Hvilken stjerne så de vise mænd fra Østerland?

Stjernen over Bethlehem har forundret videnskabsmænd og teologer siden jule-evangeliet blev skrevet i det første århundrede. Foto: Sailor John - sxc.hu

Videnskabsmænd og teologer har gennem tiden diskuteret, om stjernen over Betlehem er en legende, en virkelig astronomisk hændelse eller om den "blev sat der af Gud". Teorier om "Bethlehems-stjerner" placerer Jesu fødsel enten to eller syv år før år nul

Matthæusevangeliet fortæller om de vise mænd fra Østerland, der havde set tegn på stjernehimlen som ledte dem frem til Jesusbarnet.

- Vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham, siger de visemænd til Herodes i kapitel 2.

Netop denne stjerne har tiltrukket sig stor opmærksomhed blandt både datidens og nutidens astronomer, teologer og historikere. For hvis fortællingen har hold i historien, hvad er det så, de vise mænd kunne have set?

Følgende er en kort præsentation af to teorier, der tager afsæt i sammenhæng mellem Jesu fødsel og en astronomisk begivenhed.

Videnskabsmænd og teologer har gennem historien diskuteret, hvorvidt stjernen over Betlehem er en legende, en virkelig astronomisk hændelse, eller om den "blev sat der af Gud" til denne særlige lejlighed. Hvis det var en virkelig astronomisk begivenhed, hvilken begivenhed kan der så være tale om?

Med moderne computerteknik kan astronomer i dag fastslå, at der reelt var flere opsigtsvækkende fænomener på stjernehimlen omkring Jesu fødsel.

Én teori om Bethlehems-stjernen siger, at vismændene var vidne til et såkaldt planetmøde mellem Jupiter og Saturn. Det kaldes på fagsprog en 'konjunktion'. Ifølge teorien skulle de to stjerner i år 7 f. Kr. hele tre gange have stået tæt. Det vil sige, at de to planeter set fra jorden stod med kun én grads afstand, selvom de i virkeligheden har haft millioner af kilometer mellem sig.

Fra jorden vil de have synet som én stor stjerne.

For denne teori taler et interessant arkæologisk fund i Abu Habbah sydevst for Bagdad. Her blev der fundet en stjerne-almanak fra år 7 f. Kr., som viser, at astrologer vidste om et forestående planetmøde.

Jupiter og Saturn havde særlige symbolværdier. Jupiter blev tillagt betydningen "Verdensherskeren", mens Saturn var "Jødefolkets stjerne". Desuden mødtes de to planeter i Fiskens stjernebillede, der er det sidste i dyrekredsen, hvorfor det kunne udlægges som et tegn på at endetidens verdenshersker skulle fødes i jødefolkets land, Israel.

Muligvis var det den tolkning, de vise mænd gjorde, da de observerede mødet mellem de to planeter.

Ovennævnte teori argumenterer pensioneret sognepræst Hartvig Wagner for i en artikel i det arkæologiske tidsskrift TEL.

Man kan yderligere krydre teorien med det historiske perspektiv, at Herodes den Stores dødsår - ham, der ifølge evangelierne var konge i Israel, da Jesus blev født - efter historiske beregninger normalt sættes til år 4 f. Kr. I så fald kunne Jesus være født ca. 2-3 år tidligere og år 7 f.Kr. vil således være et godt bud.

Ifølge en anden teori har stjernehimlens begivenheder i år 7 kun været en slags optakt, der skulle vække astrologernes opmærksomhed.

Teorien hævder, at den stjerne de vise mænd så, i stedet var et andet planetmøde mellem Jupiter og Venus. Dette skete den 17. juni i år 2 f. kr. De to planeter mødtes med en minimal afstand, helt konkret på kun 3 bueminutter. Der er referencer til denne teori i filmen "Vejen til Betlehem".

Jupiter og Venus er de to stærkest lysende planeter på vesthimlen. Meget muligt har man kunne se dem som én, markant stjerne. Og muligvis har dette planetmøde været stjernen, som de vise mænd havde set gå op, og gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor Jesus barnet netop var født (Matthæusevangeliet 2,9)

En forudsætning for denne teori er, at kong Herodes ikke døde før år 1 f. Kr. og netop denne forudsætning hersker der en del uenighed om.