Klæder skaber præster

Indtrykket af, at man står i en bestemt tradition og tjeneste, forstærkes yderligere, når præsten under altertjenesten er iført messeklæder over præstekjolen, siger biskop Erik Normann Svendsen. Foto fra udstilling om messehageler på Esrum Kloster lørdag 6. april 2013. Foto: Niels Ahlmann Olesen Denmark

Meningen med at bære ornat er blandt andet at skjule eller minimere den personlige fremtoning til fordel for præstens funktion, skriver Erik Norman Svendsen i svaret på: Hvad det er for noget tøj, præsten har på?

Den sorte præstekjole med pibekrave bæres i dag kun af præster i Danmark, Island og enkelte steder i Nordtyskland. Men i 1500- og 1600-tallet var den borgerdragt og blev båret som tegn på, at man var lærd og embedsmand.

Som embedsdragt eller uniform skal præstekjolen eller ornatet (latinsk ord for dragt), bæres af præsterne i den danske folkekirke, når de forretter gudstjeneste eller kirkelige handlinger. Dog kan biskoppen med menighedsrådets samtykke tillade, at præsten undlader at bære tjenestedragt, når han er iført messeklæder. Doktorer i teologi, der er præsteviede, bærer præstekjole med såkaldt fløjlsmave (velour på forstykke og vinge) som tegn på deres akademiske værdighed.

Den almindelige danske præstekjole består af en sort fodlang dragt med tilhørende hvid pibekrave og hvide poignetter (en slags manchetter). Biskoppernes ornat er dog af silke med fløjlsmave, mens Københavns biskop og kongelig konfessionarius har ornat udelukkende af sort velour (fløjl). Præstekjolen er varm og relativt tung at bære og koster omkring 14.000 kroner i anskaffelse, som afholdes af fællesfonden.

Som embedsdragt kan præstekjolen også benyttes repræsentativt, f.eks. ved officielle lejligheder, hvor Majestæten modtager eller modtages, eller i andre kirke- og trossamfund, hvor man er inviteret til at deltage i en særlig anledning. F.eks. bærer biskopperne deres ornat ved nytårskuren, og selv har jeg båret ornat ved særlige gudstjenester i så forskellige trossamfund som den romerskkatolske kirke, den armensk-ortodokse kirke, den anglikanske kirke og i Mosaisk Troessamfund. Ikke mindst i udlandet vækker den smukke, skræddersyede præstekjole med pibekrave opmærksomhed, og også herhjemme vækker den som uniform en vis opsigt, hvis den bæres uden for kirkerummet.

Det er først og fremmest op til den enkelte præst at skønne om, hvornår man kan bære ornat uden for kirkerummet. Deltagelse i en politisk demonstration vil således næppe blive anset for en passende anledning af den biskop, der ifølge en højesteretsdom fra 1998 har afgørelsen i tvivlsspørgsmål.

Ved ordinationer bærer ordinanden en hvid messeskjorte eller alba over den sorte præstekjole, indtil ordinationen er overstået. Præstekjolen signalerer således fra præstetjenestens begyndelse, at præsten i sin funktion ikke først og fremmest er privatperson, men embedsindehaver. Meningen med at bære ornat er da også at skjule eller minimere den personlige fremtoning til fordel for præstens funktion i kirkerummet, i kapellet eller krematoriet.

At klæder er med til at skabe præster, føler man som præst, hver gang man tager præstekjolen på. Det er forpligtende, fordi man samtidig tilkendegiver, at man står i en bestemt tradition og tjeneste. Det indtryk forstærkes yderligere, når præsten under altertjenesten er iført messeklæder over præstekjolen, sådan som det har været skik og brug i Danmark siden reformationen, og som det udtrykkeligt anføres i biskoppernes højmessevejledning som det normale den dag i dag.

Messeklæderne, der består af en hvid messeskjorte eller alba, over hvilken præsten bærer en messehagel, er den gamle liturgiske klædning for præster, som går tilbage til oldkirkens tid. Messehagelen er gerne udført i silke, fløjl eller uld og rigt udsmykket og kan være i en af de fire liturgiske farver: hvid eller gylden til festbrug, rød til pinse og Skt. Stefans dag, grøn til helligtrekongerstiden og trinitatistiden, og violet til advents- og fastetiden. Tilsvarende bærer biskoppen bispekåbe ved de biskoppelige handlinger som kirkeindvielse, ordination, bispevielse og provsteindsættelse samt ved kirkejubilæer og andre festdage.

I de seneste årtier har mange kirker fået fornyet og suppleret bestanden af messehagler, og dygtige kunsthåndværkere har ud over messehagler også skabt andre kirketekstiler (paramenter) som antependier og alterduge. Landets kendteste kunsthåndværker er for øvrigt dronning Margrethe II, som har udført en række messehagler til danske sognekirker foruden flere bispekåber.

I 1970'erne var præstekjolen som embedsdragt stærkt omdiskuteret ikke blot i Norge, hvor den blev afskaffet, men også herhjemme. Mange syntes, at den var for mørk og tung og ønskede den erstattet af noget mere lyst og let. Selv om kritikken ikke er helt forstummet, er de fleste præster dog stolte af den embedsdragt, som genkendes af alle og enhver som præstens.