Helligtrekonger markerer julens afslutning

Jomfru Maria og Jesusbarnet i krybben tilbedes af de tre hellige konger. Fortællingen er kendt, men mindre ...

Jomfru Maria og Jesusbarnet i krybben tilbedes af de hellige tre konger. Stock.xchng

Dengang troede mange nemlig, at når en ny stjerne opstod på himlen, var det et tegn på, at en stor konge var født.

Tidligere tiders ro og hvile frem til 6. januar kan nutiden ikke vente på. Ikke desto mindre slutter julen først med helligtrekongersdag, selvom de fleste har glemt det i dag

Højtiden helligtrekonger den 6. januar markerer, at de tre vise mænd - som den kristne tradition senere gjorde til konger og kaldte Balthazar, Melchior og Caspar - endelig fandt frem til Jesusbarnet, som de gav guld, røgelse og "myrra skær", som der står i julesalmen "Et barn er født i Betlehem", og som man kan læse om i Matthæusevangeliet 2,1-12.

LÆS OGSÅ: 10 tip til at fejre helligtrekonger

Helligtrekongerslys
De fleste er på arbejde og i gang med øvrige daglige gøremål efter juleferien, og udsalget er også i fuld gang. Tidligere tiders ro og hvile frem til 6. januar kan nutiden ikke vente på. Ikke desto mindre slutter julen egentlig først med helligtrekonger.

Enkelte beholder derfor også juletræet og tænder det en sidste gang denne aften. Andre tænder et af de specielle helligtrekongerslys - nu dog uden krudt. Et helligtrekongerslys er et specielt hvidt tre-armet lys, der i gamle dage var forsynet med en smule krudt, der sagde bang, når lyset næsten var brændt ud. Når det lille knald lød, vidste alle, at nu var julen officielt forbi.

Konger eller astrologer
Om de de tre vise mænd var konger, vides til gengæld ikke. Bibelens beskrivelse af dem tyder på, at de var astronomer af en slags - hvilket på den tid var to sider af samme sag.

Men derudover er det rent gætteri, når det nogle gange siges, at Balthazar var etioper, Melchior asiat og Caspar europæer. Det eneste, Bibelen siger om de tre vise mænd, er, at de kom fra Østerland, det vil sige var ikke-jøder, og måske vidste de en del om stjerner.

Dengang troede mange nemlig, at når en ny stjerne opstod på himlen, var det et tegn på, at en stor konge var født. De, der først opdagede den slags, var selvfølgelig de stjernekyndige. Og som alle andre fans af en superstjerne brød også de straks op og rejste langt for at hylde den nye stjerne.

Hvad de tre vise mænd måske har oplevet, kan man læse om i Grundtvigs helligtrekongers-salme "Dejlig er den himmel blå", som mange også synger ved juletide.

Epifanifesten
Helligtrekongershøjtiden er derudover en aflægger af den såkaldte epifanifest, som på nær påske og pinse er kristendommens ældste fest. I kirkens tidligste tid blev epifanifesten holdt i begyndelsen af januar til minde om Jesu fødsel og dåb. Det var en 24 timer lang fest, hvor fødslen blev mindet om natten og dåben om dagen.

Det var nemlig først ved et kirkemøde i 366, at man besluttede at holde en separat fødselsfest d. 25. december.

Tidligere kaldte man i øvrigt helligtrekonger for trettendedagsjul. Det gør svenskerne stadigvæk: I Sverige hedder højtiden "trottendedagsjul", og dér fejres den i øvrigt også mere end her til lands.