LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Boguddrag

To legender om Frans af Assisi

Læs et uddrag af den nye bog om Frans af Assisi. På billedet ses Frans af Assisi og Clara af Assisi i bøn foran kirken Santa Maria degli Angeli. Billedet er malet i det 20. årh. af ukendt kunstner. Foto: Renta Sedmkov - Fotolia

For første gang udkommer biografien om Frans af Assisi på dansk. I et folkeligt og fortællende sprog beretter Hermann Hesse om den åndelige leder – som sidenhen er blevet et forbillede for pave Frans. Læs et uddrag fra bogen

Læs to legender om Frans af Assisi (Skt. Franciskus) fra bogen her

Skt. Franciskus forklarer broder Leo, hvad fuldkommen glæde er 

Engang ved vintertide vandrede Skt. Franciskus (Frans af Assisi) ad vejen fra Perugia til kirken Santa Maria degli Angeli sammen med broder Leo og led meget under den strenge kulde.

Da kaldte han på broder Leo, som gik foran ham, og sagde til ham: ”Broder Leo, selvom vore brødre overalt udgør et stort forbillede i hellighed og opbyggelighed, skal du alligevel skrive ned og huske på, at det ikke betyder at finde fuldkommen glæde.” Og efter et stykke vej udbrød han igen: ”Oh, broder Leo, hvis vore brødre helbredte de blinde og krøblingerne og uddrev dæmoner og gav de døve evnen til at høre, de lamme til at gå og de stumme til at tale, ja, hvis de vakte døde til live igen efter fire dage, hvilket er endnu mere – skriv, at heller ikke det er fuldkommen glæde.

 ”Og efter endnu en stund udbrød han højt: ”Oh, broder Leo, hvis minoritterne forstod sig på alle sprog og videnskaber, så de kunne spå og ikke alene var i stand til at afsløre de fremtidige ting, men også hjerternes og samvittighedernes hemmeligheder – skriv, at heller ikke dette er fuldkommen glæde.”

Og mens han igen gik videre, udbrød Skt. Franciskus: ”Oh, broder Leo, du Guds lam, selvom vore brødre talte englenes sprog, og hvis de kendte stjernernes bane og væksternes kræfter, hvis alle disse skatte på jorden stod tydeligt for dem, og hvis de kendte fuglenes og fiskenes kræfter og alle dyrs og menneskers, træernes og klippernes, røddernes og vandløbenes – skriv, at det ikke er den fuldkomne glæde.”

Og atter gik han videre og udbrød igen: ”Broder Leo, selvom vore brødre kunne prædike så godt, at de omvendte alle vantro – skriv, at heller ikke det er den fuldkomne glæde.”

I løbet af denne samtale var de nok vandret to mil, da talte broder Leo til ham og spurgte meget forundret: ”Far, jeg bønfalder dig i Guds navn: Sig mig, hvad den fuldkomne glæde da er.”

Og Skt. Franciskus svarede ham:

”Vi ankommer til Santa Maria, gennemblødte af regnen, stive af kulde, dækkede af snavs og udtærede af sult, og banker på, og portneren er vred og siger: Hvem er I? – Og vi svarer: To af jeres brødre. Og hvis han så svarer: Det, I siger, er løgn. Nej, I er to landsstrygere, som drager omkring og bedrager verden og tager almisserne fra de fattige, gå herfra! – Og hvis han derefter ikke åbner for os, men lader os stå udenfor i sne og regn og sult og frost til om natten – og hvis vi så tålmodigt tager en sådan uret og mishandling på os uden at blive vrede, og hvis vi tænker, at portneren gør ret i at opfatte os som så uværdige, og at Gud befaler ham at tale sådan – oh, broder Leo, skriv, at det er fuldkommen glæde.
 
For hør, broder Leo! Højere end alle åndens gaver og velsignelser, som Kristus giver til sine nærmeste, er dette: at overvinde sig selv og være parat til at tåle straf og krænkelser og trængsler af kærlighed til Frelseren.”

Skt. Franciskus tyder et syn for broder Leo

"Engang var Skt. Franciskus alvorligt syg, og broder Leo tog sig af ham. Da skete det, at denne broder havde et syn og for sit indre blik så en meget bred og brusende flod.

Da han iagttog, hvem der gik over floden, så han flere ordensbrødre gå ud i denne flod, og de blev straks revet med af strømmens kraft og druknede. Nogle andre nåede en tredjedel ud i floden, andre igen ud til midten, nogle næsten over til bredden, men alle blev alligevel revet bort, både på grund af flodens kraft, og fordi hver især bar en bylt på ryggen.
 
Da broder Leo stod og så på det, følte han en dyb medlidenhed med brødrene. Men mens han endnu stod sådan, se, da kom der pludselig en flok brødre, som ikke bar på nogen byrde eller nogen bylt, og de gik ud i floden og kom uskadt over.

Efter denne drøm vågnede broder Leo. Og da han havde fortalt om hele sit syn, sagde Skt. Franciskus:

”Det, du har set, forholder sig virkelig sådan. Den store flod er denne verden. De brødre, som druknede i den, det er dem, som ikke har overholdt fattigdomsløftet. Men de, som nåede over uden problemer, det er de brødre, som ikke søger og besidder nogen form for ejendom. Derfor er det også nemt for dem at gå fra tiden og ind i evigheden.”