stå/hos ham og på vor bøn/å hjælp i nød og død,/til sidst hans nådeløn!”

Den Danske Salmebog nr. 635: Vær stærk min sjæl i denne tid
"Når man slår op i sin salmebog, skal man kunne finde ord til sin lovsang, klagesang, betragtninger og bekendelse", siger nordmanden Svein Ellingsen, der i 1971 digtede denne stærke salme om tålmodighed og udholdenhed.

Salmen ”Vær stærk, min sjæl”, der kom med i den nye danske salmebog fra 2002, var 10 år undervejs. En række depressioner standsede Svein Ellingsen. Men den endelige tekst blev til på trods.

”Jeg havde gjort mig nogle dyrt købte erfaringer og kunne fortætte teksten. Fordi jeg tror, jeg har fået tålmodighedens gave, kan jeg vente til frugten er moden”, sagde han i et interview til Kristeligt Dagblad i 2003.

Se salmens første vers: "Vær stærk, min sjæl, i denne tid,/når du har tungt at bære!/Hold ud i prøvens stund, og lid/de døgn, du går i lære./En dag til slut/blir mørket brudt/af lyset fra Guds fremtid".

Svein Ellingsen er overbevist om, at den største smerte i lidelsen er ordløsheden. Hvis man gennem Bibelens salmer eller i kirkens salmer finder ord, man har brug for, kan man komme ind i en ny fase og dermed ud af sin isolation og modløshed.

Den Danske Salmebog nr. 674: Sov sødt barnlille
Salmen er en klassiker og bruges ikke mindst ved barnedåb, hvor man synger de to første og det sidste vers. Netop i det andet vers henvises der til dåbsritualet, hvor der slås kors over barnets ansigt og bryst til et vidnesbyrd om, at du skal, tilhører den korsfæstede Herre Jesus Kristus, som det siges i dåbsritualet.

Grundtvig skrev denne salme i 1844 efter en dyb depression, som han var overbevist om ville tage livet af ham. Han kaldte selv salmen for ”Vuggevisen for Guds-barnet”. Det er sig selv, han synger til ro i tillid til, at han af Jesus bæres gennem død og liv og hører ham til. I vers 7 skriver Grundtvig: ”Nyn Jesus er min/ så favr og så fin/min Jesus er lyset og livet”.

Fadervor, har vi ifølge salmen fået ved dåben. Denne bøn, som han kalder ”Det lille Guds-ord”, kan vi gribe til, for i den finder vi Gud selv. Grundtvig udtrykker det sådan i vers 3: "Læg hænderne sammen,/da lægger sig amen/til Frelserens bøn,/som stiger i løn/og lyder, hvor englene kvæde;/i Himmerigs kor/det lille Guds-ord/omfavne Guds engle med glæde."

Den Danske Salmebog nr. 675: Gud, vi er i gode hænder
I salmebogen følger endnu en salme af Grundtvig, skrevet cirka 10 år efter hans store depression. Salmen er blevet til i årene 1853-55. Det er år, hvor Grundtvig både oplevede sit livs største lykke, nemlig ægteskabet med Marie Toft - og så at miste sin Marie. Alligevel kan han ikke lade være med i første linje at skrive; ”Gud, vi er i gode hænder”.

Det er en af Grundtvigs mest realistiske salmer om menneskelivets vilkår og om livet, der er truet. Men alligevel, og det klamrer Grundtvig sig til, er vi i Guds hænder, som han skriver det i vers 4: "Gud, vi er i dine hænder,/kærlighedens hænder to; sandhed du og nåde sender/til med fred hos os at bo./Vige må for dem tilbage/synd og død og Helveds plage".

Den Danske Salmebog nr. 754; Se, nu stiger solen
Denne meget populære morgensalme, skrevet af Jakob Knudsen i 1890/91, er en ”lyssang”, hvor digteren jubler over lyset og livet. Salmen begynder med solopgangen, hvor luft og bølge lyser, som var det en brand.

På dette tidspunkt boede Jakob Knudsen i Mellerup ved Randers, hvor han både var højskoleforstander og præst for valgmenigheden. Han har kunnet se ud mod Randersfjordens udmunding i Kattegat, mod øst, mod solopgangen. Men det er andet og mere end naturen, han vil beskrive. Han vil nemlig synge Gud en sang for den lyse dag (vers 2).

For salmens gennemgående tanke er, at solopgangen er et udtryk for Guds godhed og styrke. Han ser sig skærmet af livets Gud, der bringer ham igennem livets kriser, så alle livets skygger flygter for altid (vers 7). Og det ”dødens garn”, som Gud river ham ud af, er meningsløsheden, tomheden og oplevelsen af livets absurditet: "Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,/lad mig ikkun stævne imod min grav:/Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,/ud hans hånd mig river af dødens garn".

Salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersen siger i dette interview om salmen:

”Det er en glædessalme med megen alvor. For den er ikke overfladisk glad. Det er næsten en genopstandelse efter en sorg og et mørke, der er slut, når Jakob Knudsen peger på lyset og siger ’se, nu stiger solen!’, så vi andre også husker, at enhver mørk nat i livet skal ende i en morgensol.”

Kilde: Erik Norman Svendsen: Syng for livet. Guide til salmebogen. 2008

Her kan du høre DR Pigekoret synge "Sov sødt, barnlille"