Indblik: Hvordan hænger folkekirkens økonomi sammen?

Hvert år sender Danmark 531 millioner kroner til Sydslesvig. I knap 60 år har millionerne været en automatisk bevilling på finansloven uden krav om, hvad man fik for pengene. Bertel Harder ønsker nu mere kontrol. -

Den danske folkekirke er en stor organisation med en omsætning på cirka 7,7 milliarder kroner om året

Folkekirken er en meget stor organisation med årlige indtægter og udgifter på cirka 7,7 milliarder kroner. Kirkens økonomiske forhold er dog komplekse og kan være svære at gennemskue. Her kan du både blive klogere på, hvordan kirkeskatten sætter sig sammen, og hvad Fællesfonden er

I Danmark har vi 2.339 kirker i 2.169 sogne, som er fordelt på 107 provstiet og ti stifter. Her kan man deltage i højmessen og et væld af kulturelle arrangementer, blive døbt, konfirmeret og gift. Derudover varetager kirken flere samfundsmæssige opgaver, såsom civilregistreringen og begravelsesvæsenet.

For at det hele kan køre rundt, er der både ansat præster og mange andre kirkefunktionærer, og kirkens indtægter og udgifter ligger på omkring 7,7 milliarder kroner om året. Folkekirken er altså ikke mindst med henblik på de økonomiske forhold en af landets helt store samfundsaktører.

Kirkeskatten, der fungerer som medlemskontingent, udgør langt størstedelen af folkekirkens indtægter (77% i 2013). Den betales af alle medlemmer, der er skattepligtige i Danmark, og opkræves sammen med den almindelige skattebetaling til staten og kommunerne.

Kirkeskatten består af en national og en lokal del. Mens den nationale kirkeskat – landskirkeskatten – er lige høj overalt i Danmark, er det de enkelte sognes og provstiers budgetter, der afgør størrelsen af den lokale kirkeskat. Derfor varierer den samlede kirkeskat fra kommune til kommune. I 2016 betaler folkekirkens medlemmer i gennemsnit 88% i kirkeskat, med den laveste skatteprocent i Gentofte (0,43%) og den højeste på Samsø og Læsø (1,30%).

Via kirkeskatten finansieres blandt andet gudstjenester og begravelser (der er gratis for folkekirkens medlemmer), vedligeholdelsen af kirker og kirkegårde samt kirkens sociale arbejde.

Den lokale kirkeskat bruges i det sogn, hvor medlemmerne bor, mens den nationale kirkeskat samles i Fællesfonden – også kaldt ”folkekirkens fælleskasse”. Fællesfonden bruges til at dække udgifter, der vedrører hele folkekirken og ifølge loven ikke skal afholdes af staten eller de lokale kirkekasser. For eksempel betaler den folkekirkens IT-satsning og en del af lønnen til præster og provster.

Staten yder ligeledes et bidrag: Den står for 40% af præster og provsternes løn samt deres pension, og dækker omkostninger for både løn og pension til biskopperne. Derudover bidrager staten blandt andet til at opretholde særligt bevaringsværdige gravminder og restaurere kirkers inventar.

Den statslige støtte til kirken bunder i grundlovens §4, hvor det hedder at ”den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”. Bidragene bevilges på finanslovens §22 Kirkemnisteriet og §36 Pensionsvæsenet på baggrund af bestemmelser om statens tilskud i lov om folkekirkens økonomi.

Kirkeministeren administrerer finanslovens bevillinger på kirkeområdet, fastlægger landskirkeskatten og fastsætter med assistance af en budgetfølgegruppe, bestående af repræsentanter for de folkekirkelige myndigheder, det overordnede budget for Fællesfonden. På lokalt plan er det imidlertid landets 1.748 menighedsråd, der er ansvarlig for økonomien.

Statstilskuddet til kirken, som i mange år har været øremærket til løn og pension til præster og provster, har de seneste år været under beskydning. Flere og flere mener ikke længere det er på sin plads, at også borger, der ikke er medlem af folkekirken, via skattebetalingen skal være med til at finansiere præsters lønninger.

Man har derfor ad flere omgange (blandt andet 2008-9 i Udvalg om bloktilskud og 2012-14 i Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken) diskuteret omlægningen af den statslige kirkestøtte til et bloktilskud. På denne måde vil skattekronerne kunne gå til områder, der ikke vedrører forkyndelsen, men hvor folkekirken varetager samfundsrelaterede opgaver, såsom kulturarvsbevarelse og civilregistrering. En bred politisk opbakning har dog indtil videre ikke været til stede.

Alligevel vil de politiske partier om ikke så længe endnu en gang skulle tage stilling til emnet: I foråret 2016 har Folketinget vedtaget et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at fremlægge beregninger, som kan danne grundlag for at adskille den del af folkekirken økonomi der vedrører forkyndelse, fra staten, og etablere et bloktilskud for at bevare den fælles kulturarv.