Guide til påske med børn: Pædagogisk bibelfortælling og kreative sysler

Hvis man skal få tiden til at gå med sine børn i påsken, kan man på en let forståelig måde fortælle dem om, hvad der ifølge Bibelen skete på palmesøndag, skærtorsdag, langfredag og påskedag - eller man kan gå direkte til hyggelige sysler med æg og farver. Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix

Påsken står for døren, og på grund af risikoen for coronavirus opfordres man til at blive hjemme. Kristendom.dk iler derfor med en påskeguide til, hvad man kan lave i påsken med børn, hvis man er forælder eller lærer, samtidig med at man på en enkel måde fortæller dem om påskens begivenheder

Tidslinje: Påskens begivenheder i børnehøjde
Det kan måske være svært at forklare børn, hvorfor man holder påske. Denne tidslinje over påskens begivenheder på en nem og overskuelig måde.

Palmesøndag:
Jesus tager til Jerusalem sammen med sine disciple for at fejre den jødiske påske. For Jesus og de andre var jøder, ligesom de fleste i Palæstina var det på den. Jesus rider på et æsel ind i Jerusalem, hvor han hyldes som en konge af de jublende menneskemængder, der vifter med palmeblade i hænderne. Deraf kommer også navnet palmesøndag.

Senere på aftenen salves, altså smøres, Jesus af en kvinde, som bruger en hel krukke fuld af en meget dyr salve på ham. På den måde bliver han også klar til den begravelse, der venter. For traditionen bød, at man salvede de døde, men det gjaldt ikke de korsfæstede.

Skærtorsdag:
En af Jesu disciple, nemlig Judas, forråder Jesus for 30 sølvpenge. Den romerske besættelsesmagt og de skriftkloge jøder er nemlig siden palmesøndag blevet mere og mere irriterede på Jesus, som går rundt og med sine prædikener og udfordrer deres autoritet. Så de vil gerne have fat i Jesus, for de frygter et oprør, da mange jøder opfatter Jesus som Messias, altså jødernes konge. En konge, som de har ventet på i mange generationer, og som de ser som befrier.

Men inden dramaet går i gang, vasker Jesus disciplenes fødder som en gestus, der skal vise, at den største er ham, der tjener andre. I Vatikanet vasker paven også stadig kardinalernes fødder skærtorsdag.

Derefter sætter Jesus og de 12 disciple sig til bords for at nyde det jødiske påskemåltid, som udover grøntsager og lam også består af, at man spiser brød og drikker vin efter en læsning fra det, som i den kristne tro kendes som Gammelt Testamente, men som også er et helligt skrift for jøderne.

I slutningen af måltidet sker der noget afgørende. Her bryder Jesus den jødiske tradition og indstifter i stedet den kristne nadver – stadig med brød og vin. Men nu skal det indtages, mens vi tænker på Jesus, siger Jesus.

Derpå går Jesus ud i Getsemane Have og beder om at måtte slippe for det, der venter, hvis altså Gud vil. Men det ender med, at Jesus bliver arresteret af de romerske soldater og fængslet. Disciplen Peter (som senere bliver den første pave) følger efter, men benægter, at han kender Jesus, da soldaterne siger, at Peter var sammen med Jesus. Bagefter græder Peter over at have fornægtet Jesus, noget som Jesus i øvrigt havde forudset ville ske.

Langfredag:
Jesus tages altså til fange natten til langfredag, hvor han bliver pisket og dømt til døden ved korsfæstelse. Jøderne får af den romerske besættelsesmagts repræsentant Pontius Pilatus i anledning af den jødiske påske lov til at vælge, hvem der skal gå fri: En berygtet massemorder eller Jesus.

De jødiske skriftkloge, der som sagt absolut ikke kan lide Jesus, har gjort deres PR-arbejde godt, og folkestemningen er nu vendt imod Jesus. Så folket vælger, at massemorderen skal gå fri, mens Jesus skal korsfæstes.

Jesus bærer, som alle andre dømte, selv korset ad Via Dolorosa – smertens vej – til Golgata, hovedskalsbjerget, hvor han bliver korsfæstet med søm gennem fødder og hænder.

På hver side af Jesus hænger to kriminelle. Den ene håner ham og siger, at hvis han virkelig er Guds søn, så kan han vel bare stige ned af korset og frelse sig selv. Men den anden beder Jesus om at huske ham, når han kommer til sit Himmeriget, hvorpå Jesus svarer: Sandelig siger jeg, i dag er du med mig i Paradis. Men til sidst tvivler selv Jesus og udbryder: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig – og så råber han højt og dør.

Et mørke lægger sig over landet, og mange bliver bange og tænker, at Jesus nok alligevel var Guds søn.

Påskedag:
Efter den jødiske hviledag, som er lørdag, går kvinderne ud til Jesu grav tidlig søndag morgen. Men til deres store overraskelse er graven tom, og der sidder en lysende engel, som fortæller dem, at Jesus ikke er her, men at han er genopstanden.

Kvinderne skynder sig tilbage til disciplene, som først ikke tror på kvinderne, men som så overbevises – også fordi Jesus selv viser sig for dem lidt senere.

Især for disciplen Thomas kniber det, men til sidst tror også han, nemlig da Jesus viser ham sine sår og siger: Du tror, fordi du ser – salige er de, som ikke ser og dog tror.

Påskens historie er spændende og voldsom. Men heldigvis kan den fortælles på mange måder, også så den er egnet til de yngste.

Man kan således fokusere på, at Jesus red på et æsel, at han blev mødt som en superstjerne med palmegrene, at han spiste sammen med sine venner, inden nogle dumme soldater kom og arresterede ham, fordi dem, der bestemte, ikke kunne lide Jesus. Og så blev han henrettet på et kors, men nu var Jesus jo Guds søn, så om søndagen genopstod han fra de døde – og tog tilbage til sine venner og fortalte dem, at alt ville blive godt.

Det er en noget kortere, men stadigvæk korrekt version af historien. Bare en version uden mange grumme detaljer og bibelske pointer, som kan gemmes til den dag, hvor børnene bliver større.

Tips til kreativ påskehygge
Man kan også vælge at gå direkte til de kreative påske-sysler, som handler om at farve, klippe, klistre og ikke mindste konkurrere på den hyggelige måde.

Gækkebrev
En klassisk ting at lave til påske er et gækkebrev, hvor man klipper mønster i et stykke papir og derpå skriver et gækkevers. Ens navn skal så stå med prikker, så det ikke stikker – og det er vistnok snyd at skrive et punktum på. Det er i hvert fald et påskeæg på spil. Kan modtageren gætte, hvem afsenderen er, skal man af med et påskeæg, mens man skal modtage ét, hvis man ikke gættes. Bedsteforældre er generelt rigtig dårlige til at gætte. Til gengæld har de tit et påskeæg i skabet.

Normalt skal man være sikker på, at modtageren har gækkebrevet inden påske. Men i en coronatid, hvor vi udskyder påskefrokosten til senere, kan man sagtens stadig nå at sende et gækkebrev til for eksempel en bedsteforælder, der sidder alene, og som bliver ekstra glad for at få et fint gækkebrev.

Male påskeæg
En anden klassisk påsketradition er at male påskeæg. Det kræver æg og farver.

Men hvad nu hvis den lokale hobbyforretning er lukket, hvad gør man så? Ja, så kan man gribe fat i tuscherne og tegne på æggene. Eller man kan bruge løgskaller, rødbedeskaller og andre ting til at farve æggene i.

I denne coronatid er det dog nok klogt, at man beholder sine egne æg på sin tallerken, hvis man skal pille og spise dem fremfor at lægge dem i en fælles skål. Der kan være meget virus på hænder, så sidder man sammen, kan man hver især farve sine egne æg, og så må man nøjes med at beundre med øjnene. Sidder man ved skærmen, kan man vise sine æg til hinanden digitalt.

Trante æg
Når man så har malet sine æg, kan man også gå ud og trante med dem, altså trille dem og se, hvem der kan trille længst. Det kan både ske på flad jord – eller ned af en bakke i skoven. Det er vældig morsomt, og sker det ude i naturen, så kan man roligt lade æggene ligge, når de går i stykker, for så bliver de til proteinrig føde for skovens dyr. Denne aktivitet er selvfølgelig en fælles fysisk aktivitet, så det går bedre i familier end i skoleklasser, medmindre man aftaler, er det med at trante er noget, som man gør, når man mødes i skolen igen.

Fin pynt på påsketræet
Endelig kan man samle nogle grene og sætte i en vaske og på dem hænge påskepynt, hvis man har det. Eksempelvis kan man pynte med små glasæg, glaskyllinger og lignende.

Man kan også finde eventuelle glanspapir-rester og for eksempel klippe en kylling eller et lam. Man kan også tegne på hvidt papir, klippe ud og hænge op med snor. Det behøver ikke at være så stiligt. Det er processen, der er sjov – og som voksen glemmer man aldrig det påsketræ, som man lavede med børnene, da de var små.

Foto: Allan Lundgren/Ritzau Scanpix

Påskens historie er spændende og voldsom. Men heldigvis kan den fortælles på mange måder, også så den er egnet til de yngste.