Ti vigtige begivenheder i folkekirkens historie

I oktober 1536 gennemførte kong Christian 3. den afgørende ændring af den danske kirke, der gik fra at være en katolsk kirke, der var styret af biskopperne til at være en kirke, der i sit syn på kristendommen helt og holdent byggede på Luthers tanker.

Den danske kirke ser dagens lys i 900-tallet, men først ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev folkekirken født

De ti vigtigste begivenheder i folkekirkens historie kan udvælges efter flere kriterier: Folkekirken blev egentlig først til som følge af Grundloven i 1849. Men den var alligevel en fortsættelse af den lutherske statskirke fra reformationen i 1536. Reformationen var et opgør med den katolske middelalderkirke.

1. Jellingestenen 965
Den danske kirkes fødsel regnes fra ca. 965 og bevidnes med Harald Blåtands indskrift på Jellingestenen. Forud var gået flere forsøg på at kristne danerne. Mest kendt er munken Ansgars missionsvirksomhed i 820'erne. Harald Blåtands overgang til kristendommen blev grundlaget for den katolske middelalderkirke i Danmark

2. Reformationen 1536
I oktober 1536 gennemførte kong Christian 3. den afgørende ændring af den danske kirke, der gik fra at være en katolsk kirke, der var styret af biskopperne til at være en kirke, der i sit syn på kristendommen helt og holdent byggede på Luthers tanker.

Kirkens ejendom blev lagt ind under kongen, som officielt blev kirkens nye overhoved. Det var også kongen, der udnævnte de nye biskopper. Gudstjenesten blev indrettet efter luthersk forbillede med salmesang, prædiken. Dåb og nadver blev de to sakramenter.

3. Salmebogen indføres som fast del af gudstjenesten
I den lutherske gudstjeneste blev der lagt vægt på, at menigheden var aktiv med salmesang. Digteren Hans Christensen Sthen (1540 -1611) var den først betydelige salmedigter.

Men salmedigtningen nåede et højdepunkt med Thomas Kingo (1634-1703), som udgav en salmebog til kirkebrug. Især i sine morgen- og aftensalmer beskriver han naturens skønhed og tolker menneskelivets barske vilkår. Kingos salmer er blevet folkeeje og bruges i kirken også i dag.

4. Pietismen
Den pietistiske bevægelse kom fra Tyskland i begyndelsen af 1700-tallet. Pietismen (pietisme = fromhed) var i første omgang et oprør mod den statsdirigerede kristendom, som efterhånden var stivnet i læresætninger. De pietistiske kredse ville lagde vægt på en personlig kristendom, hvor omvendelsen gav sig synlige tegn i et moralsk kristent liv og et engagement for kristendommens udbredelse gennem mission.

I Danmark kom den pietistiske bevægelse hurtigt ind i statskirkens rammer. Konfirmationen indførtes og skoler blev oprettet på kongens befaling. Endelig begyndte man missionsarbejde i Grønland og i de danske tropekolonier.
Hans Adolf Brorson (1694-1764) er pietismens største salmedigter.

5. Grundtvigianismen
Nicolaj Frederik SeverinGrundtvig (1783-1872) er nok den person, der har haft den mest afgørende indflydelse på den danske kirke. I 1825 fremsatte Grundtvig den opfattelse, at kirken ikke bygger på Bibelen eller på embedet.

Kirken er ikke en institution, men består af levende mennesker, der tror på kristendommens sandhed. Og kristendommens sandhed kommer til udtryk, når evangeliet forkyndes og menigheden samles om dåb og nadver. For netop dér er den opstandne Kristus til stede. Kirken som en statskirke skal kun være en ramme omkring menigheden. Grundtvigs mange salmer har siden haft en central plads i gudstjenesten.

Grundtvigianismen voksede frem i midten af 1800-tallet. Bevægelsen var dels optaget af Grundtvigs tanker om den kirkelige frihed. Man fik bl.a. indført ordningen med valgmenigheder, sådan at et mindretal i sognet kunne få ret til at have egen præst. Men dels var grundtvigianismen også optaget af rejse højskoler.

6. Grundloven 1849
Med vedtagelsen af en ny Grundlov blev forholdet mellem stat og kirke ændret. Vi fik en folkekirke, der skulle være evangelisk-luthersk, og denne kirke skulle så understøttes af staten, fordi langt det overvejende flertal af landets indbyggere tilhørte denne kirke. Hertil kom, at der nu blev indført religionsfrihed.

7. Kirkelig Forening for den Indre Mission dannes 1861
I løbet af 1850'erne opstod en bevægelse indenfor kirken, som kaldte sig Indre Mission. Det var en vækkelsesbevægelse, der ville vække til nyt liv i kirken.

Indre Mission fik for alvor betydning indenfor folkekirken, da præsten Vilhelm Beck (1829-1901) overtog formandsposten i 1861 og omdannede bevægelsen til Kirkelig Forening for den Indre Mission.
Denne organisation fik nu en afgørende betydning for udviklingen af det kirkelige liv indenfor kirken ved siden af grundtvigianismen. I det stærkt voksende København gjorde Indre Mission en stor social indsats.

De to store kirkelige retninger, Grundtvigianismen og Indre Mission, kom efterhånden til at stå som modsætninger til hinanden. Men mange ønskede et samarbejde.

I 1886 blev der taget initiativ til et kirkeligt møde i Indre Missions hus, Bethesda i København. 1800 mødte op og vedtog et samarbejde på tværs af retningerne om at udbrede evangeliet og afhjælpe landets sociale problemer.

8. Missionsselskaber
Som sådan driver folkekirken ikke mission. Men i løbet af 1800-tallet opstod der en række missionsselskaber, bl.a. Dansk Missionselskab, som blev stifter i 1821 for i første omgang at støtte missionen i Grønland og en grønlandsk oversættelse af Det gamle Testamente. Man blev desuden opmærksom på en indsats for mission i Indien og Afrika.

En række missionsselskaber består stadig. Men deres opgave har skiftet karakter fra at være direkte forkyndende til at bistå de nye kirker i især Indien og Afrika med undervisning, hospitalsarbejde og socialt arbejde.

9. Oprettelse af menighedsråd 1901
Præstevalg og den økonomiske styring af sognets opgaver skulle nu lægges ind under et menighedsråd. Hertil kom, at menighedsrådet også skulle have indflydelse på valget af ritualer og bøger til konfirmandundervisningen.

Selvom loven blev vedtaget i folketinget var der stor debat om en demokratisering af folkekirken. Mange var bange for, at det ville føre til en adskillelse af kirke og stat, hvilket i virkeligheden også var lovens mening.

10. Kirken markerer sig i det offentlige rum for første gang
Under besættelsen af Danmark 1940-45 blev folkekirken ikke inddraget i modstandskampen. Imidlertid udløste tyskernes aktion mod de danske jøder 1943 en åben protest fra biskoppernes side.

Den ledende biskop i København H: Fuglsang-Damgaard afleverede på biskoppernes vegne en protestskrivelse til de tyske myndigheder og lod samtidig en protestskrivelsen oplæse i kirkerne landet over. Det var første gang siden reformationen, at folkekirken markerede sig i det offentlige rum.

Andre læser lige nu