At gøre en kort historie lang

Videnskaben kender ikke meget til helligtrekonger, men det gør traditionen. Her er historien om historien

Den historisk-kritiske udgave af historien om helligtrekonger ville blive meget kort. Vi ved nemlig ikke, hvor mange de var, hvem de var, og hvor de kom fra. Punktum.

Historien fik sit eget liv

Men historien fik tidligt sit eget selvstændige liv i både den kristne kirke og den folkelige tradition, hvor detaljeringsgraden med tiden er blevet større og større. Kerne i historien er udsprunget af Matthæusevangeliets beretning om de vise mænd, der rejste fra et fjernt land for at følge stjernen og tilbede den nyfødte Jesus.

Resten er - som man siger - historie eller "en historie" afhængig af overbevisning og tiltro til den kirkelige overlevering af traditioner. De vise mænd, der i Matthæusevangeliets grundtekst kaldes magoi (stjernetydere, magikere), fik hurtigt navne, tal (efter antallet af gaver) og etniske farvenuancer: en hvid, en sort og en midt imellem.

Traditionen vil også vide, at deres grav blev fundet i 300-tallet, og at deres jordiske rester efter en del rivalisering nu er delt mellem domkirkerne i Milano og Köln. Mogens Müller, dr.theol. og professor i teologi på Københavns Universitet, har ikke den store tiltro til oplysninger som disse.

"Det er ren legendedannelse, som efter mit skøn ikke har nogen historisk base", siger Mogens Müller, der blandt andet har arbejdet med at fortolke og undersøge Matthæusevangeliet.

Naturlig legendedannelse

I antikken var det et velkendt fænomen, at fortællinger om fødsler af betydningsfulde børn indeholdt beskrivelser af særlige naturfænomener og himmellegemer, og Mogens Müller er ikke i tvivl om, at Matthæus havde en ganske særlig mening med fortællingen om de vise mænd.

"Den bliver en pil, som peger hen på betydningen af ham, der kommer til verden. Den ikke-jødiske verden var den første til at tilbede Jesus, og på den måde bliver Jesus verdens frelser og ikke bare en jødisk Messias. Matthæusevangeliet slutter på samme måde også med Jesu opfordring til at forkynde evangeliet i hele verden", siger Mogens Müller, der mener, at legendedannelsen omkring de vise mænd er helt naturlig.

"Halvfortalte historier er som et hul, der suger nye historier til sig. Der, hvor en fortælling tier stille, må den næste forfatter fortsætte. Disse mystiske skikkelser kalder jo på, at vi får mere at vide", siger han.