ABC om folkekirkens biskopper

Her ses bispevielsen af Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen. Foto: Foto: Leif Tuxen.

Hvad betyder ordet biskop, og hvad laver en biskop til daglig? Få det fulde overblik over bispeembedet her

En biskop er den øverste gejstlige myndighed i et stift.

Stiftet er en administrativ enhed, der er delt op i provstier. Provstierne er igen delt op i sogne, hvor hvert sogn har et menighedsråd knyttet til hver kirke.

Stiftsøvrigheden, der består af biskoppen og stiftamtmanden, er øverste myndighed i økonomiske og i en række administrative spørgsmål. Der er tilknyttet et sekretariat til stiftsøvrigheden, der kaldes stiftsadministrationen

Se det store tema om biskopper på kristendom.dk her 

Biskoppens arbejde
Biskoppen har en række officielle pligter som øverste gejstlige og administrative myndighed i stiftet og som del af det danske bispekollegium.

Biskoppen skal således blandt andet godkende, at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger foretages mindre ændringer i liturgi og ritualer eller benyttes andre salmebøger eller salmebogstillæg end de autoriserede.

Biskoppen skal medvirke ved udnævnelse af stiftets præster. Biskoppen leder et orienteringsmøde forud for, at menighedsrådet træffer beslutning om, hvilke kandidater, der skal indstilles som den nye præst.

Biskoppen afholder bispeeksamen og giver kollats (udnævnelse) til endnu ikke ordinerede ansøgere til præstestillinger. Biskoppen foretager ordination til embedet, når valget som præst til et sogn er truffet.

Biskoppen godkender brug af kirker til andet end gudstjenester og kirkelige handlinger. Biskoppen mægler, hvis der opstår stridigheder mellem præst og menighedsråd. Og biskoppen afgør desuden administrative og økonomiske spørgsmål sammen med stiftamtmanden.

Kristeligt Dagblad har interviewet ni nuiværende og tidligere biskopper om arbejdet på godt og ondt. Læs de store interviews her.

Ansættelsen
En biskop i folkekirken sidder efter de nuværende regler i embedet til pensionsalderen, men har mulighed for at gå før tiden.

Løn og tjenestebolig
Biskoppen er tjenestemand, og lønnen er pt. i Københavns Stift på 593.117 kroner om året. Den nye biskop kan desuden få et tillæg fra den såkaldte cheflønspulje efter forhandling med Kirkeministeriet.

Der følger en tjenestebolig med bispeembedet.

Hvem vælger biskoppen?
Det er menighedsrådsmedlemmer og præster i stiftet, der vælger den nye biskop. Se nærmere her.

Valgets forløb
Er der kun opstillet to kandidater, skal kirkeministeren indstille den, der har fået flest stemmer, til kgl. udnævnelse. Hvis stemmerne står lige, er det kirkeministeren som afgør, hvem der skal indstilles. Er der opstillet flere end to kandidater, skal kirkeministeren indstille den, som i valgrunden har fået over halvdelen af stemmerne.

Når der er flere end to kandidater, er det ikke ret sandsynligt, at der er en kandidat, som får over halvdelen af stemmerne i første runde. Så skal der foretages omvalg mellem de to kandidater, der har fået flest stemmer. Har to kandidater fået lige mange stemmer i første runde, skal der trækkes lod om, hvem der går videre. Den kandidat, som får flest stemmer i anden valgrunde, skal indstilles af kirkeministeren. Står de to kandidater lige, afgør kirkeministeren, hvem der skal indstilles.

Udgifter til bispevalg
Udgifterne til valget betales over folkekirkens Fællesfond, som blandt andet består af penge fra landskirkeskatten.

Andre læser lige nu