4. søndag i advent

Bækgaard: Vil jeg lade Jesus få større og større betydning i mit liv?

Vil jeg leve sådan for Guds ansigt, at Jesus får større og større betydning og vinder mere og mere frem i mit liv? Er det tilfældet med mig, at Jesus tiltager, mens jeg aftager? Det er ikke nødvendigvis enkelt eller let, mener formand Hans-Ole Bækgaard. Foto: Indre Mission

Ventetiden er snart forbi, og advent nærmer sig klimaks. Hygge, traditioner og forberedelser står i kø. Midt i det kalder Johannes Døbers vidnesbyrd os til at standse op, skriver Hans-Ole Bækgaard, der er formand for Indre Mission, i sin adventsrefleksion

De sidste ugers mørke morgener er ofte begyndt på samme måde. Når vores treårige datter er vågnet, er vi stået op sammen. Som noget af det første har hun kigget ud ad tagvinduet, peget og sagt begejstret: ”Far, se månen!”. Vi har så talt lidt om dens størrelse, og hun er nået frem til med dages mellemrum, at den forandrer sig.

Næsten hver gang er mine tanker gået til Johannes Døberens omtale af Jesus og deres relation. Johannes siger det ganske kortfattet: ”Han skal blive større, jeg skal blive mindre” (Johannesevangeliet kapitel 3 vers 30). Egentligt er det et astronomisk udtryk, han anvender, så det kunne oversættes: ”Han skal tiltage, jeg skal aftage”.

Johannes oplever selv at stå i et forhold til Jesus, sådan som månen gør det til solen. Månen skinner ikke af sig selv, men reflekterer solens lys. Når månen kan ses i varieret størrelse, skyldes det ikke månen selv, men mest af alt den position beskueren står i.

Johannes Døberen har et befriende Jesus-hengivende budskab til os i tekstlæsningen til fjerde søndag i advent, selvom det sandsynligvis ikke kommer til at lyde i mange kirker, da juleaftensgudstjenester får pladsen i år. Men der er en dybde at få med sig fra adventsforberedelserne til julefesten ved at lytte til Døberens vidnesbyrd.

Han er selv udsendt af Gud forud for Jesus og bruger billedet med at være en forlover, der handler på brudgommens vegne. Han forbereder fest uden at stille sig i brudgommens position eller stille sig i vejen for brudgommen. Ingen jalousi eller misundelse fra Johannes’ side.

Stemningen ved et bryllup er glædelig, og den sammenkobles her med en glædelig forventning om opfyldelsen af Guds løfter ved Kristus, netop her får de deres ”amen”. Sådan skal vi se billedet for os: Den længselsfulde forventning og spændingsfyldte glæde, ligesom en forelsket venter på sin elskede. Man vil den anden fuldt ud, elske og ære.

Situationen kan dog være knap så frydefuld: Vil jeg leve sådan for Guds ansigt, at Jesus får større og større betydning og vinder mere og mere frem i mit liv? Er det tilfældet med mig, at Jesus tiltager, mens jeg aftager? Det er ikke nødvendigvis enkelt eller let. Det kan tage tid, måske lang tid. Faktisk kan det stå på hele livet. Årets gang minder os om det. Dagene aftager i den ene halvdel frem mod Kristus (vintersolhverv) og har så sin begyndelsen ved ham (juletid), og herefter tiltager de. Aldrig tale om stilstand.

Som med solen og månen. Månens lys eller genskin er afhængig af solen. Og månens tydelighed for andre er afhængig af, hvordan den placerer sig og giver sig til kende. Det handler ikke om at være størst eller mest selvudslettende.

Ventetiden er snart forbi, og advent nærmer sig klimaks. Hygge, traditioner og forberedelser står i kø. Midt i det er Johannes Døbers vidnesbyrd et slag på gongongen: Kalder os til at standse op og blive mindet om i juletravlheden, hvad det hele handler om: “Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over Ham” (Johannesevangeliet kapitel 3 vers 36).

Jesus kom for at frelse os fra evig død. Han gik i vores sted og bar straffen og forbandelsen, som var vores. Han kom for at vise nåde og tage imod syndere ved dåb og tro. Men modsat gælder det også, at hvis du afviser Jesus og er ligeglad – ja, er ulydig mod Sønnen og afviser ham, så mødes du i stedet af Guds vrede og en evig fortabelse.

Hvad blev der nu af adventsstemningen og julehyggen? Jo, den dybe alvor og selvransagelsen hører sammen med den dybe glæde og det lette livsmod. Guds ord kalder os igen denne søndag til at fejre jul ved, at vi ser sandt på os selv og sandt på, hvem Gud er. Glædelig jul!

Hans-Ole Bækgaard er ledende valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke og formand for Indre Mission i Danmark