Surfguide: Helgener på internettet

©BERTRAND BECHARD/MAXPPPNANTES (44) LE 21 12 2008ENFANT DEVANT UN ORDINATEURILLUSTRATIONS INFORMATIQUE, INTERNET, WEB, ELECTRONIQUE, RESEAU, SOURIS Foto: colourbox.

Hvad er en helgen? Kristendom.dk har samlet links til hjemmesider, som forklarer fænomenet

.
De mest kendte helgener er Jomfru Maria og apostlene, men først efter 1300-tallet begynder man fra centralt kirkeligt hold at erklære afdøde mennesker for helgener. Santa Lucia er endnu en kendt helgen. Hun var en katolsk helgeninde for lyset, som i året 304 led martyrdøden.

Der er også begreber og udtryk, som stammer fra helgendyrkelsen. For eksempel er der legenden om de Hellige Syv Sovere, som sov i 200 år. Denne legende ligger til grund for begrebet "syvsover".

Du kan søge efter andre helgener i den danske katolske kirkes helgenleksikon. Hvis man ikke kan få nok, er den katolske kirkes internationale hjemmeside nem at finde rundt på og man kan for eksempel søge efter sorte, japanske og kvindelige helgener. Man kan desuden finde en helgenkalender med festdagene for helgener. Næsten hver dag i året kan man fejre en helgen. Man kan også læse om dagens helgen.

.
Helgendyrkelsen kommer især til udtryk i relikviedyrkelsen, som stammer fra det tredje århundrede. Oprindeligt dyrkede man mindre dele af afdøde martyrers og helgeners legemer. Efterhånden blev det dog udvidet til også at omfatte ting, som den afdøde havde været i kontakt med.

I den katolske domkirke, Sankt Ansgars kirke, i København finder man flere relikvier udstillet på kirkens museum. Der er for eksempel Pave Lucius' relikvieskrin, som gemmer pavens hovedskal. Relikviet var i middelalderen Roskilde Domkirkes vigtigste relikvie, men er nu havnet hos den katolske kirke i København.

.
Når en afdød skal kåres som helgen i den katolske kirke, er det en afgørelse fra centralt kirkeligt hold. I den unge kirke spillede folkets opfattelse af den afdøde en afgørende rolle.

Helgenerne var dog ikke mennesker uden fejl. Hvor den katolske kirke før i tiden har gjort meget for at skjule helgenernes dårlige sider, er praksis nu ændret. For eksempel kom det for nyligt frem, at Mother Theresa i de sidste halvtreds år af sit liv kæmpede med tvivl og åndelig smerte. Man kan læse mere om Mother Theresa på Beliefnet.coms temaside om helgener.

Vatikanets hjemmeside kan man finde en liste over de helgener, som er blevet kåret af den nu afdøde Johannes Paul II.

.
I Danmark er mange mennesker efterhånden blevet kåret som helgener. Læs blandt andet om præsten Anders fra Slagelse, som blev gjort til helgen på grund af hans forunderlige pilgrimsfærd, hvor han på bare en enkelt dag kunne tage fra Jerusalem til Slagelse.

Viborg har sin egen helgen, nemlig Sankt Keld af Viborg. Han var kannik og senere domprovst ved Viborg Domkirke. Efter hans død skete der mirakler ved hans grav, hvor folk blev helbredt. I 1189 blev han skrinlagt og siden da er han blevet fejret som helgen - også uden for Viborg.

.
Der er flere vidnesbyrd om helgendyrkelsen i Danmark. På Nationalmuseet finder man Gurreby altertavlen fra 1500-tallet. Tavlen stammer fra Lolland og har undergået et større restaureringsarbejde, som man kan orientere sig om på Nationalmuseets hjemmeside. Tavlen har mange helgenfigurer, blandt andre Jomfru Maria, Sankt Jørgen og Sankt Kristoffer.

Kan man ikke få nok af de kunstneriske udtryk, kan man anvende Sognekirke.dks oversigt over helgener afbildet på danske kalkmalerier. Man kan desuden finde viden om de fire kategorier af helgener: Apostle, Evangelister, De fire store jomfruer og Nødhjælperne. Hver slags helgen havde sin bestemte funktion. Nødhjælpernes bønner blev for eksempel altid hørt og derfor var de meget populære.

Ønsker man at gå yderligere på opdagelse i den kunstneriske verden, kan man søge efter forskellige motiver på i danske kalkmalerier på Kalkmaleri.dk. Man kan for eksempel søge efter afbildninger af abbeder, af djævelen eller af engle. Også martyrerne kan man søge efter og de ses i en lang række danske kirker, blandt andet

.
Hvis man foretrækker at lære gennem morskab kan man spille Nationalmuseets huskespil om helgener.

.
En skytshelgen er en helgen, som beskytter et bestemt område, en bestemt gruppe eller person.

Den mest berømte skytshelgen er velsagtens Sankt Nicolaus, som senere blev til julemanden. Han frelste tre piger fra prostitution ved at give dem tre sække med guld som medgift. Desuden reddede han søfolk, når bølgerne gik højt.

Af andre skytshelgener kan nævnes Sankt Barbara, som er skytshelgen for artilleriet. Hun ville ikke afsværge kristendommen, selv under hård tortur, og hun endte med at blive martyr. Både dommeren og bødlen, som dræbte hende, blev kort tid efter ramt af lyn og blev dræbt på stedet.

En nyere helgenkåring fandt sted i 1999, hvor Sankt Birgitta blev kåret som skytshelgen af pave Johannes Paul II. Sankt Birgitta er skytshelgen for Europa og er blevet stammoder til en klosterorden.

.
Har man flere spørgsmål, kan man begynde på den katolske kirkes side med svar på ofte stillede spørgsmål. Her kan man blandt andet læse, at der findes over 10.000 helgener.