Folkekirken udfylder velfærdsstatens huller

De frivillige kirkelige organisationer spiller en vigtig rolle i velfærdssamfundet, mener Ole Riis.

Folkekirken er en uundværlig del af det danske velfærdssamfund, idet den tager over, hvor velfærdsstaten ikke slår til. Det mener professor i religionssocilogi, Ole Riis

- De frivillige kirkelige organisationer lukker de huller, der er i velfærdsstatens sociale systemer. De er simpelthen nødvendige, for at velfærdssamfundet fungerer. Det siger Ole Riis, der er professor i religionssociologi ved Højskolen i Agder i Norge. Han har skrevet bogen "Kirken og Europa", hvor han argumenterer for, at en stor del af danskerne opfatter folkekirken på lige fod med velfærdsstatens øvrige serviceydelser. Han mener, at organisationerne er kirkens forlængede arm, der rækker ud efter mennesker, systemet ikke når.

Det frivillige sociale arbejde udspringer primært fra folkekirken, men i de fleste tilfælde står folkekirken ikke som afsender for arbejdet. Det foregår i stedet i en række frivillige kirkelige organisationer, for eksempel Blå Kors og Kirkens Korshær. Selvom kirken og de kirkelige organisationer er organiseret på landsplan, foregår det reelle arbejde i det enkelte sogn eller i den enkelte kommune. I de fleste byer er der en genbrugsbutik, hvor overskuddet går til socialt arbejde. Det er her kirken og velfærdsstaten mødes.

- De kirkelige sociale organisationer hjælper mange, som falder igennem velfærdsstatens sikkerhedsnet. De er ikke underlagt de samme regler som for eksempel et kommunalt hjælpeprogram, og derfor kan de meget bedre tage udgangspunkt i brugerens behov. På den måde får organisationerne en rolle som buffer mellem de offentlige systemer, fortæller Ole Riis.

Allerede før det velfærdssamfund vi kender i dag blev formet, overtog kongen pligten til at yde velfærd til landets borgere fra kirken. Kirkens rolle blev reduceret, men den blev ikke overflødiggjort.

- Kristendommen bygger på næstekærlighed, og selv om kirken har fået sværere ved konkret at vise sig som næstekærlig, så lever tanken om den barmhjertige samaritaner i høj grad stadigvæk i kirkelige kredse, siger Ole Riis.

Den Danske Folkekirke bliver, på godt og ondt, opfattet som en del af den danske velfærdsstat. Det viser sig blandt andet i måden, mange danskere bruger kirken på. Nogle danskere bruger kun kirken i forbindelse med markering af livets store overgange; dåb, bryllup, og begravelse. Det er ofte blevet tradition, at festen starter i kirken.

En stadig større del går dog også i kirke juleaften.

- Selvom en stor del af danskerne har et mere eller mindre distanceret forhold til Den Danske Folkekirke, og man ikke helt forstår hvad der foregår, er der stor tillid og respekt om det arbejde, der foregår i kirkelige kredse, sige Ole Riis.