Generalsekretær opfordrer til brobygning mellem kristne og muslimer

Muhammed-krisen giver også udfordringer til Den Danske Folkekirke. Folkekirken har i sin egenskab af trossamfund særlige muligheder for at gå i dialog med muslimer, mener Berit Schelde Christensen, generalsekretær i "Folkekirke og Religionsmøde"

Berit Schelde Christensen, som er generalsekretær for "Folkekirke og religionsmøde", er ikke i tvivl om, at folkekirken skal være med til at være brobygger mellem muslimer og kristne.

- Kirken skal arbejde med sin egen identitet som kirke. Den skal arbejde med overfor alle sine medlemmer at tydeliggøre, at kristendom er tro og religion med et bestemt indhold. Kun ved at have et egentlig ståsted kan man gå i dialog med andre, mener hun.

Islam var indtil for nylig ikke det religiøse fænomen, som folkekirkepræster var mest i berøring med i det daglige arbejde - selv ikke i de sogne, hvor der bor mange muslimer. Meget mere nærværende har fænomener som numeorologi eller tro på reinkarnation hidtil været. Det tyder en omfattende undersøgelse, iværksat af blandt andre "Folkekirke og Religionsmøde", på. Men efter Muhammed-krisen er islam blevet meget nærværende.

Berit Schelde Christensen mener, at den voldsomme reaktion på karikaturtegningerne af Muhammed har meget komplekse årsager.

- Den skyldes både skæve magtforhold i verden, den arabiske verdens oplevelse af den vestlige verdens manglende respekt for deres kultur, global økonomisk ulighed og lokale politiske interesser både her i landet og ude i den store verden, og alt dette skal man have med i bevidstheden, siger hun.

Men i mødet med islam som religion er det vigtigt, at vi træder frem som kirke, påpeger Berit Schelde Christensen.

- Som kirke har vi nogle muligheder, fordi vi på forhånd af samtalepartneren regnes for mennesker, for hvem ord som hellighed og tro ikke er ukendte størrelser. Også selv om den danske kirke er særegen i hele verden derved, at man kan finde repræsentanter, som hævder at dansk, kristen tro slet ikke er tro i almindelig forstand og derved heller ikke kan være grundlag for en dialog med andre trosformer. Men ser vi bort herfra, har vi en mulighed for at mødes med muslimske medborgere i en egentlig teologisk samtale. Vi skal ikke optræde som naive hallal-hippier, men vi skal spørge til, hvad der er helligt for os selv - og for de andre, siger hun. 

I store bysogne med mange muslimske medborgere kan det være oplagt at skabe egentlige samtalefora. Andre steder kan man arbejde i studiekredse om sagen. Hele tiden med fokus på det centrale: Hvordan er gudsforståelsen, forståelsen af sandhed og åbenbaring og syn på menneskelivet i de to religioner.

- Det er ubehageligt at være blevet centrum for verdens opmærksomhed på den måde, det er sket. Men vi må også se det som en fornyet mulighed for en egentlig samtale om tro, sandhed og ret religionerne imellem, siger Berit Schelde Christensen.