Guide: Sådan ansættes en sognepræst

Hvem tager beslutningen om ansættelsen, og hvad betyder "indstilling til biskoppen"? Se her, hvordan en dansk folkekirkepræst normalt ansættes i dag

Debatten om sognepræst Marie Høgh, der ikke blev ansat ved den danske kirke i Berlin, har fyldt både Kristeligt Dagblad og mange andre medier hen over sommeren og de seneste dage.

Sognepræsten anklagede efter en ansættelsesproces menighedsråd og tilsynsførende biskop for at afvise hende som kandidat på grund af hendes teologiske og politiske ståsted.

Sagen her havde visse særtræk, fordi der var tale om et opslag på en stilling i en dansk kirke i udlandet. Men hvordan foregår normalt en ansættelse af en præst i den danske folkekirke? Hvem tager beslutningen om ansættelsen, og hvad går jobsamtalen ud på? Læs her en guide til ansættelsesprocessen.

Informationen stammer især fra Præsteforeningens hjemmeside, og hvis du vil læse mere, kan du gøre det her. 

1) Når en præstestilling bliver ledig, underretter Kirkeministeriet biskop, provst og menighedsråd.

2) Ingen andre end menighedsrådets medlemmer og biskoppen og provsten må se ansøgningerne, og både indholdet i ansøgningerne og navne på ansøgerne er fortrolige. Når en præstestilling bliver ledig, stiles ansøgningen til kirkeministeriet, men sendes til stiftet, og her vil biskoppen ofte vide, at flere af ansøgerne er interesserede.

3) Herefter mødes biskoppen med menighedsrådet og i mange tilfælde også med sognets provst for at gennemgå samtlige ansøgninger. Det vil sige, at biskoppen også vurderer de enkelte kandidaters kvalifikationer. Menighedsrådet kan her spørge ind til, om biskoppen eksempelvis i forvejen har kendskab til nogle af kandidaterne fra andre sammenhænge, eller om nogle af kandidaterne tidligere har udtrykt interesse for en stilling i sognet.

Formålet med mødet er, at menighedsrådets egne kriterier og krav til ansøgerne klargøres. Biskoppen kan her vejlede medlemmerne i spørgsmål om teologi og andre fagspecifikke områder.

4) Menighedsrådet har her rollen som en almindelig arbejdsgiver og beslutter suverænt (biskop og provst er ikke til stede) hvor mange ansøgere og hvilke kandidater, man ønsker at se til prøveprædiken og efterfølgende samtale. Prøveprædikenen foregår efter aftale mellem kandidaten og provsten/ menighedsrådet.

5) Til samtalen må man drøfte alle spørgsmål, der vedrører arbejdet som præst i en evangelisk-luthersk kirke. Det vil sige, at spørgsmål om både teologi og embedssyn er kvalificerede ved samtalen, som foregår mellem ansøger og menighedsråd alene. Kandidaten kan til samtalen derfor også forvente at skulle svar på spørgsmål omkring sit teologiske ståsted og eksempelvis synet på vielse af homoseksuelle og fraskilte.

6) Efter prøveprædiken og samtale afholder menighedsrådet indstillingsmøde. Det er almindeligt, at man her drøfter kandidaterne inden man går til den eller de efterfølgende skriftlige afstemninger, der ender med, at menighedsrådet normalt indstiller 2 kandidater i prioriteret rækkefølge til biskoppen.

I reglen indstiller biskoppen så kandidaten øverst på listen til Kirkeministeriet. Men biskoppen har mulighed for, i særlige tilfælde, at indstille den lavest prioriterede af de to kandidater for eksempelvis at beskytte mindretal i sognet.