Stefan var den allerførste martyr
Stefan, som har helgendag den 26. december, er skytshelgen for blandt andet heste, kuske, stalddrenge og anråbes ved besættelse, hovedpine og for en salig død, fortæller sognepræst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard
I den ortodokse og den katolske kirke har hver af årets dage sine helgener. I vores evangelisk-lutherske folkekirke er vi mere tilbageholdne med brugen af helgener, og i den officielle kirkekalender figurerer der i virkeligheden kun én mindedag for alle kristne, allehelgenssøndag.
December måned er dog den måned, der har flest navngivne helgener, som vi på den ene eller anden måned knytter traditioner til. Sankt Stefans dag er én af dem.
Sankt Stefans dag er den 26. december, 2. juledag. Stefan var forstander for en af de tidlige kristne menigheder i Jerusalem og stod for at hjælpe fattige og enker. Han var protomartyr, det vil sige den allerførste martyr, der bevidnede sin kristne tro ved at dø for den, ca. år 35 e. K.
Han er samtidig vel den eneste rigtige martyr, der fortælles om i Bibelen: Han gjorde tjeneste ved bordene (ApG 6,2) ...og gjorde store undere og tegn blandt folket. (ApG 6,8). Da det jødiske råd anså hans virksomhed for blasfemisk, blev han stenet til døde, mens han bad for sine mordere: Herre, tilregn dem ikke denne synd! (ApG 7,54-60). Én af dem, som var med til at stene Stefanus, var Saulus, der senere nævnes som Paulus.
I nordisk tradition er Sankt Stefan blevet forbundet med heste, blandt andet ud fra en folkelig forestilling om, at han havde været stalddreng hos Herodes. Her havde han som den første set Betlehemsstjernen, da han skulle vande kongens heste. Derfor medvirker han som Stefan stalddreng og stjernedreng i Lucia-optog.
I Sverige blev der på landet holdt traditionelle hestevæddeløb på Sankt Stefans dag 26. december, og i Danmark var der i gamle dage tradition for, at man skulle tidligt op på Stefansdag, ellers blev man drillet og kaldt for en stefansnar.
Sankt Stefan afbildes som en ung diakon, af og til med munketonsur. Han afbildes med den sten, som dræbte ham og undertiden med en bog eller en palmegren. Stefan er skytshelgen for heste, kuske, stalddrenge og desuden for stenhuggere, skræddere, vævere og tømrere. Han anråbes ved besættelse, hovedpine og for en salig død.
Anne-Mette Gravgaard er sognepræst og kunsthistoriker.