Helligtrekonger
Selvom helligtrekongersdag for mange danskere er gået lidt i glemmebogen, fejres højtiden fortsat blandt mange kristne verden over. Hvad er det nu, helligtrekonger handler om? Find ud af det og meget mere her
Helligtrekonger falder den 6. januar, og mens mange danskere efterhånden har pakket julepynten sammen, markerer netop denne højtid kirkens sidste officielle juledag, hvor de - måske tre - vise mænd besøgte Jesus i krybben.
Bliv også klogere på de kristne højtider i denne temaartikel, hvor du føres gennem hele kirkeårets kalender.
Indhold
- Hvad er helligtrekonger?
- Historien om de vise mænd
- Hvem var de tre vise mænd?
- Ledestjernen
- Epifanifesten
- Helligtrekonger verden over
Hvad er helligtrekonger?
Helligtrekonger er markeringen af den dag, hvor de vise mænd fra Østerland besøgte Jesus i krybben efter hans fødsel julenat.
Helligtrekonger er ikke en helligdag i Danmark, og højtiden fejres desuden sjældent her i landet. Helligtrekonger fejres dog fortsat både i katolske og ortodokse kirker.
Historien om de vise mænd
Beretningen om de vise mænd, der besøger Jesus i krybben, kan læses i Matthæusevangeliet kapitel 2.
De vise mænd så, at en ny stjerne var slået op på himlen. Stjernen var særlig, og betød, at jødernes konge - den frelser, der var profeteret i Det Gamle Testamente - var født.
Mændene opsøgte Kong Herodes i Jerusalem for at finde ud af, hvor den nyfødte frelser var født, så de kunne komme og tilbede ham.
Kong Herodes blev forfærdet: frelserens fødsel betød en trussel mod kongens magt, og Herodes ville have ham dræbt omgående og lagde derfor en snedig plan.
Han indkaldte ypperstepræsterne for at høre, hvor frelseren ifølge skrifterne skulle fødes. Ypperstepræsterne svarede, at ifølge profetierne skulle frelseren fødes i Betlehem.
Dette fortalte Herodes til de vise mænd, og han bad dem følge den stjerne, de havde set, der ville lede dem til Jesus i krybben. Herefter skulle de komme tilbage til Herodes og fortælle ham, hvor barnet befandt sig. Han fortalte de vise mænd, at han herefter selv ville besøge frelseren, selvom planen i virkeligheden var, at han ville vide, hvor han var, så han kunne blive dræbt.
De vise mænd var i god tro og fulgte stjernen, der viste dem frem til Jesus i krybben. Deres glæde var stor, og med sig havde de guld, røgelse og myrra. De fik herefter en åbenbaring, der fortalte, at de ikke skulle tage tilbage til Herodes, og derfor drog de den modsatte vej tilbage til Østerland.
Da Kong Herodes fandt ud af, at de ikke ville komme tilbage, blev han rasende og udsendte en befaling om, at alle børn under to år i området omkring Betlehem skulle dræbes. Men en engel havde allerede fortalt Josef, at kongen ville dræbe Jesus, og Josef, Maria og Jesus var derfor allerede flygtet til Egypten.
Hvem var de tre vise mænd?
Der vides ikke meget om de vise mænd - og faktisk heller ikke, om der var tre af dem. Bibelen nævner dem kun sparsomt, og der står heller ikke beskrevet, hvad deres navne var eller at de skulle være konger.
At de var tre konger, der hed Caspar, Melchior og Balthazar er først en forestilling, man har fået senere og fremgår altså ikke af de bibelske skriftstykker.
Hvis den bibelske beretning om, at nogle mænd havde besøgt Jesus i krybben, er sand, er det meget usandsynligt, at de har været konger. Det er mere sandsynligt, at de har været dygtige astrologer eller astronomer.
Årsagen til, at man betegner dem som konger, kan være for at opfylde en af de messianske profetier fra Det Gamle Testamente, hvor der står således:
Konger fra Tarshish og fjerne øer
skal frembære gaver,
Sabas og Sebas konger
skal bringe tribut.
Alle konger skal kaste sig ned for ham,
alle folkeslag skal tjene ham
(Sl. 72, 10-11)
Profetien er en af de mange forestillinger fra Det Gamle Testamente om, hvordan frelseren skulle fremtræde, og der har derfor været stor interesse i at tilpasse beretningen om Jesus, så den passer profetierne om en kommende messias.
Ved Bibelens tilblivelse - og længe herefter - kendte vi kun tre verdensdele, nemlig Europa, Asien og Afrika, og forestillingen om, at konger fra hele verden skulle komme og tilbede Jesus, kan være årsagen til, at man forestillede sig, at der skulle være netop tre kongelige besøgende ved Jesus i krybben. Derudover portrætteres de tre angivelige konger som havende henholdsvis afrikansk, asiatisk og europæisk udseende.
En ting Bibelen dog gør temmelig klart er, at de vise mænd ikke var jøder, og dette er der en central pointe i: i det kristne fællesskab er alle velkomne.
Ledestjernen
Det, der fik de vise mænd til at opsøge Herodes og søge Jesusbarnet var, at de havde set, at der var slået en ny stjerne op på himlen.
Der har siden været stor interesse i at finde ud af, hvilken stjerne mændene så den nat.
Astronomer kan i dag fastslå, at der i årene omkring Jesus fødsel var flere opsigtsvækkende fænomener på stjernehimlen.
En teori om stjernen er derfor, at de vise mænd har været vidne til et særligt planetmøde mellem Jupiter og Saturn. De to planeter skulle stå så tæt, at det lignede, at de udgjorde én stor stjerne.
Hvad de vise mænd så den nat, Jesus blev født, er dog fortsat blot spekulationer.
Epifanifesten
Helligtrekonger har sit udspring i epifanifesten, som er en af de ældste kristne fester. Ved epifanifesten fejrer man Jesu dåb, hvor han modtog Helligånden og hvor hans guddommelige natur blev understreget. Den bibelske beretning om Jesu dåb kan blandt andet læses i Markusevangeliet 1, 9-13.
I de vestlige kirker ændrede højtidens karakter sig til i højere grad at handle om besøget af de vise mænd, mens man fortsat fejrer dåben i mange østlige, ortodokse kirker.
Helligtrekonger verden over
Selvom helligtrekonger næppe tildeles en storstilet fejring her i landet, kan man i mange andre lande se både parader og iskolde dyp.
Se her, hvordan helligtrekonger fejres verden over: