Til sankthans fejrer vi en helt særlig helgen

Russisk ikon af Jesus, som bliver døbt af Johannes Døberen. Foto: Iris

Hvorfor hedder aftenen, hvor vi brænder bål og holder hekse og trolde fra livet, sankthans? Og hvorfor er fejringen af Johannes Døberen en særlig helgenfejring?

Sankthansbålet tændes i aften, og vi skal traditionen tro synge midsommervisen og brænde heksen af. Men de færreste tænker i dag over, at dagen er også en markering af en helgen, som har en særlig plads i kirkens historie.

Hvem var Johannes Døberen?

Bibelens evangelier beretter om Johannes Døberen, at han var en slægtning til Jesus og at han banede vejen for Jesus ved at prædike himmerigets nærhed. Konkret var hans virke at døbe til omvendelse fra synd.

På trods af, at han følte sig uværdig til det, døbte han ifølge beretningerne også Jesus. Det er dåben, der bliver begyndelsen på Jesu virke. Også Jesus anerkender Johannes Døberens gerning som en forberedelse på sit eget virke, da han senere taler om ham:

“Det er om ham, der står skrevet: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig.” (Matt. 11,10).

Johannes endte ifølge evangelierne sine dage på tragisk vis ved halshugning.

Traditionel fejring af Johannes Døberen

Johannes Døberen fejres i de fleste kirketraditioner, heriblandt den ortodokse, katolske, lutherske, reformerte og anglikanske kirke. Han fejres på sin fødselsdag den 24. juni, fordi Bibelen beretter, at han blev født seks måneder før Jesus.

Hans helgendag er helt særlig af to grunde:

1. For det første fordi helgener i hovedreglen fejres på deres dødsdag, fordi de ved døden træder ind i himmelen. Det er kun Jomfru Maria og Johannes Døberen, der er undtaget denne regel.

2. For det andet fordi hans fødsel forud for Jesu fødsel forstærker den forståelse, at Johannes Døberen er en forløber, der skulle forberede Jesu virke. Af samme grund kaldes han ikke Johannes Døberen i den ortodokse kirke, men Johannes Forløberen.

Heksens og bålets betydning

Sankt Hans er en fordanskning af Sankt Johannes.

Heksen på bålet sankthansaften den 23. juni har i dansk tradition symboliseret det ondes nærvær denne aften, og det var bålets funktion at holde det onde væk under fejringen.

Bålet spiller også en central rolle i fejringen af Johannes Døberen i andre lande, heriblandt Kroatien, Italien, Spanien, Polen, Frankrig, Irland og Canada, men i ingen af disse lande forbindes bålet med det onde, og derfor er der heller ingen heks ved fejringen. Bålet skal i disse lande blot løfte fejringen af Johannes Døberen.

Over to tusinde år senere fejrer man endnu den helgenkårede Johannes, fordi hans virke som forløber for Kristus gør ham til en vigtig og mindeværdig person i kirkens og kristendommens historie.

Russisk ikon af Jesus, som bliver døbt af Johannes Døberen Foto: Wikimedia Commons